Header

Hej alle sammen,

Jeg sidder lige nu og ved præcis hvad jeg vil sige - men slet ikke hvordan jeg skal formulere det.

Carsten fik mig græde i dag - og nu tænker du sikkert "hvem i alverden er Carsten" ?

Carsten er nok en af de klogeste mænd jeg nogensinde har mødt - Carsten udmeldte, at han ikke forstår sig på kvinder..... men han lurede da mig på fem minutter.

Carsten er professor og ledende overlæge på Odense Universitet Hospitals allergicenter. Vi mødtes første gang i 2006, da jeg var 12 år gammel. Han hjalp mig med at finde min allergitærskel for æg, soya og peanut. Jeg var ikke længere så allergisk som jeg troede - så mine forældre gik i gang med at skjule bagt æg og soya i mad og som jeg blev ældre kunne jeg spise mere og mere. I dag kan jeg spise alt med æg og soya - hvilket er super dejligt!

Jeg fortsætte mine allergitjek på Gentofte Hospital - da Odense jo alligevel er et stykke væk.
Her har jeg mødt mange læger - men ingen som Carsten.

Jeg har fra 2013 frem til nu haft 7 anafylaktiske allergiske reaktioner, der er endt med akut indlæggelse. Til jer der ikke aner hvad jeg fabler om, så har jeg alvorlig, mega irriterende kraftig mælkeallergi. I kan læse indlægget her for at få mere viden. Et anafylaktisk chock er rimelig alvorligt og kan ende fatalt - syv tilfælde på lidt under fem år er virkelig meget, men sådan er jeg jo bare? Er jeg ikke?

Jeg har heldigvis verdens klogeste mor, der har sat sig ind i ALT hvad der omhandler allergi, og hun havde pludselig fundet en behandling der kan nedsætte allergien. Nedsætte allergien!? Det var simpelthen for godt til at være sandt.

Vi havde fat i danske læger, svenske læger, læste spalte op og spalte ned på nettet om hvordan det hele kunne lade sig gøre. Vi endte til sidst hos Carsten - og gud ske tak og lov for det.

Det er lidt over to måneder siden, at jeg var til første konsultation omkring min mælkeallergi. Jeg fik taget en masse blodprøver, priktest og forklarerede Carsten alt, hvad jeg vidste om min "sygdom". Jeg havde min søde mor med, som endte i tåre, da søde Carsten forklarede hvordan forældre også får svækket deres livskvalitet - de går måske hele tiden og frygter, at de igen skal ringe fra Riget og sige "jeres datter er blevet indlagt, hun vil meget gerne have I kommer"

I dag handlede så om, hvad han havde fundet i mine blodprøver. Der var måske tegn på en ny allergi end mælk - da jeg jo er en rimelig følsom type angående fødevarer. Han ville derfor tage endnu en blodprøve - men da det er helligdag i morgen, var det ikke en mulighed. Carsten siger: "Hvad siger I så til, at I kommer på tirsdag - og skal vi så ikke provokere dig med mælk der Amalie?"

Her går klappen ned. Jeg har i hele mit lov holdt mig SÅ langt væk fra mælk, som jeg overhovedet kunne.
Og nu skal jeg indtage det rent!? I flere doser?

Vi snakker om det og pludselig begynder tårerne for alvor at presse på.
For hvordan i alverden skal jeg kunne gå igennem det?

Jeg sidder til sidst med helt våde øjne og en skæv bevægelse så ramte tårerne mine kinder.

Jeg fik lov til lige at sunde mig lidt, og Carsten spørger hvad der lige skete med mig. Jeg prøver at forklare, men efterfølgende italesætter han det fuldstændig. Han siger ordret: "fandt jeg ind til den lille pige, inde bagved der er bange for at være anderledes?"

Vi kvinder - jeg må gerne sige vi her. Vi stræber alle sammen efter det perfekte. Det perfekte job, perfekte forhold, perfekte familie og perfekte ydre OG indre. Men hvad når man som mig, har en skjult sygdom, der netop gør at ALT alligevel er lidt anderledes?

Jeg vil jo gerne være som mine veninder, gå med på café ikke skulle sige fra eller være en belastning, når vi igen må kigge efter et sikkert sted at spise. Det er da mega irriterende, at jeg ikke kan kysse min kæreste uden lige at spørge hvad han har spist forinden. Hver eneste gang jeg spiser, skal jeg overveje hvad der nu er i maden.
Sådan er det og det har jeg accepteret. Men da der lige blev prikket til det, væltede det hele frem, for ja selvfølgelig gemmer der sig både angst og mange fortrængte øv over min allergi!!!

Jeg kan ikke gå en dag uden at hele tiden at være opmærksom på min allergi - og ja, det kan da godt være irriterende. Men det mest irriterende er den frygt jeg har fået opbygget inde i min krop. Epi-pennen der altid ligger i min taske med adrenalin, hvis det skulle det gå galt igen, alle hospitalsbesøg, slanger ned i min hals og dimsedutter der har målt alverdens ting - så når man at have en virkelig anstrengt forhold til ambulancer og krisesafdelinger på Riget, Gentofte eller et hvert andet hospital.

Jeg er nok bare bange for at sige, at jeg er bange.
Der er jo tusindvis af mennesker som har det meget værre end mig og jeg er heldigvis rask så længe jeg overholder min diæt, så vil jo heller ikke pive. Men derfor skal jeg selvfølgelig stadig erkende min frygt overfor allergien.

På tirsdag står jeg overfor den mest grænseoverskridende dag i mit liv.
Det bliver på ingen måde særlig rart, men det er nødvendigt for at komme videre mod at jeg kan få noget behandling, da lægerne er nødt til at kende min allergitærksel og jeg prøver at berolige mig med, at jeg VED at jeg er i de bedste hænder.

Opdatering følger.

Xx fra pigen med mælkeallergi

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Hej alle sammen!

Jeg håber virkelig I har fået nydt det skønne vejr - det er jo helt fantastisk.

Her er en lille video fra Paris - håber I kan lide den.

Kys og solhilsner fra mig



Likes

Comments

Hej alle sammen!

Jeg sad på vej hjem i min mors bil igår, efter Bruno mars koncert - jeg kigger ned på min telefon og udbryder: "MOR! OMG! Jeg har haft min blog i to år i dag!" - jeg er ikke så god til at holde orden i min kalender, men da jeg så at dagen var d. 18 maj, ringede der en klokke.

Det er i dag lidt over to år siden, at jeg kom i kontakt med Christina for første gang, og gud ske tak og lov for, at det var hende jeg fik snakket med. Hun er nemlig gået hen og blevet min mega gode veninde OG har introduceret mig for min dejlige kæreste.

Jeg havde arbejdet på Cover i ca. et år, da beslutningen blev taget. Jeg havde skrevet en masse indhold til deres hjemmeside, så hvorfor ikke lave min egen?

Jeg har altid læst blogs, og blev lidt tid inden jeg åbnede min egen, veninder med Maria, som lige var flyttet til København. Vi faldt hurtigt i hak og jeg introducerede hende for de andre piger. I dag er vi alle sammen blevet tætte og det er virkelig skønt. Jeg så hvordan hun havde sin blog og tænkte: "Det kan jeg da også!"

Jeg gik til møde med Christina, fandt på navnet: CarléCarlé - og gik ellers i gang med at skrive.

Jeg var bange i starten. Bange for at dele mine meninger på en platform alle menneske pludselig havde rettigheder til.
Et klik og jeg havde udgivet mine dybeste tanker og meninger om mig og mit. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var rimelige heartbroken igennem bloggens første par måneder - og jeg tror ærligt det var den, der hjalp mig igennem hele processen. Det er blevet min egen lille terapi-session - jeg vælger bare at dele det med gud og hver mand.

Jeg vil gerne takke jer alle sammen, hver og én for at læse med og engagere jer i mit univers. Det betyder mere end I tror og jeg bliver så glad når jeg møder, I søde piger der enten skriver til mig eller stopper mig i offentligheden, for at fortælle mig, at I læser med og værdsætter mine indlæg. Tak, tak, tak og endnu en gang tak!

To år er gået og der er allerede sket ret mange vilde ting - hvad mon det tredje vil bringe?

Kys fra mig

Likes

Comments

SPONSORERET AF NELLY

1. BARDOT TOP 179 kr. || 2. SANDALER 649 kr. || 3. BUKSER 449 kr. || 4. KJOLE 329 kr. || 5. KJOLE 329 kr. || 6. KJOLE 499 kr.

Hej piger.

Jeg har bestilt en kæmpe pakke hjem fra Nelly - og ville lige dele med jer, hvad jeg har lagt i kurven.

Det er alt sammen super billigt og godt her til sommer.

Jeg er især vil med sandalerne og bukserne med den røde stribe.

Hvad synes I? Har I nogle favoritter?

God dag derude.

Xx A

Likes

Comments

Hej alle sammen!

Jeg har lavet et lille interview med Brandon Beal og Olivia Holt angående deres nye sang "Paradise".

Se videoen ovenfor og hør sangen her .

Xx A

Likes

Comments

HEJ PIGER!

Så er jeg hjemme fra Paris og HOLD NU OP hvor havde vi en fantastisk tur.

Det var virkelig skønt at være afsted med Rasmus, bare os to. Vi fik koblet af, nydt hinanden og set en masse af den smukke by. Det var så dejligt - plus at vejret var helt fantastisk.

Vi boede på de mest overdrevede hoteller - blandt anden Le Pigalle som ligger i Pigalle/Monmatre området.

Det var så fedt indrettet og servicen var sublim.

Jeg anbefaler absolut alle, at besøge dette hotel hvis I skal en smuttur til Paris.

Det ligger godt i forhold til metro - selvom vi næsten gik til alt, skønne senge, badeforhold og ja igen - den vildeste indretning. Jeg kunne godt se mig selv i en lejlighed præcis sådan indrettet - det var super fedt!

I kan tjekke dem ud på Instagram og her.

Jeg planlægger en Paris guide - vil det have interesse?

I får mange flere billeder at se - og sidder pt og klipper en video, som kommer op en af de næste par dage.

Kys fra mig!


Likes

Comments

Hej piger,

Jeg tænkte, at lave en lille sjovt indlæg på denne solrige tirsdag.

Måske har mine veninder nogle indvendinger?

1. "Jeg savner Rasmus"

2. "Jeg har meget voldsom mælkeallergi" - ved seriøst ikke hvor mange tusind gange jeg har sagt den sætning..

3. "Kunne jeg måske få dig til, at tage et billede af mig?"

4. "Hvilket billede er bedst?"

5. "Jeg kan ikke den dag, der er jeg ude og rejse"

6. "Er her ikke lidt koldt?" - jeg er verdens største frysepind

7. "Kan du række mig salten?" - jeg spiser alt for meget salt på min mad.... det siger min mor i hvert fald.

8. "Fuck, hvor nice!"

9. "Hmm.. måske skulle jeg farve mit hår lyserødt igen snart?"

10. "Skal vi ikke bare se en Disney film?"


Xx A

Likes

Comments