Header

Hej bloggen,

Jeg har udspurgt de skønne mænd jeg har i mit liv (tak til jer) om hvad de elsker ved os kvinder.

Stay put - håber satme de har ret! Anekdoterne er både sjove (og) sande.



... når du tager for dig af retterne

"Det der med kvinder der kun spiser salat - come on! Det kan man jo ikke!? Jeg elsker en kvinde, der øser kæmpe portioner op på tallerkenen. Drop dog kalorietælleren - når du er dig selv og spiser det, du har lyst til, kan jeg mærke, at du er dig selv i mit selskab. OG hvis hun har appetit på mad - han hun nok også appetit på andre ting" - den sidste kommentar....... mænd er og forbliver mænd.



... dyrker din passion

"Hvad eneten om du brænder for dit arbejde, spille guitar eller skak om søndagen - at du er passioneret, omkring det du laver, er røv sexet. Kvinder, der holder fast i deres egne interesser og egne venner selvom de har fundet en kæreste - er blot mere spændende og attraktivt end en kæreste-kedelig sofakartoffel"



... at du går nøgen rundt

Okay - den siger sig selv, men forklaringen kommer her: "Om du lige er kommet ud af badet eller laver mad til mig på en søndag. Hvis du spankulerer henkastet rundt med numsen bar har du min fulde opmærksomhed. Vi mænd tænder på det vi kan se. Og ja - din krop vinder over alle andres til enhver tid. Når en nøgen pige står foran mig er jeg solgt - om du så har små bryster, stor numse eller tynde lår"



... du er spontan

"Det bedste ved min kæreste er, at hun kan finde på de vildeste planer selv på en kedelig tirsdag. Hvis jeg kommer hjem og er træt, tænder for Netflix og smider fødderne op - siger hun pludselig, at nu skal vi altså i teateret eller ud og spise på en ny hip restaurant. Uventede oplevelser er lidt sjovere."
Så hiv kæresten med til et eller andet sjovt!



.... er lige ved at vågne

"Der er intet smukkere end når I kvinder er lige ved at vågne. Når en pige ligger (helst nøgen) i min seng og ser blid og uskyldig ud - det er noget af det smukkeste."



.... du har selvironi

"Når I griner af jeres egne dårlige jokes, fordi I ved, de er fucking dårlige. Det er I derimod totalt ligeglade med, da I synes, det er hyldende morsomt."



..... at du har intellekt

"Når I ved ting, som vi ikke ved. Især, hvis det kommer bag på os, at I ved det."

Jeg spurgte ligeledes om tre spørgsmål om os kvinder.

Jeg har flettet deres svar sammen og kom frem til denne konklusion:

Hvad burde alle kvinder vide om mænd?

"At vi ikke er ens. Selvom mænd måske er mere ens end kvinder - har vi ligeså mange forskelligeheder. Derfor findes der ingen opslagsbog over, hvordan at I skal behandle, afkode eller tale til os på. Kvinder bør ikke analysere alt hvad vi mænd gør. De fleste mænd giver et ærligt svar på hvad som helst, hvis bare I giver os plads - og vel og mærke selv ønsker et ærligt svar."

Det bedste ved kvinder er?

"At de er hamrende gode til at elske. De kan give dig ubetinget kærlighed og give dig en følelse af, at du er uerstattelig. Kvinder viser og forstår følelser bedre end de fleste mænd - og er gode til at sætte sig i andres sted og endnu bedre sætte andre først."

Det værste ved kvinder? (tænkte den skulle med)

"I er ekstremt selvkritiske. I kvinder har en tendens til at synes, at I ikke er gode nok. I sammenligner jer selv med andre og undervurderer jeres eget værd - i steder for bare at tro på, at I er gode nok. Det samme gælder hvis en kvinde er jaloux - vi har valgt dig, fordi nu netop er dejlig, smuk og noget helt, helt særligt."

Hvis der sidder en mandlig læse bag skærmen, hvad er så din yndlingsting ved os kvinder? Jeg modtager svar med kyshånd.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

1. Du slår øjnene brat op og opdager, at der er 15 minutter til, du skal møde... vel at mærke efter du har snooze i en time..... eller måske halvanden.

2. Du tager to forskellige sokker på – og du er fuldstændig fløjtende ligeglad.

3. Du kan ikke finde dine nøgler – eller din mobil eller din pung, eller dine solbriller... hvilket er rimelig essentielt når du hver dag håber på sol og IKKE regn og slud..... kom nu Danmark!

4. Du glæder dig til at komme hjem – allerede inden du er mødt.

5. Du drikker kaffe i mængder, der svarer til, hvad der kan være i tanken på et jetfly.

6. Du instagrammer et billede, eller flere som symboliserer dit hårde mandag-morgen-liv.

7. Du får sms'er fra dine veninder om, hvor meget de også hader mandag morgen.

8. Du bliver forbavset over, hvor optimistisk du var, da du lavede din to do-liste i fredags.

Ha' en god uge - der er kun 5 dage til weekend ;)

Likes

Comments

Jeg er træt af folk kommenterer på min højde - der er sgu da andre rundt i verden der er 181...........

Here it goes:

Det hele skal tages en smule ironisk.


1. "Gud, hvor er du høj!"



Seriøst!?

2. "Hvor høj er du egentlig!?!"



Ja, hvor lav er du måske? Nå, det synes du ikke var sjovt eller hvad?

3. "Hvordan er vejret deroppe?"



Wow, du er sjov... (læs. du er en idiot.)

4. "Spiller du basketball?"



Ja, nu skal du høre - højde giver ikke atletiske gaver.....

5. "Hvad så med volleyball?"



Ja, alt sport - jeg spiller da ALLE slags sport...... kan du tale om noget andet nu!?

6. "Kan du mon nå derop?"



Øh, ja - kan du?

7. "You blocking my view!"



I am the view!


8. "Hvordan finder du bukser der er lange nok?"



Jeg spørger mig selv det samme hver dag......

9. "Dine forældre må være høje!"



Ja, selvfølgelig er de høje!? Hvor høje er dine forældre måske - som 2 pakke rosiner!?

10. "Er du model?"



11. "Dine ben er godt nok lange!"



Wait, what? I'd never noticed....

12. "Er det ikke irriterende ikke at kunne gå i høje sko?"



Er det ikke irriterende ikke at kunne gå i andet end høje sko!? #jeggårihvadjegvil

13. "Jeg føler mig så lav i forhold til dig."



Det er måske fordi du er det...

14. "Du er høj - du skal stå bagerst i billedet!"



Og hvad hvis jeg ikke har lyst...

15. "Du går alt for hurtigt!"



Nok den sætning jeg har hørt allermest - du kommer i bedre form kortben..

16. "Det må være svært at finde en fyr der er højere end dig!"



The struggle is real.... og hvis du finder dem - gør du ALT for det skal fungere.... #firstworldproblems

17. "Den ser måske lidt kort ud på dig"



Jep, det gør det meste...

18. "Kan du egentlig lide at være så høj!?"



Jeg elsker alt ved at være mig - færdig bum.

XX

Tanker fra hende den høje

Likes

Comments



Hej bloggen!

Kan jeg kysse med hvem som helst? NEJ - jeg har jo en kæreste!

Indlægget her handler om allergi. Som I alle nok efterhånden ved, fylder allergi meget i min hverdag og spiller ind hver gang jeg spiser noget.

Jeg skal være utrolig påpasselig - hele tiden... og det har da ikke altid været lige nemt.

Da jeg var barn, skulle jeg hele tiden fortælle hvor allergisk jeg var til fødselsdage og fester.... og det var da ikke altid lige sjovt? For som alle børn, ville jeg gerne ligne de andre. Jeg kunne jo ikke bare spise de chips der stod på bordet eller den mad der blev serveret, uden liiiige at spørge hvad maden indeholdte.

Jeg blev ældre og frygten omkring at være anderledes forsvandt. Jeg fyldte 16 og begyndte så småt at gå i byen - men der kom den rigtige fare, som absolut INGEN havde advaret mig imod: nemlig ikke at vide, hvem jeg kunne kysse med!? Jeg var på ingen måde løs på tråden - men jeg har da kysset med et par frøer, for at finde frem til min prins. Men jeg vidste jo ikke lige, om flot-fyr-to-og-tyve havde sippet lidt af en White Russian eller smovset løs af de ostepops der var til før-festen.

Forestil dig lige, at vi stod der, havde vanvittig god kemi og BUM så skulle jeg lige komme med kommentaren: "Øhm, før du får lov til at kysse mig - smutter du så ikke lige ud på det (ikke særlig) anvendelige klub-toilet og børster dine tænder? For ellers får jeg røde knopper i hele fjæset og kan muligvis ende på hospitalet." Tanken om (altid?) at gå rundt med en splinterny tandbørste og en tube Colgate i tasken, er da en smule fjollet. Men hvad I alverden er alternativet? De kys jeg har mødt på min vej har heldigvis aldrig bragt mig på hospitalet. At jeg er endt op med en mand, der absolut elsker mælk er måske en ironi i sig selv.

Der er en amerikansk pige der har opfundet et "kiss-me-kit" som præcis indeholder en tandbørste, en tandpasta, tandtråd og en lille informationsseddel omkring allergi. Hvor smart er det lige på en skala fra et til hej!? Hun kan give det lille kit ud til aftenens crush, og så er de begge klar til at kysse. Det burde have været opfundet da jeg var teenager. Det er simpelthen så mega smart!

Jeg var lige begyndt at date Rasmus og det gik hurtigt galt omkring dét der med mælk. Jeg stod i Rasmus køkken og han kyssede mig op af halsen og en enkelt gang på munden. Han driblede ned for at købe et eller andet - kom tilbage og jeg havde fået nældefeber op af hele halsen. Jeg spørger Rasmus om hvad han havde spist eller drukket - han hiver en proteindrik frem som indeholdte 80% (!!!) valleprotein. Han havde jo slet ikke tænkt over det, og vidste på ingen måde hvor alvorlig min allergi er.

Min mor har altid sørget for, at min allergi bestemt ikke er et handicap - men er en del af mig.
Jeg synes, at det er utroligt ærgerligt hvordan nogle mødre mener, at det er ih og åh så synd for deres allergiramte børn. Nej, du har jo ikke ligefrem vundet i genpuljen, hvis du bliver født med uhelbredelig allergi, som man oven i købet kan dø af - men du er jo heldigvis rask, når du holder din diæt.

Det er ikke særlig hårdt at være allergiker - men det tror mange. Jeg er blevet mødt af denne sætning virkelig mange gang: "Puha, det må ikke være nemt!" NEJ - det er rigtigt. Hvis du aldrig haft allergi og kan proppe alt slags mad i hovedet - så ville du synes at allergi var noget møg. Men når man som mig, har levet med de i 22 år - så er det til at leve med.

Kys fra mælkeallergikeren

Likes

Comments

Åh ha - teenagetiden! Dengang man var usikker, havde bumser i hele hovedet og alt var kaos :DHvis du som mig, var teenager i 00'erne tænker du sikkert også: "Har jeg nu fået slettet alle billederne!?"I 00'erne kunne intet blive for ekstremt - og der hvor jeg voksede op, kunne det ikke bliver poppet nok!00'erne er bestemt ikke det årti, som vil gå over i historien som det mest yndefulde - det var nemlig fyldt med Dolce & Gabana toppe, LV-keychains, Von Dutch-kasketter og meget synlige underbukser - både fra mænd og G-streng på kvinder.MEN - det var et hylende sjovt årti! Og hvis du var teenager i 00'erne som mig selv, vil du 100% genkende de ting jeg taler om.Jeg har lavet en liste af ting, der fyldte meget i min teenage-tid - jeg er sikker på, at I deler nogle af dem med mig!Kan I huske det:
Nude læbe, tynde bryn og seriøst meget foundationLæberne skulle være næsten usynlige - ergo: du skulle have en nude læbestift på dig. Det var meget, meget in ikke at have synlige læber... suk. Næste underlige trend var de tynde bryn. Din mor sagde sikkert til dig: "skat, du skal ikke plukke din bryn så meget!" - du tænkte 'jaja, helt sikkert', men dine bryn blev plukket og formet til en lille bitte streg over øjet. Foundation skal også nævnes - for hvorfor i alverden var der ingen der sagde til os, at farven overhovedet ikke passede til vores hud? Som i SLET, slet ikke. En kant, som omringede dit ansigt i en mørkere tone, der fik dig til at ligne jeg ved ikke hvad, var indbegrebet af make-up i 00'erne. #vierblevetklogere

Kawasaki sko

Hvis du var rigtig smart, ejede du helt sikkert Kawasaki-sko - og gerne virkelig mange par i forskellige farver! Du kunne både købe en høj og lav Kawasaki-sko. Der hvor jeg voksede op var den lave model skoén!  Det blev pludselig ret smart selv at tegne på skoen - den trend forstod jeg aldrig!

Friss & CompanyUha - min skoletaske var igennem mange år fra Friis & Company. Det var IT-tasken. Jeg husker tydeligt hvordan mine veninder og jeg tog til Lyngby Storcenter for at kigge på alle de nye modeller - det var tider! Friis & Company's kendetegn var den store krone midt på tasken - som klart gjorde dig endnu mere poppet end du var i forvejen. #tænkmansyntesatdetvarfash

Partistaner tørklædet

Ligesom Kawasaki-skoen var partistaner-tørklædet til at finde i mange forskellige farver - og jo flere du havde, jo sejere var du! At det samme mønster pludselig blev brugt hos Cecilie Copenhagen og Lala Berlin blev kendte for deres cashmere tørklæde, som alle havde hvis de har gik i gymnasium i nordsjælland - er nok ikke et tilfælde! :D

Dolce & Gabbana T-shirtenHvis du havde respekt for dig selv, så havde du helt sikkert Dolce & Gabbana T-shirten - eller hele deres sortiment! Den gennemsigtige t-shirt med uendeligt mange D&G logoer, som udfyldte hele t-shirten. ELLER den der var lavet af leopard-print. Det var det smarteste af det smarte!

Miss sixty

Lavtaljede jeans var højeste mode - og dit skal skulle indholde ét par Miss Sixty bukser. Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg tiggede og bad min mor, om at det var livsnødvendigt at eje et par. Vi kørte til Flying A - kan I huske den butik!? Den der lå dér hvor Moss Copenhagen nu ligger i Kronprinsensgade? Da jeg endelig fik dem, havde jeg dem på hver dag! Jeg vaskede dem nærmest aldrig, men gjorde dem altid våde på numsen og smed dem i tørretumbleren, så de sad helt stramt. G-Star RAW & Diesel var i samme liga som Miss Sixty - men Miss Sixty var bare lige lidt federe! :D Kan I ikke huske det lille røde logo bag på lommen?

Du levede uden en smartphone - say WHAT!

Nokia 3210 og 3310! Du havde enten den ene eller den anden. Du spillede Snake 24/7 og hvis du tabte den på jorden? Så skulle du altså ikke bruge 1000 kr. på at skifte din skærm - den virkede præcis, som før du tabte den ;) Senere hoppede du selvfølgelig med på klaptelefon-bølgen - eller den med det meget store tastatur, som så mega business-agtig ud!
PhotoboothI ottende eller niende klasse, fik ret mange i klassen en Macbook Pro - og her startede Photobooth bølgen! Man tog ekstremt mange billeder af sig selv - vi havde jo ingen Iphone? Jeg husker også tydelig, at mine forældre købte et spejlrefleks-kamera da jeg gik i 5 klasse og skulle veninder og jeg i gang med at skyde billeder!
Frisuren med sort/hvidt hårÅh, konstrastfrisuren med det sorte og afblegede hår, indtog for alvor 00'erne - og det ses stadig nogle steder rundt i Danmark.... Hvorfor? Hvorfor?
Von Dutch kaskettenBehøver jeg sige mere?Kasketten, der nok aldrig skulle være blevet til - men i 00'ern var det noget af det smarteste, du kunne iføre dig. Jeg havde selvfølgelig en i lyserød #hvadellers

MSN og Arto

Arto var 00'ernes Facebook. Jeg tror, at vi alle havde en profil! Man kunne sende beskeder til hinanden på ens 'væg' - og Facebook 'prik' var Arto's svar på det en 'kigge'-besked, når man slog vejen forbi en flot fyrs profil - og du modtog sikkert et væld af beskeder selv. Jeg er SÅ ærgerlig over, at jeg ikke nåede at gemme mine Arto billeder inden hjemmesiden blev lukket. Fik I gemt jeres?

Udover Arto var MSN en ting. I dag er stort set alle online døgnets 24 timer - det var anderledes i 00øerne. Her måtte du med stor tålmodighed sidde og vente på, at din flirt logge på MSN's app og NU kunne i chatte og video-chatte. #detvarsmart

De store bælter med Gucci LV tegn- og dem med navn + similsten!?

Uha! Bælterne. Der var både dem med elastik der sad i taljen også var der de store til dine jeans. Logo bælterne med de kæmpe store Gucci og LV tegn -  og dem med dit navn skrevet med simili sten og lys i? Havde du sådan et? Jeg havde et der stod 'Malle' på - det var SÅ stilet #idagerdetbareutroligtaggy

Ipod

Før Spotify og smartphone var der Itunes og den gode gamle Ipod. Os fra 00'erne brugte timevis på at scrolle op og ned blandt sange og kunstnere - selvfølgelig i alfabetisk rækkefølge. Du kunne også selv designe baggrunden på din Ipod - på min stod der: Amalie Fischer - I love Twilight. :D
Brændte cd'erDu brændte helt sikkert dine egne cd'er og hørte dem på din discman! Det var ligesom at lave sin egen spilleliste - bare på en CD!
LIMEWIRELimewire var et downloading program hvor du piratkopierede musik. Der kørte en reklame i TV og biografer med en antipiratgrupper hvis slogan sagde 'You Woudn't Steal a Car' i forsøg om, at unge skulle få dårlig samvittighed ved at hente musik og film ned fra nettet. Det virkede dog ikke helt...... #fårjegenbødeforatskrivedether?
The SimsHavde vi det kedelig i 00'erne? Vi levede i hvert fald foran vores computerskærme og spillede Sims i timevis! Du kunne lave dine egne personer og bygge deres huse, lave babyer og sørge for alle deres pligter i dagligdagen. Jeg elskede at spille det og havde Sims 1, 2, 3 og 4!
PerlehalskæderPerlehalskæden. Især den lange og mange af gange - behøver jeg sige mere?
"Er der nok DAX i mit hår?"Jeg husker tydeligt hvordan mange af drengenes hår var formet til spikes med massere af DAX. Jeg var ude med et par veninder igår, hvor min veninde udtalte: "Jeg kan da huske hvordan, at jeg synes at drengen var lækker hvis han havde meget DAX i håret. Det kunne jo aldrig blive for meget!". #hunerheldigvisblevetklogere :D
Nørgaard trøjenMin bedste veninde i folkeskolen, Mette, havde næsten altid en Nørgaard trøje på - og hun var bestemt ikke den eneste! Hun er bare den jeg husker der iførte den mest!___________Jeg håber I blev en smule nostalgiske - jeg har i hvert fald haft en fest med at skrive dette indlæg.Hvis I har flere ting der skal tilføjes på listen - så råb højt! :DXx A

Likes

Comments



Hej bloggen,

Jeg bøvsede foran min kæreste for første gang forleden dag. Det er ikke fordi, jeg har holdt det inde før i tiden - det har bare ikke været en situation. Hans reaktion var selvfølgelig ikke det vilde - men der kom dag lige en ekstra kommentar på det. Hvilket selvfølgelig er helt naturligt - MEN... det fik mig alligevel til at tænke på, om mænds kvindesyn stadig er fyldt med tanken om, at der kommer blomster ud af vores numser og vi aldrig piller næse.

Vi kvinder skal leve op til et underligt opfattet syn på kvindekønnet. Vi er jo mennesker? Kom det bag på dig? Vi har ligeså meget luft i maven som mænd - og nej, det er ikke altid lige behageligt, at have dét der frække sæt undertøj på.

Jeg har lavet et par punkter som jeg håber og ber til andre kvinder også gør.... for jeg gør altså det hele!

1. Prutter?

Lad os lige få én ting på det rene: Alle mennsker prutter (og det der følger med)
Så hvis vi går udfra at kvinder falder ind under kategorien "alle mennesker" - så besøger vi også toilet nr. 2. Fortællingen om at der højst kommer blomster ud af vores ende - har vi hørt. OG vi ville elske at leve i den verden - der hvor alting er lavet af candyfloss og man fik en ny designertaske hver dag. Men sådan ligger landet jo ikke? Især ikke efter indtagelse af figner, cola og en stor middag - her bliver vi jo nød til at slippe en vind! Og hvad med under sex? Når man ligger i en stilling, hvor det nærmest er umuligt at holde luften inde - dér vil vi virkelig gerne give slip. Men vores "vi-er-fine-damer"-hjerne gør at vi bevarer kontrollen.

For hvis kontrollen pludselig slipper - kommer bekymring nr. 2: luft og lyd. #deterikkenemt

2. Vi skifter ikke undertøj bare fordi vi skal

Min veninde udtalte forleden: "Altså, hvis min kæreste ikke er hjemme i et par dage - hvorfor så skifte undertøj eller gå bad? Jaja, hvis jeg skal ud - går jeg selvfølgelig i bad. Men hvorfor gøre sig til bare for sig selv? Lad da det hele være og gro ud. Det er det rareste!" Jeg er helt enig med min kære veninde. Vi kvinder kan være uhygiejniske til tider - og hvad så? Plus - det der med barering!? HVEM har nogensinde lavet den dér uskrevne lov om, at vi kvinder absolut ingen hår må have på kroppen!?! Siger vi nogensinde til jer mænd: "Skat, skulle du ikke lige få vokset dig dernede?".... Øhm..... nej? Og hvis vi er for dovne til at lige barbere os under armhulen eller på benene? Så trækker vi da bare i de lange klæder. #nemt

3. Selfies

Ja - vi piger tager ekstremt mange billeder af os selv. Det gør mine veninder og jeg i hvert fald! Ingen grund til at sætte "os" kvinder i bås. Men jeg tager utroligt mange billeder af mig selv.... og jeg sidder meget sjældent foran Rasmus og leger selfie-ninja. Det er ikke fordi jeg føler ubehag - eller at han ikke kender til det. #detkaldesinstagram - men det er bare en alene ting.... er I enig piger? Kysmund kan blive lidt for meget i 3-4 minutter - men man skal jo have det perfekte billede? Selvom man skyder 300 kliks afsted med turbotommelfingeren.

4. Evig spisen

Jeg er én af de der piger der altid kan spise noget. Det er bare som om, at min krop er indstillet på ikke at være ligeså sulten foran min kæreste? Jeg ved seriøst hvor funktionen kommer fra - men den holder stik hver gang!

Når vi er til fødselsdage og bliver budt på kagestykke nr. 3 takker vi pænt nej - fordi vi ikke har lyst? Hell no. Det er af ren høflighed - for hvis kagen stod på vores køkkenbord en søndag aften? Så ville vi da spise den - rub og stup :D Det samme gælder madrester i køleren - vi tager da hele med. #vioverspiserogså

5. Af med bh'en

Jeg tror, at det her punkt er nr. 1 på mange kvinders "nu-skal-jeg-slappe-af"-liste og jeg vil væde mange millioner på, at alle kvinder deler denne vane med mig.

Det handler om luft under brysterne - aka. af med bh'en. Det kan være det absolut mest behagelige efter en lang dag, at smide "jeg-gør-alt-godt-for-din-krop" dimsen langt over i hjørnet. Eller de dage hvor man slet ikke har BH på #lykke

Plus vi går rundt i den samme BH i alt for lang tid.... for hvorfor vaske den? Måske ikke lige hvorfor... men at vakse den ryger med i glemslen. BH-logikken fungerer lidt sådan her: hmm... jeg har da ikke svedt i dag? Jeg kan sagtens tage den på imorgen - og dagen efter det og dagen efter det og ... dagen efter det?

6. "Skal vi se "The Notebook" igen?"

Trængen til tøsefilm sker ofte når jeg alene. Hvis jeg lige savner min kæreste og skal se endnu en "vi-lever-lykkeligt-forevigt-selvom-det-er-en-stor-fed-løgn-og-vi-har-sagt-it's-a-wrap-guys" film - du forstår mig nok godt. Jeg vil i hvert fald gerne tro på, at Disney-fortællingen om at leve lykkeligt med sit livs kærlighed for evigt er virkelig - og det er dén følelse tøsefilm giver mig.
Sætningen "skat, skal vi se "The Notebook" igen?" er bare ikke god for 8 gang.
Derfor er det jo godt, at vi til tider er alene og kan lukke ALLE følelserne ud til flotte Ryan Gosling.

7. Vi bliver utrolig kreative, når vi har har "miss-red" på besøg

Forestil dig en flot pige i et smukt hvidt outfit på en sommerdag. Hun opdager pludseligt, at det er dén tid på måneden - og hun har ingen bind eller tamponer i tasken. Hun skynder sig på toilettet og smider 12 stykker toiletpapir i trussen - for det beskytter jo? Til alle de kvinder der læse med - jeg ved at I har prøvet det. Jeg kan i hvert fald ikke huske hvor mange gange det er sket for mig.

Så husk nu - grin, smil og vær lykkelig for den stuerene kæreste du har - og hvis hun prutter? Så ved du da, at hun ikke er en robot ;)

Har I aldrig tiltag eller vaner i ærmet?

Jeg vil meget gerne høre dem!

Kys A

Likes

Comments

picmonkey-collage-42

Jeg sad til et middagsselskab for nylig - med venner og veninder, plus de venner man ikke kender.
Samtalen drejer sig ind på erhverv og der bliver spurgt meget nøje ind til, hvad det er jeg egentlig laver.
Jeg snakkede med en fyr i midt tyverne, der uden tvivl havde et lille horn i siden på "os" bloggere.
Han følte at "vi" - her siger jeg vi, fordi det var sådan han betegnede "os".
Han påpegede at "vi" både var selviscenesættende, bedrevidende og alt for selvhøjtidelige.
Han omtalte mig som "vi", til trods for han kun havde kendt mig i ca. 20 minutter.
Han sagde noget i retning af der her: "Det dér med at være blogger. Er det virkelig så fedt som det ser ud? Det virker utrolig overfladisk"

Her sad jeg mundlam tilbage og gad ikke, at forklare hele smøren om dét der med at være blogger midt i middagsselskabet. I stedet sad jeg og smilede sødt og kom med en lam forklaring, samtidig med jeg havde en indre dæmon der kravlede op af min hals, som en ildspyende drage der ville italesætte alt det, jeg lige havde sagt.

For det er et vanvittigt svært spørgsmål at svare på. Hvis jeg sagde ja, ville jeg virke som et selviscenesættende narcissistisk monster der mente, at JA "vi" bloggere lever da af avocadomadder 24/7 og modtager gratis tøj, bare fordi vi har tusindvis af følgere. Hvis jeg sagde at nej - det er slet ikke så fedt som det ser ud.... ville jeg lyve. Så lige meget hvad, bliver svaret ligegyldigt og gennemsigtigt - fordi hvor meget stjernestøv følger der egentlig med bloggertilværelsen og kan man nogensinde forklare sit erhverv med én kort og velformuleret sætning?

Jeg har haft min blog i snart to år, og selvfølgelig kan jeg få en bid af den kage som er virkelig nice - den dér kage med jordbær, hindbær, banan, ananas, krymmel og tonsvis af chokolade som "vi" alle elsker. Den smager så vanvittig godt, at man glemmer at den i virkeligheden slet ikke er så fantastisk som man tror. Det er skindet der bedrager - for under alle de lag af jordbærcreme og lir er der en skrøbelig base som uden filter slet ikke er så fantastisk som den ser du. Forstår I min metafor?

Jeg åbnede min blog i sin tid, fordi jeg synes at det sjovt at skrive om alle mulige ting.
Det startede med at jeg skrev rigtig meget om kærlighed, fordi jeg var forelsket. Det blev til en lang række indlæg om dating, tvivl, utroskab, at komme videre og mødet med ny kærlighed.  At det så er vokset sig stort, og jeg nu kan tjene penge på det - er en kæmpe bonus, og det er jeg utrolig taknemlig for. Men jeg synes at den unge fyr til middagsselskabet havde en utrolig dårlig attitude vedrørende "os" bloggere. Hvilket jeg synes er underligt - for hvad gør "vores" liv anderledes end alle andres? Vi har blot et domæne hvor vi deler ud af situationer om dagligdagen og vores holdninger og meninger om stort og småt.

Min tilværelser gør jo ikke, at jeg har altid en god dag og danser rundt som en fe høj på glitter, bare fordi jeg er blogger? Men det siger min blog og Instagram-profil måske at jeg har. Det er utrolig nemt at glemme, at der lever en rigtig person bag en hjemmeside eller en profil på et socialt medie. Profilen viser jo en specifik fortælling som profil-indehaveren fordrejer, præcis som hun eller han vil. Når du ser en avocadomad, et outfit billede med et bredt smil eller en caffe latte hvor der står "The Union Kicthen" - så tænker du måske ikke over hele historien bag.

Avocadomaden kan være et billede fra flere uger tilbage, men fordi pigen nu sidder søndag morgen og græder, fordi hendes kæreste er flyttet til Sverige - deler hun billedet for at dække over den tarvelige situation hun er i. Mandag skyder hun outfit-billeder med sine veninder, og det brede smil der endte på profilen er slet ikke humøret pt - men det ser jo pænt ud på billedet? Jeg siger ikke, at jeg har det svært eller fordrejer sandheden ofte. Jeg påpeger bare, at man skal huske at der ligger mere bag end blot situationen på billedet.

Jeg glemmer selv, at jeg ikke kender det dér fantastisk menneske, jeg ser på Instagram. Det er en virtuel veninde du får - præcis som når du læser en blog. Det var fx. sådan jeg havde det med både Marie og Tina. Jeg havde set deres billeder og læst deres blog - forestillet mig hvordan de var, men da jeg mødte dem, så jeg at der lå så meget mere bag, end det jeg vidste. Du danner dig en relation og et billede af den person, du ser eller læser om. Du tænker ikke over, at hendes strømpebukser løber et par gange om ugen, at hun også har fedtet hår på en søndag eller har problemer med kæresten.
For alt ser jo PG-13 perfekt ud på hendes sociale medier?

Når jeg poster et IG-billede af mit nye lyserøde hår - skriver jeg jo ikke, at jeg er træt efter en 9 timer lang arbejdsdag og faktisk har virkelig ondt i mine hårrødder efter al den styling og hårvask på hårvask? Det er ikke fordi det ikke er relevant, men fordi at mit fokus var på det lyserøde hår.

Jeg har altid været dårlig til kritik og dumme kommentarer - da jeg helst bare gerne vil have, at alle skal kunne lide mig, hvem vil ikke det? Jeg er bare typen der tager det hele lidt for tæt på - selvom jeg burde være komplet ligeglad. Det bunder alt sammen i usikkerhed, selvom min mor altid siger, at dem der snakker grimt om andre, ofte har det vært med dem selv. Men hvorfor i alverden så sige noget ondt om andre? Det er måske også derfor jeg føler mig akavet, når midt-i-tyverne-fyrer skal stille spørgsmålstegn ved, hvor fed en person jeg egentlig er? Jeg stillede da aldrig spørgsmålstegn til, hvor fedt hans liv egentlig var?

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad konklusionen på det her indlæg er.
Jeg elsker det jeg laver. Men det er gået op for mig, at det jeg deler på min Instagram og her på bloggen for den sags skyld måske kun viser én side af sagen. Jeg prøver ihærdigt at give et billede af hele min tilværelse - for jeg vil jo gerne dele alt med alle jer skønne læsere :)

Svaret til den søde fyr til middagsselskabet kommer derfor lidt forsinket - og det blev nok utroligt tvetydigt, og det beklager jeg. Livet er en lang rejse med op og nedture - men man må fortælle om det, præcis som man vil. Der er en bagside af min pæne og æstetiske Instagram-profil - og er det ikke fint nok?

 

 

Likes

Comments