Header

Jeg skal have briller. På vej til 23 og nu halvblind - det er surt at blive ældre, men efterhånden en realitet.
Nogle af jer tænker måske: "Du skal have briller, og hvad så?" Men det er virkelig noget jeg tænker meget over - åndsvagt nok. Næsten hvert andet menneske i denne verden har jo briller - så hvorfor ikke også jeg. Jeg syntes bare det er hamrende irriterende, at bladene på træerne ikke længere er knivskarpe eller at underteksterne i biografen er næsten forsvundet, med mit nye ikke-særligt-gode-super-syn. Jeg tog forleden dag min fars briller på og udbrød: "Ha! Alt er jo i HD kvalitet!" - han grinede overraskende nok meget højt! Det føles lidt som dengang, at jeg var pre-teenager og det blev besluttet, at jeg skulle have bøjle på. Brillerne skal dog blive siddende mange år endnu. Jeg skal lige påpege, at jeg synes briller ser MEGA smarte ud - jeg skal nok bare lige vænne mig til tanken og måske bruge kontaktlinser en gang i mellem. Min kæreste kom med den opmuntring, at briller jo kan gøre et outfit meget smartere - hvilket er fuldstændig korrekt. Tak skat!

Er der nogle af jer, der efter I er kommet i 20'erne har fået briller?

Jeg har heldigvis fundet et møg sejt par, som lige skal leveres - men de er ret så seje!

Jeg glæder mig til at vise jer dem.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hej alle sammen.

Jeg vil gerne fortælle jer en historie.

Jeg var for et par uger siden til et festligt arrangement, hvor jeg møder den mest bedårende pige.
9 år gammel, meget smuk, super udadvendt og snakker på livet løs om hendes familie, venner og alt andet jeg skulle vide.

Hun ender med at sidde på mit skød og tager fat i mit håndled. Hun peger på den knogle, der sidder yderst og stikker ud - hun siger: "Sådan vil jeg også have min til at se ud." Jeg er forundret og spørger hvad hun mener? Hun svarer, at hun også gerne vil have den dér udstikkende knogle, længere ben og mere skinnende hår. Vi har altså at gøre med en meget smuk 9 årig piger der er spinkel af bygning og utrolig sund og rask - hun stråler nærmest.

Da jeg senere var på Instagram, viste hun mig piger hun følger og gerne vil ligne.

Hvorfor kan en pige på 9 år være så opmærksom på at se ud på en bestemt måde? Kan det virkelig være rigtigt?

Jeg forsikrede hende om, at hun var perfekt som hun var og på ingen måde skulle være usikker på hendes udseende.

Men det er måske svært at overbevise hende, når hun hver eneste dag scroller igennem hendes Instagram feed og ser helt almindelige piger, der får dem selv til at ligne supermodeller ved rigtige vinkler, manipulation af filtre og apps - for at vise hvordan de selv gerne vil se ud. Men det ved den 9 årige pige jo ikke? Hun ser at verden er sådan og vil pludselig også ligne en supermodel.

Det er et svært emne for mig at italesætte, da jeg jo selv er med til at påvirke en masse mennesker. Der er 30.000 mennesker, der følger med på min Instagram-profil og ser hvordan jeg profilere mig, på præcis den måde jeg syntes er rigtig. Jeg er 182 høj og har længere ben end gennemsnittet - men det gør jo ikke mig mere rigtig, bare fordi et forskruet kropsideal siger, at man skal være tynd, høj og slank?

Ideen om den perfekte krop spiller ind i mange unges hverdag. Mediernes påvirkening er blevet diskuteret i årevis, men har det overhovedet givet pote?

For ca. en uge siden havde TV2 i Go'Morgen Danmark en hel uges fokus på kropsidealer. Her var et meget omtalt interview med tre kvinder, der italesatte deres mening om dét kropsideal der er blevet fremvist i pressen i mange år - det "modeltynde" look, hvor man er slank. De konstaterede bramfrit at slanke mennesker ikke er lykkelige og hellere ville sidde ved siden af en normalvægtig kvinde (hvad er normalen?) i stedet for de kvinder, der blev profileret i TV udsendelsen der ca. så sådan her ud:

Hvorfor skulle de ikke være lykkelige? Hvad er det dog for en påstand at komme med?
Hvorfor skal vi pege på hvad der er rigtigt og forkert?

Drenge på 9 år har jo også Instagram og ser hvordan kvinder profilere sig selv - vil de så kun date Victoria Secret modeller når de bliver voksne? NEJ! Det håber jeg da virkelig ikke.

Det er jo ikke længere kun modellerne det handler om. Det kan ligeså vel være Rikke fra Køge som har en Instagramprofil, der poster billeder af hendes slanke krop, fra de helt rigtige vinkler, har anskaffet sig en masse følgere og pludselig syntes den 9 årige pige, at sådan vil hun da også se ud, fordi Rikke har jo fået 10.000 følgere og alle skriver at hun ser ih og åh så perfekt ud.

Der er mange der har skrevet i pressen, at hvis modellerne på catwalken var lettere overvægtige ville vores forstillinger af kroppen se anderledes ud. Men det passer jo ikke? Hvad så med de piger, der som jeg selv har et højt stofskrifte og lange lemmer fra naturens side, ser ud præcis som de gør? Hvad i alverden er der forkert i det?

Selvfølgelig var jeg da også usikker da jeg var mindre - men slet ikke i samme omfang, som jeg fornemmer unge idag. Jeg havde ingen sociale medier til at påvirke mig da jeg var 9 år - udover mine veninder, Beverly Hills, Prinsesse-blade og musikvideoer på MTV. Jeg kan da godt huske, hvordan jeg præcis ville ligne dem fra Spice Girls - men det var nu mere deres hår og deres tøj.

Det var først da jeg kom i mine teenageår, at jeg blev utilfreds med et par ting på min krop - og det er selvfølgelig helt naturligt! Det er de færreste som kigger sig selv i spejlet og er 100% tilfredse - for kan vi overhovedet nogensinde blive det?

Jeg er bare i chok over hvordan har én speciel opfattelse om hvordan vi pludselig SKAL se ud - om det så er med syn på om det er positivt eller negativt.

9 årige piger skal selvfølgelige have lov til at have deres egen Instagram profil.
Jeg tror at det er vigtigt, at børn og unge lærer at forholde sig kritisk til hvad de ser på de sociale medier.
Jeg lærte i skolen hvordan man skulle analysere en Coca-Cola reklame - de skal måske mere lære, at analysere et Instagram billede, og huske at forholde sig kristisk til hvad der er troværdigt og hvad ikke er.

Likes

Comments

INDLÆG SPONSORERET AF L'ORÈAL

Hej piger!

I dag skal det endnu en gang handle om hudpleje - og igen om L'Oréals Hydra Genius Liquid Care.

Og Liquid Care er præcis hvad vi skal tale om i dag.

Jeg introducerede gennem dette blogindlæg jer for Hydra Genius som er et vandbaseret produkt til huden.

Men hvad gør det egentligt?

Hydra Genius er lavet med inspiration ud fra det hypede asiatiske Liquid Care.

Der er sikkert massere af jer der har prøvet diverse sheetmask, som både kan fås i Sephora, Matas og andre beauty-shops. De fugter, opfrisker og giver huden strålende glød. Det samme gælder Liquid Care.
Liquid Care er ofte et vandbaseret treatment produkt, der er essentielt i japanske kvinders hudpleje.

Det er flydende hudpleje - er et let og ikke-fedtende alternativ til cremer, normalt med en gel-agtig konsistens, som let og hurtigt absorberes af huden.

Det sidste nye på markedet er produkter med ris-vand som er fyldt med vitamin E, jern og alverdens mineraler der er godt for din hud. Liquid Care produkter har ofte Aloe Vera, hyaluronsyre, grøn te eller andre 100% naturligt aktiverende ingredienser.

Huden mister 20% af dens fugtindhold om dagen - hvilket fører til tørhed og ubehag. Liquid Care er baseret på forudsætning om, at vand er vigtigt, hvis vi vil have en sund og smuk hud. Vores hud har brug for sin daglige dosis vand, for at opretholde væskebalancen og forblive elastisk og smidig. En del af dette kommer fra vores væskeindtag af vand og te, ca. 1,5-2 liter er anbefalet af Sundhedsstyrelsen - men vores hud kan også få sin andel igennem Liquid Care, med vores Hyra Genius der er rig på Aloe Vera og Hyaluronsyre.

Jeg har brugt min Hydra Genius i ca. tre ugers tid nu og min hud er virkelig blevet forbedret.

Det er så vigtigt at have fugtet hud - hvilket jeg virkelig har fået mine øjne op for. Jeg havde en del urenheder dybt under huden, som alle er forsvundet, efter jeg har renset og fugtet min hud morgen og aften. Det har hjulpet utroligt meget at drikke vand med citron to gange dagligt på min hud. Den har været ret tør, grå og kedelig de sidste par måneder - men har gået hos min hud-dame Nanna hos Dollface en gang hver tredje uge og fugtet og renset godt herhjemme, hvilket virkelig har gjort en forskel.

Der er tre forskellige varianter af Hydra Genius. Fra normal til tør hud, tør til sensitiv hud og normal til kombineret hud.
Jeg har brugt den til tør/sensitiv hud, men bruger nu den til normal til tør hud - da jeg har fået gennemfugtet min hud de sidste par uger, ved at bruge Hydra Genius både morgen og aften. Hvis du ikke har særlig mange urenheder og tendens til lidt tørhed skal du bruge denne. Hvis du har tør og sensitiv hud som mig - hvor huden kan være tør og irriteret i perioder skal du bruge denne - og hvis du har tendens til en del urenheder eller er fedtet i T-zonen, skal du bruge denne, den går ind og fugter men gør også huden en smule mat.

Jeg kan virkelig anbefale at købe dette produkt - dette er et sponsoreret post, men jeg mener virkelig at dette produkt er et af de bedste på markedet. De fleste af mine veninder har i hvert fald købt det, efter de har set hvad det har gjort ved min hud ;)

Hvis I ikke har set min L'oréal video enndu - så hop lige forbi her.

God aften de damer!

KYS fra mig


Likes

Comments

Hej alle sammen!

Jeg havde et par søndage i træk, denne føljeton kørende for et par måneder siden - og den tager form igen.
Dog lidt forsinket på denne solskins tirsdag.

Jeg har i denne omgang fået skønne Sophia Roe til at dele ud om sig selv.

Jeg har kendt Sophia en del år gennem fælles veninder, og da vi "pludselig" begge blev bloggere, så vi hinanden til events og diverse - hvilket er super hyggeligt, da Sophia altid er smilende, positiv og super sød.

Sophia har nok en af DK's mest fashionable Instagram-profiler hvis du spørg mig. Det ville ikke undre mig, hvis hun blev den næste Pernille Teisbæk - selvom Sophia selvfølgelig er sin egen. Hun har virkelig øje for detaljerne, farverne og finessen i hvert et billede. Jeg kigger tit på hendes profil, når jeg er på jagt efter inspiration - og det gir' pote hver gang!

Du kan følge Sophia på Instagram lige her og hoppe forbi hendes blog .

________

Hvor bor du?

Bor sammen med min kæreste på Gråbrødretorv i Inde By på næsten fjerde år.

Hvad laver du, og hvor lang tid har du arbejdet på dit erhverv:

Jeg startede min blog for 2 år siden og laver det fuldtid nu.
Havde slet ikke regnet med noget da jeg startede den og ville egentlig havde læst arkitektur.

Beskriv dig selv med 3 ord:

Über social, meget utålmodig og passioneret.

Hvad er din største frygt:

Min største frygt er helt klart at dø.

Hvornår er du lykkelig:

Stortest hver dag. Kunne ikke ønske mere!

Hvilket talent ville du ønske du havde:

Gad godt kunne synge. Min sangstemme er ikke til at prale med.

Hvad er din yndlings mad:

Mad lavet med kærlighed og gode råvare.
Er lidt en kvalitets-snot. Men ikke kræsen!

Hvilken tv-serie ville du medvirke i?

Helt klart House of Cards. Styling, setting og serien generelt er så gennemført.

Hvad er din yndlingssang for tiden:

Jeg ændrer musiksmag alt efter hvor jeg er, hvilket tidspunkt eller hvad jeg har på. Min smag i musik er så bipolar.

Hvad er din baggrund på din telefon:

Et meget sødt og cheesy billede af min kæreste i Thailand fra December, hvor vi rejse rundt i en måned.

Hvem har du sidst snakket i telefon med?

Min kæreste.

Er der én ting mange ikke ved om dig?

Der er faktisk 2 ting som mange ikke ved om mig... den første er, at jeg har en tvillinge bror.
Den anden er, at jeg har spillet klassisk klaver fra jeg var 7 til 14 år. Men nåede faktisk aldrig at lære noder.
Jeg er visuel og har grafisk hukommelse, så jeg måtte lære alle sider uden ad.
Den sidste jeg spillede var en Beethoven på 4-5 sider. Ret nørdet, faktisk.

Hvad er din sidste Instagram post - og hvorfor?

Min sidste Instagram post er taget af mig selv i et spejl. Jeg ligger ofte ting ud, fordi farverne passer ind i min grid. Synes ikke der altid skal være en mening.

Hvad er det vigtigste du har lært i dit liv?

At elske og altid være ærlig.

Hvad er dit mål i 2017?

At få malet vores gulve i lejligheden.

Likes

Comments

Hej bloggen!

Jeg vil lige endnu en gang vise jer videoen ovenfor.

Jeg var for et par uger siden i Paris med JBL - og sikke en tur!

Jeg havde fået lov til at tage Rasmus med, som har klippet den flotte video ovenfor - jeg er ellevild med resultatet!

Vi var i Paris, da JBL lancerede deres nye højtaler Pulse 3.

Vi var til fest på det vildeste rooftop med drinks, snack, søde mennesker og den smukkeste solnedgang med et funklende Eiffeltårn i baggrunden - det var så, så, så skøn en aften.

JBL Pulse 3 beskrives som værende en bluetooth højtaler med et nyt, kraftigt lydsystem.
Det betyder, at Pulse 3 nu er opdelt i to sektioner, hvor LED-lyset ligger i den øverste del af højttaleren, mens de tre drivere og ‘dual passive’ radiatoren ligger i bunden. Det ser utrolig sejt ud - og lyden er fuldstændig vanvittig god! OG den er vandafvisende - pisse smart.

JBL Pulse 3 højtaleren vil være tilgængelig fra august måned og koster omkring 2.000 kroner - vil anbefale jer at købe den!

Læs meget mere lige her!

Jeg håber I vil se med i videoen.

KNUS







Likes

Comments

Jeg ville egentlig have lavet et "det-her-har-jeg-lavet-de-sidste-par-uger"-indlæg.....
MEN, jeg savner at skrive på den her føljeton!

Det var lidt ligesom om, at mine forrige indlæg fra "alt & intet" blev misforstået.... I kunne ikke helt forstå om jeg skrev om positive eller negative ting.... SÅ nu, har jeg valgt af føljetonen skal igennem et navneskift. Det er der så mange mennesker der har haft glæde af, så hvorfor ikke. Vi må håbe at føljetonen vokser med navnet!

NICE Det er blevet sommer! Hvad sker der for et lækkert vejr i dag. Hvis vi ser bort fra regn på Roskilde..... og alle de blæsende dage vi har haft - SÅ er vejret altså kodylt lækkert! I hvert fald i dag og resten af ugen. Lad os be' til at det bliver en fantastisk dansk sommer. Please, please, please.

NICE Min skønne kæreste har boet i DK de sidste par uger. I ved nok allesammen godt (ellers har I virkelig ikke fuldt med) at vi bor 600 kilometer fra hinanden, så det er helt underligt at man pludselig kan mødes til gåture, kysse godnat og chille rundt i Københavns gader. Men nice og dejligt er det da i hvert fald.

NICE Jeg sælger igen, igen, igen, igen ud på Tradono på søndag. Jeg har stand med skønne@MariaKragmann som helt sikkert har et par svedige ting med i baghånden - jeg er i hvert fald vild med kvindens garderobe. Jeg har også en masse skønne ting med - så KOM! Du kan læse alt om det her.

NICE Sorbet-is! Jeg har så meget optur over sorbet is, at folk mener jeg har en skrue løs. Prisen for den bedste går til Paradis Is, der har alverdens varianter. Jeg kan med min mælkeallergi ikke rigtig spise så meget is - MEN her redder Paradis altså dagen. Tak til jer.

NICE Og ja! Nu når vi snakker om mælkeallergi - I kan læse mit sidste indlæg omkring det her - så har jeg fået en vaccination, der gør at min dosis kan blive højere. Jeg har kysset Rasmus efter han har drukket kaffe med mælk, og det har ikke kløet eller givet nældefeber! Hvilket det før er endt i. Måske er det en undtagelse, eller det har været på en god dag - men det ville være SÅ nice, hvis allergien bare ville gå LIDT væk. Vi ber' igen til at det gør det.

NEDEREN Mine rejseplaner er lidt usikre, men jeg håber lidt af mine forældre siger: SÅ! Nu tager vi afsted i to uger - vil du med? Jeg hungrer efter hvide sandstrande, flotte solnedgange og lækker mad. Så det skal altså lige på plads..... ellers må jeg bestille en afbudsrejse med min veninde.

NEDEREN Til at få en bums midt i panden. Hvorfor? Hvorfor!? I ved, sådan én som ikke bare liiiiige går væk, men rigtig sidder og hygger sig i flere dage... indtil BUM så er den kæmpe stor, rød og ikke til at rykke på. Typisk, typisk, typisk.

NEDEREN Jeg er begyndt at bande utrolig meget. Fuck og sgu bliver delt ud som roser i mine sætninger - og det er ikke godt nok. Det lyder grimt og det skal stoppes. #undskyldmor

NEDEREN Det her har gået mig på LIGE siden jeg fandt ud af det. COLA ZERO FORSVINDER. Jeg elsker almindelig Coal -MEN nogle gange vil man bare gerne have smagen af Cola Zero...... Den forsvinder nu, da Cola vil lave en Cola Zero version som smager præcis af originalen. Det er da noget fjollet fis. Jeg er utilfreds ved beslutningen - og ved godt, at dette blogpost ikke ændre noget. MEN - det er hidtil det mest nederen i lang tid.

I aften skal jeg ses med en del veninder og jeg glæder mig sådan til at smovse god mad, drikke vinno og snakke til vi ikke kan få luft. I kender det alle sammen ;)

Ih hvor har jeg dog savnet at skrive herinde.

KYS Amalie



















Likes

Comments

Okay, det her indlæg er kun anvendeligt for kvinder - men hvis du som fyr vil have indblik i vores sindsyge tankegang, så læs glædeligt med:

Jeg er kommet ind i en periode, hvor min PMS er i fuldstændig latterlig høj kurs - og hvorfor?
Dét er der ikke rigtig nogen der kan forklare mig.

Jeg har aldrig været én af de der piger, der i fem dage om måneden pludselig bliver en smålig, irriterende, stortudende og alt-diskuterende type.

MEN dét er så kommet nu - er det fordi jeg snart bliver 23?! For i så fald, vil jeg IKKE være ældre.

Der er måske nogle kvinder, der synes at menstruation er naturligt og helt fantastisk. Jeg synes nu at det er super, skide, pissehamrende besværligt og irriterende. Jeg har førhen ikke haft et stort had til kroppens naturlige gang - men det er begyndt at komme på de mest ubelejlige tidspunkter og der er ikke tale om at fint og idyllisk er overstået på et par dage - næ nej, vi snakker Det Røde Hav møder "American Psycho" - der hvor du hverken kan gå i kort kjole eller dyrke nogen som helst form for motion.

Ikke nok med at du hele tiden skal frygte, at du ikke bløder igennem. Du får øjenkontakt med en sød fyr der giver dig elevator blikket - du tænker "YES! Lækker-Fyr kigger i min retning" - lige indtil du bliver prikket på skulderen af en ældre kvinde og sætningen lyder: "Du skal måske lige få dét der ordnet".
Niveauet for pinlighedsskala er nået og du har allermest lyst til at grave dig ned i et sort, dybt hul og gemme dig forevigt.

Jeg ringede til min læge og spurgte om hun kunne give mig, min migræne og krop fyldt med hormoner et godt råd - hendes svar: "Dét skal nok gå alt sammen Amalie. Du skal bare spise hindbær og kosttilskud. Du har heldigvis en masse år med din cyklus endnu - du skal nok vende dig til humørsvingningerne." VENDE MIG TIL DEM!? Du kan tro nej. Det må findes en kur - og hvis ikke? Så må den forskes - man må helt sikkert vinde en nobelpris hvis man kan kurere PMS.

Meno har effekten af at forvandle os til de kvinder vi i virkeligheden er. Jeg er så (åbenbart?) først blevet en kvinde nu i en alder af 22 år og 11 måneder - #velkommentilvoksenlivetAmalie - du er på et stadie hvor had, usikkerhed, frustration, gråd og endnu mere gråd florerer - og hvad kan du gøre ved det? Absolut ingenting. Du kan spærre dig selv inde i fem dage og håbe på det bedste. Og hvis din kæreste overværer dette? Så er helvede løs. Der er nemlig så mange følelser i spil, og absolut ingen forstår én - slet ikke ens kæreste eller i værste fald din far! Alt er forkert og intet går i den rigtige retning.

Jeg tog mig selv i at sidde og hyle i 5C fordi jeg læste en brochure om Jehovas Vidner - jeg tænker på alle disse stakkels mennesker der var fanget i en tro jeg slet ikke forstår - og jeg tror jo ikke engang selv på gud?
​Så hvad tuder jeg dog for?!

Kan man allerede glæde sig til at blive 80?

Måske mangler jeg bare sol, varme, vitaminer og omsorg - men én ting er sikkert - når PMS er over os, har jeg nu erfaret, at jeg græder over ting, jeg ALDRIG troede jeg kunne spilde tåre på.

Xx fra en PMS-hidsig pige

Likes

Comments