Hej bloggen,
Jeg drømmer altid om tusind ting, når jeg rejser.
Kærlighed, fremtidsplaner, karriere - min tankestrøm er en uendelig stime af planer og ambitioner for hvad der skal ske, når jeg igen vender tilbage til hverdagen.
Jeg står på et punkt, hvor jeg ikke præcis ved, hvad der skal ske.
Jeg har været væk fra Storm & Marie i et par måneder grundet et par personlige årsager.
Jeg har fået en fantastisk ny chef, Marie Bredsted, med stor erfaring indenfor branding og marketing.
Det var fantastisk spændende at være alene på posten, men ligeså fantastisk nu at kunne lære og suge til mig og få nye kompetencer som Maries assistent.
Jeg har derfor også fået ekstra tid til realisere mine andre drømme.
Indrømmet! Jeg vil så mange ting med mit liv, men får ofte ikke rigtigt gjort noget
ordentlig ved det.
Jeg har arbejdet ulønnet på Cover, og ved derfor godt, at ting ikke bare sker ud af det blå.
Du skal kæmpe for dine drømme.
Jeg synes selv, at jeg er nået langt, og er stolt af det jeg har opnået.
Alligevel tænker jeg på nogle af de drømme, jeg har lagt på hylden.
Jeg smider en gang imellem et sang-klip på Instagram.
Jeg elsker at synge, og har altid fået at vide, at jeg er ret så god til det - det siger min mor i hvert fald J
Da jeg blev student og sagde til mine gymnasievenner at
nu ville jeg bare lave musik mødte jeg mange overbærende smil og himmelvendte øjne. Og indrømmet: jeg er ikke kommet meget videre.
Det er i virkeligheden hvad det her indlæg handler om.
Om at tro på sig selv og gøre noget ved det – og nå ja - skid hul i den forpulede og irriterende jantelov.
På Coachella blev jeg mindet om, at pakke den godt og grundigt sammen. Kulturen i USA er helt anderledes - de har nemlig
ingen jantelov:
1. Du skal ikke tro, du
er noget
2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som
os.
3. Du skal ikke tro, at du er klogere end
os.
4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end
os.
5. Du skal ikke tro, at du ved mere end
os.
6. Du skal ikke tro, at du er mere end
os.
7. Du skal ikke tro, at
du dur til noget.
8. Du skal ikke le ad
os.
9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om
dig.
10. Du skal ikke tro, at du kan lære
osDet er både absurd og selvdestruerende, hvis du spørger mig.
Jeg tænker ikke store tanker om hvad folk mener om min person og mine udskejelser, men
alligevel ligger det begravet i baghovedet.
Jeg har valgt at skrive indlæg om mit liv og personlige sager igennem min blog og Instagram.
Jeg blotter mig selv uden egentlig at overveje at folk jeg
ikke kender læser med.
Jeg oplever at møde mennesker, jeg ikke kender.
De har fået et indblik i mit liv gennem mine ord og tror pludselig, de ved alt om mig.
Der kan jeg føle de dømmer mig og forhastet konkluderer, at jeg er på
en bestemt måde.
Mange ser ned på os bloggere.
Især fyren midt-i-tyverne-jeg-har-slikhår-og-står-på-sunday-typen (ja…. Jeg dømmer også) – der efter mit statement om mit bloggererhverv møder mig med ordene:
Nå, du er den type?Så slap dog af!
Hvad er der galt med at dele livserfaringer og oplevelser?
Hvis jeg har lyst til at skrive om noget, der går mig på, som jeg er vild med eller tage et billede af det jeg ser godt ud i, så
lad mig dog det!Så er der de sure piger, som finder mig irrelevant, ligegyldig eller dømmer mig på
alt for mange selfies.... det endte i
dette indlæg.
Jeg har bestemt ikke behov for at gøre mig til offer i denne sag, for
selvfølgelig dømmer jeg også andre mennesker.
Jeg har bare ikke det gen der går ind og dømmer folk alene på status og social aktivitet.
For mig er janteloven en personlig begrænsning, som alle bør gøre op med. Du er god til det du gør og
helt sikkert bedre til det end mange andre. Janteloven skal pakkes godt og grundigt væk, når det handler om at tro på sig selv.
Det er da mere end OK, at anerkende dine styrker og talenter, uden overhovedet at tvivle på dig selv. Det er lysten, der driver værket. Din selvopfattelse er det vigtigste - det kan tydelig ses på din udstråling om du hviler i dig selv.
Hvis folk spørger mig hvad jeg laver, så er det med et stort smil og stolthed i stemmen blogger forlader min mund.
Jeg praler ikke løs om mine bedrifter og sideanvisninger, men er stolt af hvad jeg har bedrevet.
Janteloven har absolut intet at gøre med ydmyghed. Du kan sagtens have succes og fortælle om den. Det er fantastisk at dele ud af sine erfaringer, men hvis du sætter dig selv på en piedestal bliver det en smule smagløst. Vi skal være glade på hinandens vegne, men hvis først en person letter fra jordens overflade med skyhøje tanker om sig selv, så er der lang vej ned igen. Ja - vi skal sige fuck janteloven, men naturligvis passe på ikke at træde hinanden over tæerne.
Vi er hvem vi er - og det skal accepteres. Om du så vil være blogger, sanger, ingeniør eller bibliotekar.
Hvis alle gik rundt med en sort sky over vores hovedet, der sagde: "du må
ikke stikke ud" så ville absolut
ingen blive til noget.
Selvfølgelig vil jeg gerne høre om andres bedrifter og da også gerne høres på – det er jo nok derfor jeg har bloggen ;)
Yes, endnu en indlæg med en lidt hidsig tone – måske er jeg bare ved at blive en blogger-bitch? Og hvad så? Fuck janteloven!
Luftkys fra hende den hidsige
