Header



God formiddag alle sammen,

Jeg har før lavet både en burger-guide og en brunch-guide over Kbh, som blev taget meget godt i mod.

Jeg har derfor sat mig for, at lave den ultimative sunde fast-food guide over København.

Det er meget sjældent, at man spiser fast-food med god samvittighed. Man falder altid i fælden med enten pizza, burger, fritter og kebab - og bevares, det skal der så sandelig også være plads til!
MEN - hvis du på en søndag som i dag, vil finde et lidt sundere alternativ har jeg svaret! ;)

Hvis du ligger i sengen lige nu og er sulten, så læs løs!

God appétit!

(Billederne ovenfor er i rækkefølge med stederne.)

1. 42RAW

42raw er min absolutte yndlings spisested i København. Jeg har været så heldig, at jeg er blevet ambassadør for den sunde, veganske raw-kæde - og det er jeg virkelig taknemlig for. Jeg kan anbefale alle deres retter! Min favorit er deres brunch, en jordbær smoothie og en caffe latte på mandel mælk. Deres sandwiches er vanvittig gode! Hvis du har gluten eller mælkeallergi er dette sted oplagt - alle deres retter indeholder nemlig hverken eller. Hvis du ikke har været der endnu, så er det bare med at tage et smut forbi!

Pilestræde 32, København K - hverdage fra 08-20, weekenden fra 09-18


2. SOULS


Souls er en af de nye veganske restauranter i Kbh - og de har virkelig fat i noget. Det er opstartet af to australske fyrer, der ved alt der er at vide om mad med smag, sjæl og fantastiske råvarer. Deres menukort er stort og der er noget for enhver smag. Det minder meget om 42raw - men er alligevel helt anderledes. Jeg er vild med spisestedet og al deres mad er fyldt med en masse smage - du mangler fx. slet ikke kødsmagen af en stor bøf, når du bestiller deres burger. Det er super lækkert!

Melchiors Pl. 3, København Ø
mandag-onsdag fra 10-21, torsdag-lørdag fra 10-21.30, søndag fra 09-20



3. PALÆO

Palæo er stenalder mad. Stenalder mad er mad der tager udgangspunkt i teorien om, at vores fordøjelsessystem ikke har ændret sig i takt med industrialiseringen af vores madproduktion. De serverer derfor kun retter kød, æg og grøntsager. De har de lækreste juice og smoothies. Min favorit er retten Bolo som er grønsagsspaghetti med kødsovs og persillepesto. Mums!

Pilestræde 32, København K - hverdag fra 10-20, lørdag fra 10-19, søndag fra 11-17


4. CALIFORNIA KITCHEN

Jeg var for nylig på California Kitchen, der netop er åbnet på Nørrebro. Det har eksploderet på Instagram, da deres mad er farverigt, sundt og tiltagende. Deres koncept er opbygget omkring bowls. Du kan selv sammensætte din bowl af mad eller købe en færdigmixet. Det er utrolig lækkert og spisestedet har vanvittigt lækre råvarer. Det er som at være der selv! Jeg anbefaler alle, at tage et smut forbi!

Nørrebrogade 12, København N - tirsdag-lørdag fra 12-20.30, søndag fra 12-17

5. SMAG

Jeg har arbejdet i det samme foto-studie på nogle modeljobs på Nørrebro - og hver gang har vi fået mad fra Smag. Smag har en god blanding af salater og sandwich. Alt er sammensat af den anbefalede mængde af fedt, kulhydrat og protein. Alle deres retter er meget velsmagende og delikate. Det er super til take-away på en grå søndag som denne.

Fælledvej 25, København N - alle dage fra 11-21

6. FREDCO'S DELI

Jeg er vild med Fredco's. De har nogle af de bedste sandwiches og salater i København. De kan vælge i mellem sandwiches, bland-selv-salater, supper og en masse andet. Det er virkelig lækkert - og deres lille hjørne på Grønnegade er altid fyldt om sommeren.

Vesterbrogade 43, København V - hverdag fra 10.30-20.30, lørdag fra 11-17

7. HOPE BAR

Hope bar er en utrolig hyggelig café midt på Larsbjørnsstræde. Det er ligesom en lille oase midt i byen. De byder på farverig og velsmagende mad der er 1o0% økologisk. Deres avacado-toast er et kæmpe hit og deres vegan-burger er virkelig lækker. De har både kød og vegansk på menuen.

Larsbjørnsstræde 7, København K - mandag-onsdag fra 10-20, søndag fra 11-16

8. SIMPLERAW

SimpleRaw er 100% vegansk. SimpleRaw anvender hverken farvestoffer, konserveringsmidler, tilsætningsstoffer, mælkeprodukter, gær eller glutenholdige produkter. De har nogle virkelig gode rispapirs ruller og en god acai. De har også varme retter, grøntsagsnudler og en poke bowl som er vanvittig god!

Gråbrødretorv 9, København K - mandag-lørdag fra 10-22, søndag fra 10-20

9. WEDOFOOD

Jeg blev introduceret til Wedofood af min veninde Marina, som praktisk talt har levet af deres mad :D Det er opbygget omkring bland-selv-salater men har meget mere på menuen. Du kan både på morgenmad, nybagt brød, juice og smoothies. Det er virkelig god mad til en fornuftig pris.

Halmtorvet 21, København V - mandag-lørdag fra 10-21, søndag fra 12-20

10. STICKS'N'SUSHI

Sticks'n'sushi kender vi nok alle sammen. Det var en af de første restauranter i København der åbnede med speciale i sushi. De har noget af det bedste sushi du kan finde i Kbh - med lækker sashimi, salater med fisk, grøntsager og kød og lækre sides bestående af fx. edemame bønder og tangsalat.

Borgergade 13, København K - alle dage fra 11-00

11. WOKSHOP

Wokshop er en af mine absolutte yndlingsrestauranter i Kbh. Deres mad er virkelig velsmagende og for dig til at føle at du sidder midt i Thailand. De har en vildt god steak-salat og gode supper, hvis man er ude efter et sundere alternativ. Hvis du er på det mere greasy hold, er deres panang-karry fantastisk. Jeg har spist den de første 20 gange. Yndlings-thai i byen!

Ny Adelgade 6, København K - mandag-lørdag fra 12-22

12. THE ORGANIC BOHO

The Organic Boho er 100% vegansk og økologisk. De har breakfast bowls med bl.a. acai og peanutbutter, de har velsmagende juice og smoothies og hvis du er ekstra sulten har de fantastisk falafel med edamame hummus. The Organic Boho går utrolig meget op i sundhed og velvære - hvilket kan ses tydeligt på deres menu. Kæmpe anbefaling.

Gothersgade 5, København K - søndag-fredag fra 10-18-30, lørdag fra 10-16

Jeg håber I er blevet sultne og kan få brug af guiden ;)
Hvis du har flere sunde steder i Kbh, der er værd at tjekke ud - så skriv en kommentar!

God søndag!

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments



Så, det var den omgang Distortion for i år - og sikke en fest!

Jeg håber alle I har nydt det ligeså meget som mig!

Jeg fandt min mor midt i Distortion - endda forrest til Scarlet Pleasure.
Konge moment!

God weekend og nyd solen.

Xx A

Likes

Comments

Så blev Distortion skudt i gang - og sikke en fest!

Jeg elsker simpelthen stemningen i Kbh når gadefesten rammer kalenderen.

Jeg synes altid det er lidt svært at nå og se det hele - så har spurgt et par seje damer til råds, om hvad de glæder sig til i denne omgang Distortion.

Desktop509

Emilie Lilja
28, blogger, DJ - og pisse sej! @emilielilja

Hvad glæder du dig mest til under årets Distortion?

At se Nonsens på Redbull scenen, opfører mig åndssvagt og drikke en iskold bajer!

Hvad er god Distortion-stil for dig? 


Casual og dæmpet look – bare helt simpelt. En cowboyjakke og et par sneakers går man sgu aldrig galt i byen med.

Hvad er dit bedste Distortion-minde?

Puha, der har efterhånden været mange! Jeg tror personligt var det sidste år da jeg spillede på en af de store scener foran tusindvis af mennesker – det er det sygeste adrenalinkick!
Mit minde som tilskuer har dog været dengang Morten spillede Nørrebro i 2012! Jeg har sjældent set noget så sindssygt!

Desktop510Marie Jedig
24, blogger - har lige udgivet sin egen bog, læs den! @mariejedig

Hvad glæder du dig mest til under årets Distortion?

Gadefest i indre by er blevet genindført, og da jeg bor i K, er det helt oplagt at holde preparty for mine bedste venner og veninder hjemme! Jeg glæder mig derfor til at danse min røv i laser til 00'er pop som opvarmning.

Hvad er god Distortion-stil for dig?

God festivalsstil er først og fremmest praktisk! Jeg har kørt sneakers og overalls lige så længe, jeg kan huske - og mon ikke jeg ender i sneaks igen i år.

Hvad er dit bedste Distortion-minde?

At crashe en fest på Nørrebro for to år siden uden at kende et øje - og alligevel insistere på at feste igennem. Min søster fakede sågar en sukkersyge, og for at undgå at blive smidt ud, haha.

Desktop512Katie Keller
21, sangerinde - hør hendes musik her! @katiekellermusic

Hvad glæder du dig mest til under årets Distortion?

Jeg glæder mig til at kickstarte sommeren, og bare give mig hen til de mange mængder alkohol jeg skal indtage. Og så glæder jeg mig til at spille!

Hvad er god Distortion-stil for dig?

Jeg er generelt fan af afslappet tøjstil og så måske et lidt mere glamourøst arrangement i ansigt og hår, og det synes jeg passer perfekt til gadefest.

Hvad er dit bedste Distortion-minde? 


Det må være da jeg spillede sidste år. Jeg havde hele mit hold med på scenen, og det føltes bare fantastisk.

Desktop511

Emili Sindlev
19, modeassistent hos Cover - styler fine serier og er et herligt væsen! @emilisindlev

Hvad glæder du dig mest til under årets Distortion? 

Jeg glæder mig mest til at danse eftermiddagen væk i solen med mine venner.

Hvad er god Distortion-stil for dig?


Jeg synes man skal turde gøre lidt mere. Festival er altid en lidt anden verden også stilmæssigt. Hvis man ikke er til det helt store så køb nogle sjove solbriller, eller pift dit outfit op på andre små sjove måder.
For mig handler det også om det skal være behageligt og easy wearing på alle måder når jeg er på festival.

Hvad er dit bedste Distortion-minde? 

Hmm jeg synes hvert år er et minde, distortion er aldrig det samme :)

Vi ses på gaden - måske med lyserøde lokker, jeg er splittet - hvad synes I?

Xx A

Likes

Comments



I dag rammer gadefestivalen Distortion København for 18. gang.

Her er en guide til gadefesten i dag - god fest!

Redbull fest på Nørrebrogade

Red Bull Music Academy står for én af årets vildeste gadefester. Glæd dig til Kesi, Katie Keller, Madi Banja, S!vas og mange flere.

Hvor: Nørrebrogade 110, København N

Til fest med Hooha

På Elmegade sørge butikken Packyard for en sprød fest med de dygtige drenge fra Hooha. Sving stængerne til beats leveret af Tue Track, Emil Lange og mange flere.

Hvor: Elmegade 22, København N

Hiphopfest foran Rust

Til gadefest hører hiphop. Rust & Le Fix' er gået sammen og holder et brag af en gadefest - fyldt med talentfulde rappere på programmet: Keis Khatib, Boém, Artigeardit, Mund De Carlo og flere. Tag forbi! Det bliver en garanteret fest.

Hvor: Guldbergsgade 8, Nørrebro

Kæmpe fest i indre by

Distortion rammer efter et par år igen indre by. Her er det TooManyLeftHands & Jupiter-holdet der har fået æren af at få rave-følelsen helt udover Vor Frue Plads - festen varer endda til kl. 23 - hvor de fleste andre lukke ren time tidligere. Dj-linuppet tællet over ca. 30 stykker - og så gentager TooManyLeftHands lige hele herligheden igen dagen efter, hvor de har slået sig sammen med de gævede gutter fra Sunday. Jeg har lidt en svaghed for clubber-tendensen, så mon jeg er til at finde foran denne sene på et tidspunkt.

Hvor: Nørregade 8, 1165 København K

Madglad gadefest

Hvis du (som mig) er helt vild med lækker mad - så er det her et hit! Madklubbens amerikaner inviterer til Distortion-chill på græsplænen ved Dronning Louises bro. Alabama Social fyrer op med cool dj's, fritter, fried chicken og meget mere.

Hvor: Græsarealet på hjørnet af Dr. Louises Bro og Sortedam Dossering

Soundvenue har også lavet en seriøst god guide - lidt mere udvidet!

Nyd festen - vi ses derude.

Xx A

Likes

Comments



Vi er gået ind i ugen hvor Distortion fylder Københavns gader.

Når Distortion fra onsdag forvandler Københavns brokvarterer til 'Rabalderstræde' - hører der sprut, glasskår og dans i massevis til.

Vi skal hylde København, da det er det Distortion er sat i verden for.
Hylde musikken, hinanden, gaderne og stræderne.
Vi skal vække nysgerrigheden og drikke øl til vi ikke kan mere.
Det kan man kun gøre for lidt.

Gadefesten er til for, at folk både deltager og bidrager - så husk lige at støtte op og køb et gadearmbånd!

Der er de seneste par år, blevet skrevet utrolig meget om hvor meget Distortion larmer.
Men når man i god tid ved, at der er larm til klokken 24 én dag om året, håber jeg, at man kan være fleksibel og planlægge noget i lige netop disse dag - hvis man ikke kan holde det ud.

Jeg gør altid lidt mere ud af det hele når det er Distortion - sidste år farvede jeg mit hår lyserødt.
Det sker nok ikke igen - men sjovt dét bliver det!

Personligt skal jeg bare opleve Distortion og Roskilde i løbet af sommeren - så er jeg høj på festivalfølelsen resten af året.

Skal du ud og rave i Københavns gader? Jeg håber vi ses.

Jeg smider en Distortion-guide op imorgen - og der kommer sikkert en masse flere indlæg om netop årets bedste gadefest.

Nyd solen!

Xx A

Likes

Comments



Hej bloggen,

Så er jeg hjemme i Danmark - og hold op hvor vejret har taget en vending!

Der er jo vaskeægte sommerstemning i gaderne. Små børn der smiler, piger i korte kjoler, stormforelskede par, is i massevis, cykler i massevis - med endnu flere glade mennesker der nyder solen i fulde drag.

Jeg sidder her på min terrasse med en kold smoothie ved min side, bare tæer og duften af nyslået græs - plus min lillebror går rundt, og synger med på musik der hamrer ud af radien. Det bliver ikke meget bedre.

Det er fantastisk når vejret bliver bedre her i DK.
Varmen, de lysere og længere dage, muligheden for at være sammen med dem man holder af under åben himmel - strandturene, duften, fuglene, det grønne græs. I fornemmer nok jeg elsker foråret og sommeren.

Jeg brygger en Barcelona guide sammen i løbet af dagen - følg med herinde!

Xx en sommerglad pige

Likes

Comments



God formiddag alle sammen,

Jeg fik virkelig meget respons på min burger-guide – og mange af jer har efterspurgt en brunch-guide, så her kommer den!

Du vågner søndag morgen, i armene på enten din kæreste eller fyren du samlede op på klubben kl. 4 – I er sultne og solen skinner – hvad gør I?
I spiser brunch – findes der noget bedre? Jeg el-el-elsker brunch.
Bacon, friskpresset juice, blødkogte æg, pandekager, café latte, frisk salat, soltørrede tomater, frisk laks – skal jeg blive ved?
Hvis du ligger i sengen lige nu og er sulten, så læs løs!

København har et væld af virkelig gode brunch-restauranter, så der er nok til at teste hvilken en der er din favorit de næste par weekender.

God appétit!

(Billederne ovenfor er i rækkefølge med stederne.)

1. The Union Kitchen
The Union Kitchen er min yndlingsrestaurant. Jeg elsker den af hele mit hjerte. Atmosfæren er fantastisk, beliggenheden er perfekt, maden er udsøgt og hele personalet er det venligste i Kbh K. Jeg er der flere gange om ugen - og bliver aldrig træt af at komme forbi. De har byens bedste avocado-mad, vaffler, trøffelfritter, den bedste burger, bacon i massevis og fantastisk juice og kaffe. Hvis du ikke har prøvet der endnu - så er det altså bare med at komme forbi!
Store Strandstræde 21, København K - alle dage fra kl. 08.00

2. Bistro Royal
Bistro Royal er kendt for deres lækre aftenmenu - men de har ligeledes de lækreste morgenmadsretter. Du kan sammensætte det selv, eller vælge deres svar på en komplet brunch. Det er virkelig lækkert. De byder bl.a. på avocadomadder, frisk frugt og croissanter.
Kongens Nytorv 26, København K - hverdage fra kl. 08.00 og weekend fra kl. 12.00

3. Mad og kaffe
Mad og Kaffe på Sønder Boulevard laver virkelig god brunch. Konceptet er, at du vælger enten 3, 5 eller 7 ting fra kortet. Der er altid travlt og du skal komme i god tid for at få et bord - men det er ventetiden værd. De har det hele!
Sønder Boulevard 68, København V - alle dage fra kl. 08.30

4. Granola
Granola er nok en af de caféer jeg har besøgt mest - og klart en kæmpe favorit! Den klassiske café på Værnedamsvej kan lidt af det hele. Hos Granola kan du nyde et lækkert morgenbord med franske referencer - du får lækkerier som Croque Monsieur, blødkofte æg, grød og frugtsalat. Du kan endda nå at tage et smut forbi inden arbejde i hverdagene - de åbner nemlig allerede kl. 07.00 og i weekenden fra kl. 9.00
Værnedamsvej 5, Frederiksberg C

5. Mirabelle
Mirabelle er helt igennem en virkelig hyggelig café. De er økologiske hele vejen igennem - ligefra bageri til spisested. Du kan få æg, bacon og pålægskombi med friske bær, yoghurt og de lækreste, friskbagte brød til.
Guldbergsgade 29, København N - alle dage fra kl. 7.00

6. Wulf & Constali
Wulf & Konstali er blevet en af de mest it-morgenmadsrestaurant i København. Brunchen er ikke blot visuelt smuk, men også yderst velsmagende. Du har helt sikkert set den i din Insta-stream. Du sammensætter selv den færdige platte ud fra spisesedlens 19 komponenter.
Lergravsvej 57, København S - alle dage fra kl. 09.00-15.00

7. Atelier September
Hvis du ikke har opdaget Atelier September på Instagram, kan jeg fortælle dig, at jeg ligesom på Union, besøger denne café meget ofte. De er kendte for deres lækre og rustikke morgenmad. Det er meget fransk inspireret. Bestil en omgang grapefrugt med mynte, et æg, noget rugbrød og et glas juice med tilhørende kaffe. Kæmpe fan!
Gothersgade 30, København K - hverdage fra kl. 07.00 og i weekenden fra kl. 10.00

8. Fars Dreng
Hop forbi Fars Dreng til en bid lækker morgenmad. Hos Fars Dreng kan du få klassiske spejlæg, lækre vafler, pandekager og frugt. Det er virkelig lækkert!
Ny Adelgade 7, København K - hverdage fra kl. 8.00 og weekend fra kl. 9.30.

9. Kompa9 & Kafbar'9
I min Cover tid drak jeg dagligt kaffe fra Kompa9 - det er en af de hyggeligste caféer i byen. De har en søstercafé på Antoniagade med samme menu - den hedder Kafbar9. De to caféer serverer en lækker og rustik morgenmad.
Nyd anretningen med blødkogt æg, rugbrød, en seriøst god avo-mad, forskelligt pålæg og yoghurt med mysli og bær.
Antoniagade 9 & Kompagnistræde 9, København K - begge er åbne hverdage fra kl. 08.00 og i weekenden fra kl. 10.00

10. Café Europa
Sæt dig godt til rette ved et af bordene på Café Europa i hjertet af København og vent på, at en af tjenerne kommer med din favorit-kaffedrik og husets lækre brunch. Morgenmaden kan ligeledes bestilles a la carte.
Amagertorv 1, København K - hverdage og lørdag fra kl. 07.45 og søndag fra kl. 9.00

11. 42 Raw
Kæmpe, kæmpe, kæmpe fan.
42Raw er en af mine yndlingscaféer - de har slet ikke mælkeprodukter nemlig, det er smart, smart, smart. Det er også uden gluten.
Du får glutenfrit brød, humus, avocadocreme, pandekager med bananer og sirup, granola bowl med æbler og vanilje samt sweet potato fries med valgfri dip.
Det er syndigt og virkelig lækkert!
Kaffen er ligeledes på plante-mælk og de har skønne juice og smoothies. Hvis du er mega, mega allergisk som jeg - så tag forbi, eller smut forbi ligemeget hvad.
Pilestræde 32, København K. - hverdage og weekender fra kl. 10.00

12. Møller - Kaffe & Køkken
Møller Kaffe & Køkken har som så mange andre brunchrestauranter en liste du kan krydse af, og lave din helt egen personlige brunch. Du kan vælge alt fra grønt, mejeriprodukter, kød, fisk, bagværk og alt det søde. Det er super lækkert! De har hjemmelavet Nutella!? Mums!
Nørrebrogade 160, 2200 København N
13. Hotel D'Angleterre

D'Angle-tøsen har den mest overdådige brunch jeg har prøvet i byen. Jeg behøver ikke engang at beskrive hvad der er - for de har alt du forbinder med brunch. Og hvis du synes der er noget der mangler? Så spørg du bare - så ordner de det.
De er nok en af de mest allergi-venlige brunch steder jeg har brugt - men det kommer vidst ikke bag på nogle. Hvis du skal forkæle dig selv eller en anden, så tage et smut forbi.
Du kan forresten drikke uanede mængder af champagne - det er med i købet.
Kongens Nytorv 34, København K - brunchen bliver serveret alle søndage mellem kl. 12.00 og 15.00.

14. Ipsen & Co.
Ipsen & Co. er min kære veninde Marinas og mit stamsted. Det er så utrolig hyggeligt. De har den lækreste morgenmadssammensætning.
De har bl.a. hjemmelavet müsli, hjemmebagt rugbrød og de bedste madder. Caféen er hyggelig og intim. Tag forbi!
Gl. Kongevej 108, Frederiksberg C - hverdage fra kl. 08.00 og weekends fra kl. 09.00

15. Nimb
Nimb er i samme liga som D'Angleterre. Hver søndag kan du på Nimb nyde en luksusbrunch, der får ethvert brunch-hjerte til at banke ekstra hurtigt.
I hverdagen serverer restauranten desuden en virkelig lækker a la carte-morgenmad.
Bernstorffsgade 5, København V - alle hverdage fra kl. 07.00 og søndage fra kl. 10.00

16. Sult
I hjertet af København, nær Kongens Have, ligger Restaurant Sult.
Udvalget er noget langt ud over det sædvanlige.
Sult har alt ligefra salte salater med frisk rødbede og feta, broccoli med quinoa, og til søde pandekager, små wienerbrød og chokolademousse.
Du finder både frisk laks, gode oste og de klassiske æg og bacon, som du kan skylle ned med forskellig slags frisk juice og kaffe.
Jeg er kæmpe fan!
Vognmagergade 8, København K - i weekenden fra kl. 09.30

Jeg håber I er brunchsultne og får testet løs.

Jeg er i hvert fald selv på vej ud – I må selv gætte hvorhen 😉

- A

Likes

Comments