Header



Hej bloggen!

Kan jeg kysse med hvem som helst? NEJ - jeg har jo en kæreste!

Indlægget her handler om allergi. Som I alle nok efterhånden ved, fylder allergi meget i min hverdag og spiller ind hver gang jeg spiser noget.

Jeg skal være utrolig påpasselig - hele tiden... og det har da ikke altid været lige nemt.

Da jeg var barn, skulle jeg hele tiden fortælle hvor allergisk jeg var til fødselsdage og fester.... og det var da ikke altid lige sjovt? For som alle børn, ville jeg gerne ligne de andre. Jeg kunne jo ikke bare spise de chips der stod på bordet eller den mad der blev serveret, uden liiiige at spørge hvad maden indeholdte.

Jeg blev ældre og frygten omkring at være anderledes forsvandt. Jeg fyldte 16 og begyndte så småt at gå i byen - men der kom den rigtige fare, som absolut INGEN havde advaret mig imod: nemlig ikke at vide, hvem jeg kunne kysse med!? Jeg var på ingen måde løs på tråden - men jeg har da kysset med et par frøer, for at finde frem til min prins. Men jeg vidste jo ikke lige, om flot-fyr-to-og-tyve havde sippet lidt af en White Russian eller smovset løs af de ostepops der var til før-festen.

Forestil dig lige, at vi stod der, havde vanvittig god kemi og BUM så skulle jeg lige komme med kommentaren: "Øhm, før du får lov til at kysse mig - smutter du så ikke lige ud på det (ikke særlig) anvendelige klub-toilet og børster dine tænder? For ellers får jeg røde knopper i hele fjæset og kan muligvis ende på hospitalet." Tanken om (altid?) at gå rundt med en splinterny tandbørste og en tube Colgate i tasken, er da en smule fjollet. Men hvad I alverden er alternativet? De kys jeg har mødt på min vej har heldigvis aldrig bragt mig på hospitalet. At jeg er endt op med en mand, der absolut elsker mælk er måske en ironi i sig selv.

Der er en amerikansk pige der har opfundet et "kiss-me-kit" som præcis indeholder en tandbørste, en tandpasta, tandtråd og en lille informationsseddel omkring allergi. Hvor smart er det lige på en skala fra et til hej!? Hun kan give det lille kit ud til aftenens crush, og så er de begge klar til at kysse. Det burde have været opfundet da jeg var teenager. Det er simpelthen så mega smart!

Jeg var lige begyndt at date Rasmus og det gik hurtigt galt omkring dét der med mælk. Jeg stod i Rasmus køkken og han kyssede mig op af halsen og en enkelt gang på munden. Han driblede ned for at købe et eller andet - kom tilbage og jeg havde fået nældefeber op af hele halsen. Jeg spørger Rasmus om hvad han havde spist eller drukket - han hiver en proteindrik frem som indeholdte 80% (!!!) valleprotein. Han havde jo slet ikke tænkt over det, og vidste på ingen måde hvor alvorlig min allergi er.

Min mor har altid sørget for, at min allergi bestemt ikke er et handicap - men er en del af mig.
Jeg synes, at det er utroligt ærgerligt hvordan nogle mødre mener, at det er ih og åh så synd for deres allergiramte børn. Nej, du har jo ikke ligefrem vundet i genpuljen, hvis du bliver født med uhelbredelig allergi, som man oven i købet kan dø af - men du er jo heldigvis rask, når du holder din diæt.

Det er ikke særlig hårdt at være allergiker - men det tror mange. Jeg er blevet mødt af denne sætning virkelig mange gang: "Puha, det må ikke være nemt!" NEJ - det er rigtigt. Hvis du aldrig haft allergi og kan proppe alt slags mad i hovedet - så ville du synes at allergi var noget møg. Men når man som mig, har levet med de i 22 år - så er det til at leve med.

Kys fra mælkeallergikeren

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments