Hej piger ♥
Som flere af jer allerede har regnet ud (tak for jeres betænksomme beskeder) er Rasmus og jeg ikke kærester længere. Jeg havde egentligt ikke tænkt mig at gøre et stort nummer ud af at "offentliggøre" min nye status som single, men nu hvor I er så satans nysgerrige, kan vi jo ligeså godt få det ud af verden ;)
Jeg blev for en måneds tid siden single - og alle der har prøvet at have hjertesorger, ved at det er møghamrende nederen og ulideligt. Og det har ikke været spor anderledes for mit vedkommende, det indrømmer jeg gerne.
Når det er sagt, ønsker jeg ikke at forurene hverken min blog eller mit instagram feed med kærestesorger og dårligdom. Min færden på de sociale medier er til for at inspirere og sprede positiv energi. Derfor vil jeg ikke skrive spalte op og spalte ned om mit forliste parforhold. Hvorfor søren skulle I også bruge tid på at læse om det.... Jeg har været ærlig hele vejen igennem - men når det kommer til det her, kommer det alligevel lidt for tæt på.
Jeg vil i stedet lade det forblive en privatsag imellem Rasmus og jeg, og glæde mig over de mange gode stunder vi nåede at have sammen. Der er ingen grund til at dvæle ved fortiden - især ikke når bruddet føltes rigtigt på både godt og ondt.
Tak for jer piger.
Xx Amalie