Hej alle sammen!
Jeg sad på vej hjem i min mors bil igår, efter Bruno mars koncert - jeg kigger ned på min telefon og udbryder: "MOR! OMG! Jeg har haft min blog i to år i dag!" - jeg er ikke så god til at holde orden i min kalender, men da jeg så at dagen var d. 18 maj, ringede der en klokke.
Det er i dag lidt over to år siden, at jeg kom i kontakt med Christina for første gang, og gud ske tak og lov for, at det var hende jeg fik snakket med. Hun er nemlig gået hen og blevet min mega gode veninde OG har introduceret mig for min dejlige kæreste.
Jeg havde arbejdet på Cover i ca. et år, da beslutningen blev taget. Jeg havde skrevet en masse indhold til deres hjemmeside, så hvorfor ikke lave min egen?
Jeg har altid læst blogs, og blev lidt tid inden jeg åbnede min egen, veninder med Maria, som lige var flyttet til København. Vi faldt hurtigt i hak og jeg introducerede hende for de andre piger. I dag er vi alle sammen blevet tætte og det er virkelig skønt. Jeg så hvordan hun havde sin blog og tænkte: "Det kan jeg da også!"
Jeg gik til møde med Christina, fandt på navnet: CarléCarlé - og gik ellers i gang med at skrive.
Jeg var bange i starten. Bange for at dele mine meninger på en platform alle menneske pludselig havde rettigheder til.
Et klik og jeg havde udgivet mine dybeste tanker og meninger om mig og mit. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var rimelige heartbroken igennem bloggens første par måneder - og jeg tror ærligt det var den, der hjalp mig igennem hele processen. Det er blevet min egen lille terapi-session - jeg vælger bare at dele det med gud og hver mand.
Jeg vil gerne takke jer alle sammen, hver og én for at læse med og engagere jer i mit univers. Det betyder mere end I tror og jeg bliver så glad når jeg møder, I søde piger der enten skriver til mig eller stopper mig i offentligheden, for at fortælle mig, at I læser med og værdsætter mine indlæg. Tak, tak, tak og endnu en gang tak!
To år er gået og der er allerede sket ret mange vilde ting - hvad mon det tredje vil bringe?
Kys fra mig
