Header

I dag var jeg på Bispebjerg Kirkegård, for at kigge på de lyserøde træer, alle i København efterhånden må ha' set, enten IRL eller på Instagram.

Det fik mig til at tænke over, hvor meget "hype" Instagram egentlig skaber!

Jeg har set på de lyserøde træer, i snart 4 år i træk.... men sidste år, var der pludselig en pandekagebod, klovne, balloner til salg og 400 (!!!!) mennesker på en søndag formiddag? WHAT happened!? Instagram did.

Jeg overraskes stadig over hvor meget Instagram betyder for et sted, et firma, en restaurant, en klub eller en kaffebar. Hvis maden er pæn, væggene er flotte, kaffen er kreativ og der er marmor på bordene - så kan stedet sikret en del omtale.... og hvis du har en hemmelig have fyldt med lyserøde blomster? Så er der dobbelt op på win-win!

Jeg er lidt af en Instagram-maniac, så jeg spotter hurtigt et nyt sted, hvis det har "det-sociale-output" i orden - og hvor skørt lyder det lige? For hvad i ALVEDEN betyder en flot avocado for en omsætning? Alt og simpelthen alt mine kære venner. Jeg vil vædde min højre arm på, at Atelier September ALDRIG var blevet det samme uden deres avocadomad - som forresten udover at være pokkers pæn, er en af de bedste i Kbh. Eller hvad med The Unions latte art - hvor du kan få PlayBoy logos og sjove citater? Instaværdien ligger i detaljerne - og i den digitale verden vi i dag lever i, er det alfa og omega.

En eftermiddag mens jeg spiste frokost på Sticks'n'Sushi , kom to meget unge piger - gætter på, at de har været 14-15 år. Tjeneren kommer hen. "Vi vil gerne bede om to af de der lyserøde drinks I har". Tjeneren fortæller med et glimt i øjet, at der er alkohol i - pigerne fortsætter: "Okay, så to uden alkohol - men ikke noget mad"

De fik de to drinks og så gik der ellers Instagram i den. De fik selvfølgelig et billede af drinken fra ALLE sider.

Det er branding på højeste plan!
Sticks'n'Sushi har luret den. Lyserøde drinks - som selv 14 årige piger bestiller, for at vise at de OGSÅ drikker den.

Jeg kan hurtigt nævne Wulf & Konstali, Yayoi Kusama udstillingen på Louisiana (jeg tror seriøst ALLE fra DK var på den udstilling) eller D'angleterres juleudstilling. Jeg er sikker på, at I har postet et billede fra et af stederne - har jeg ret?

Jeg er spændt på, hvad den næste tendens på Instagram bliver - hvad tror I?

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments