Header



"Hej bloggen"

Sådan har jeg med to ord åbnet over 350 indlæg i bloggens levetid - og det er alligevel ret mange!

Jeg har ikke skrevet meget om hvad der sker imorgen - men det er en virkelig stor beslutning.
Der skal ske spændende nye ting og jeg er både nervøs, spændt og motivationen er i højsædet.

Det er nemlig med blandede følelser, at jeg kan meddele, at jeg stopper med at blogge hos Bloggers Delight. Jeg stopper selvfølgelig ikke med at blogge - en del af min identitet ligger jo i mit lille internet-domæne - men min blog vil ikke længere være at finde hos Bloggers Delight.
Jeg rykker over til et andet netværk ved navn Smac Agency fra imorgen.

Jeg har snart haft bloggen i to år - og havde brug for at få lidt forandring, kender I det?
Jeg er super stolt og glad over hvad jeg har opnået hos BD, men er klar til et nyt kapitel!

Jeg sagde i november op hos BD og har ikke rigtigt tænkt over realiteten før nu. Jeg har siddet i en time og kigget på myldrende trafik, forbipassererende mennesker og tænkt og tænkt over hvordan jeg pludselig blev blogger og at I nu læser med i mit (ikke-særlig-specielle) liv.

Jeg tog i sin tid fat i Christina, som i dag er min super dejlige veninde. Jeg skrev over en facebook-besked: "Jeg kunne altså godt tænkte mig, at være blogger - må jeg få en hjemmeside ved jer?" - beskeden blev til en kaffe og bum så blev www.carlecarle.dk oprettet.

Det stod virkelig stille det første lange stykke tid - men pludselig læste I med og jeg fik blod på tanden.
I dag er det blevet til mit erhverv - og det syntes jeg altså stadig er lidt vildt!

Jeg vil gerne takke Bloggers Delight fra det INDERSTE af mit hjerte! Uden jer var min blog aldrig blevet til noget - I har støttet mig når jeg har haft brug for det og altid skabt gode resultater for mig. I har de mest skønne mennesker ansat og jeg kan ikke takke jer nok for jeres positivitet og den glæde I har givet mig. TAK! Især til jer - Chris & Lau - I er nogle af de skønneste damer jeg længe har mødt og er jeg så taknemlig over at have fået jer ind i mit liv.

Psssst... ville nok heller aldrig være blevet kæreste med Rasmus hvis det ikke var for BD. Vi mødte nemlig hinanden til deres 5 års fødselsdag, da Rasmus skulle skyde en video. Så selvom BD har hjulpet mig i gang med min karriere - er jeg nu mere taknemlig over mødet med min skønne kæreste ;)

Jeg kommer til at få helt nyt design ved den nye platform - og jeg kommer til at ligge helt solo! Det er da ret sejt!? :D Min opsigelse skyldes primært, at jeg gerne vil prøve noget nyt med bloggen og det brand jeg har skabt. Jeg vil bare gerne selv prøve at forhandle løs, tage til møder og skabe en forretning omkring mig og mit univers. Jeg har et nyt agentur i ryggen, men føler alligevel lidt, at jeg imorgen står som den nye pige i klassen.

Bloggen kommer til at hedde det samme og indholdet forblive det samme - der vil komme nye tiltag, men jeg vil blive ved med at skrive en masse og dele ud omkring mine tanker - dem har jeg nemlig ret mange af. ;)

Jeg håber, at I alle sammen vil springe med mig videre i eventyret - det skal nok blive sjovt!
Jeg vil gerne takke jer for, at I gider at læse med, komme med feedback, engagere jer og være verdens bedste læsere! Uden jer ville bloggen slet ikke være blevet til.

TAK!

Vi ses på den nye hjemmeside imorgen.

Kys og kærlighed fra Amalie

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

  • Posted i: EGO

Likes

Comments