Header

Gruer du nogensinde over hvad dine venner tænker om dig? Det gør jeg i hvert fald - så jeg tog chancen og spurgte dem lige ud!

Det blev til en lang liste af fun-facts, som jeg alle kan nikke genkendende til.

Det der blev nævnt flest gange, er min trang til at farve mit hår lyserødt.

De fleste af mine drengevenner mente i sin tid, at jeg havde fået en hjerneblødning da jeg fortalte dem om projektet. MEN ændrede heldigvis mening da de så udfaldet. Og ja, det er da også en smule mærkeligt, at jeg farve mit hår lyserødt så ofte, men hvad pokker - det holder jo ikke så længe. Jeg synes selv det er pisse sejt (ja, det må man gerne sige selv!!)

Tilbage til pointen, her er en masse sjove facts mine venner og veninder mener jeg har:

Amalie..... ser absurd mange Yotube-videoer og kan af en eller anden grund altid finde det sjoveste klip, den bedste audition fra X-factor (hvilket hun også er helt vildt besat af) eller den underligste video, man aldrig har set før.

Amalie.... drikker virkelig, virkelig, virkelig langsomt - eller mere bare lidt af gangen.
Du kan snildt hive hende med i biffen og komme til at drikke hendes cola, fordi hun simpelthen ikke kan drikke den.

Amalie.... synger konstant - om det er nynnen, sang, skrål eller når hun tripper i køen for at købe tyggegummi i 7/11.
Det er altid noget, at hun er udrustet med stemmen til det - ellers ville vi da først gå amok.

Amalie.... kan blogge når hun er til fest, spæner rundt i en lufthavn, står på løbebåndet eller er i gang med indkøb.
Hun er pænt god til at multitaske, og fortæller hver gang hvor vigtigt det er at opdatere - altså som i at opdatere HELTE TIDEN! (hahaha, den her er spot on! - det er nok bare en bloggerting)

Amalie.... har altid sit hår løst. Det er aldrig sat op - som i nogensinde. Måske når hun er hjemme - eller hvad?

Amalie..... ELSKER McDonalds. Det er skræmmende, at hun kan være så slank og spise så meget maccen...... det giver absolut ingen mening.

Amalie..... hæver sine øjenbryn 5 centimeter når hun bliver begejstret.

Amalie.... er en Disney-freak. Hun kan tale som dem, synge som dem og ved alt hvad der er at vide om Disney.

Amalie..... er ikke så god til det der med sport. (det er der virkelig mange der har skrevet... tak venner)

Amalie.... er shop-a-holic og storforbruger af at købe ting - også dem hun slet ikke behøver. (ja - mit shoppegen skal måske nedgraderes lidt)

Amalie..... er vanvittig klodset. Du skal gemme dit porcelæn væk, hvis du får hende til middag - hun kan nemt komme til at smadre det. Hun falder på trapper, over sine egne fødder og kan nemt støde ind i folk hvis hun går på gaden... (true, jeg har endda fået opkaldt mine ben som smølfebenene af en af mine veninder, fordi de har evigt blå mærker.... #life)

Amalie... er det mest aktive menneske på snappen - eller nu på Instagramstory.
Det er ikke sket, hvis hun IKKE har snappet det.

Amalie.... er rigtig god til at glæde andre og sætter altid folk før sig selv. (YES - den her er klart min yndlings!)

Amalie... er seriøst bange for gyser-film og har måske set 2-3 stykker igennem hele hendes liv. Hun kan ikke engang se en thriller uden at have hænderne for øjnene.

____________


Tak til mine venner! I er de bedste. Xx A

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments