Er kærlighed blot en fantasi?

6f359340-98e4-46b0-8663-92afcb305308

Kan du huske historien om Peter Pan? Hvis Wendy, Michael og John inderligt troede på, at de kunne flyve, kunne de med hjælp fra Klokkeblomst tryllestøv lette mod skyerne. Vi mennesker har alle en Klokkeblomst, der i perioder drysser med tryllestøv og med ét bliver vi forelskede.

Med hvad med troen på kærligheden? Finder vi den eneste ene hvis vi virkelig tror på den, eller er det hele blot en fantasi?

Som børn former vi vores egen fantasi af hvad kærlighed er.
Jeg har igennem hele mit liv haft en kæmpe passion for Disney-film.
I takt at med jeg er blevet ældre, er mit syn på hele det funklende univers blevet en vrangforestilling af adskillige galakser.

Jeg husker tydeligt hvordan jeg med mine rottehaler, lyserøde tøj og sutsko sad og åd alle prinse-replikker råt. Jeg drømte om hvordan (jeg også!) skulle blive swept away af prinsen med de blå øjne.

Hvorfor tror du, at mange piger drømmer om at blive prinsesse når de er små?
De vil finde den ægte kærlighed på præcis halvanden time – længere er en Disney film jo ikke?

Hvem vil ikke gerne efterlade en sko midt på Sunday – og BUM! din udkårende (ham du har diskosnavet med til tre sprøde R&B-hits) leder København tynd efter din lille fod, med den perfekte pasform. Hvad Askepot manuskriptet ikke lige har overvejet er, at jeg (som så mange andre piger i Kbh) også bruger str. 40. Der røg den første prins.

Hvad med fortælling om det ægte kys? Da snehvide tog en bid fra det ekstremt røde æble – faldt hun i en søvn, som kun ét ægte kærlighedskys kunne vække.
Igennem hele fortællingen er det de syv små dværge, der elsker hende ubetinget og ser hende blomstre til en smuk kvinde. Hvorfor skal prinsen altid være 185, have en hest og en titel? Snehvide havde aldrig mødt prinsen der vækkede hende med sit kys – hun var blot kongedatter, og hvem vil ikke gerne være konge? Der røg endnu en prins – og når ja, de syv små dværge.

Men frygt ej de damer – jeg har fundet en Disney-film, der virkelig har fat i noget.
Kan I huske historien om Hercules? Gudesønnen der er blevet sendt ned til os dødelige væsner.
Han opnår sin gudestatus og reder menneskeheden.
MEN – det her handler om hans udkårende – den smukke Megara.
Hun er i ledtog med den ækle Hades (Zeus bror) der gør alt ret nederen for kære Hercules.
Som alle andre, forelsker Megara sig pladask i den græske prins. Hvem ville ikke falde for store overarme, overnaturlige kræfter og et stort smil? MEN – hun vil ikke overgive sig til sine følelser. Her kommer Disney på banen med realitet. Den kære Megara er bange for, at få sit sårbare hjerte knust – og hvem er ikke det? Som Megara har vi piger prøvet lidt af det hele – vi er blevet swept away af en sød fyr – men ja, vi har også siddet og grædt snot over netop den fyr, vi er blevet stormende forelsket i.

Disney-sangen nedenfor fortæller om frygten for at forelske sig.
Hvis du virkelig er blevet ramt, er det bare med at tage chancen. Alle er næsten blevet såret af den man elsker – og ovenpå det, kan det være svært at have tillid til kærligheden. Men at lære at elske, er at lære at frygte. Hvis man ikke overgiver sig til sine følelser er man lidt af en kujon.

Hvis du vil opnå forelskelse, må du blotte dig – og ja, hvis du bliver såret? Så er det bare op på hesten igen.

Den kære Megara synger at man bliver klog af skade og forelskelse går over.
Der rammer Disney helt rigtigt.

Hvis frøen du har kysset med, ikke forvandlede sig til din prins – så er det da bare med at få kysset en ny.

Måske er livet ikke ét eventyr, men mange? Jeg tror at den ægte kærlighed kan opnås hvis man tror og tør – om dét så var med din teenage-flirt i gymnasiet eller din nuværende kæreste. Kærlighed er nødvendigt – og den er rigtig lige meget hvad.

Jeg har fået drysset massere af tryllestøv over min vej – og mon ikke Klokkeblomst er gavmild nok mod os alle.

Xx fra den håbløse romantiker

“Er vi kærester nu?”

tumblr_nlna00mSI21u4530wo1_500

Hej bloggen,

Jeg er blevet ramt af en “Sex & The City” periode –  jeg ser det hele tiden, og identificerer mig en del med den kære Carrie Bradshaw.  Alle mine indlæg handler for tiden kun om ømme ord og kærlighed – her kommer et par tanker om den mere sukkersøde del af romantikken.

Jeg har lige set de afsnit hvor Carrie er (mest) frustreret over Mr. Big – det fik mig til at tænke: Hvornår er man egentlig kærester? Den stakkels frk. Bradshaw bliver jo hevet rundt i manechen og efter 6!!! sæsoner fortæller han endelig at hun er “the one“.

For hvis man dater en fyr – alt kører og I begge kan lide hinanden, hvornår går man så fra dating til kærester? Hele den statusmani omkring hvornår man er ‘hinandens’ og offentliggørelse på Facebook, har aldrig rigtig været min kop te.  Selvom jeg skriver meget åbne indlæg om mit kærlighedsliv – vil jeg stadig gerne opretholde en form for balance, da det hele hurtigt kan kamme over.

I ethvert indledende forhold, kommer perioden efter ca. tre-fire måneder hvor man hverken er kærester, men heller ikke ser andre – hvorfor skal der være en mellemting? Hvis man har datet i månedsvis og skal præsentere sin fyr for venner, veninder, familie – what-ever,  så kan det hurtigt blive mærkeligt at sige “Mød min øhm…. Vi dater”  plus alle de blikke du møder (og spørgsmålene der følger) efter dit lille statement.

Det er aldrig nemt at vide, hvornår et løst forhold bliver til et fast – for hvornår er det lige ‘vi er kærester’?  Det er super svært, når det handler om at skulle definere, hvad man er. Er man kærester, har man ‘noget’ kørende, dater man, er man bollevenner – eller noget helt fjerde.

Jeg kan sagtens forstå at de fleste har svært ved det. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvornår man rykker skridtet videre fra at date til at være kærester (læs. I knalder til I bliver kærester….) Det kan for nogle tage 2 uger før en status og regelsæt kommer på – for andre 3-4 måneder.

Jeg har før stået i en situation, der var svær at definere. Vi havde ikke en titel – men vi elskede hinanden og levede monogamt – vi kaldte os ikke kæreste, så ikke andre – det endte dog helt galt da titlen aldrig rigtig kom på – for som før nævnt, kan man som par, være forskelligt indstillet på hvornår kærestestatusen falder.

Jeg tror ikke, at man efter en periode – på lad os sige 3 måneders dating og knalden, pludselig kan være kæreste som en automatisk ting. Det er ikke skruet sammen på den måde i mit hovedet – det hele handler om kommunikation. I min verden er man ikke kærester, før man kalder hinanden kærester – og man faktisk er nået til enighed om situationen.

Den ovennævnte situation med fyren jeg så, udfald i at han pludselig begyndte at kalde os kærester, før vi havde haft snakken – hvilket jeg slet ikke var enig i. Jeg blev til en fremvisning for gud og hver mand – som hans nye trofæ der skulle luftes. Og ja, I må dømme mig alt det i vil – men jeg havde bare i momentet ikke lyst til lyserøde skyer, par-middage og mødet med svigerfamilien. Han var både sød, rar, dejlig og et fantastisk menneske – han skulle bare ikke være min kæreste – har vi ikke alle været i den situation?

Det er aldrig sjovt at bryde et forhold – at stoppe følelser før de løber løbsk for en af parterne – for hvis der er én der forelsker sig lige lidt for hurtigt – så er der mig. Jeg har været på den anden side at situationen og håber på at blive kærester med den her fyr jeg har datet – men hvis det ikke sker, så sker det ikke – ud, videre, finde den næste heldige prins.

Kærlighed er det mest fantastiske vi har i vores liv – men det kan i vores samtid være et stort, forvirrende rod.

I min optik er man ikke kærester før man er blevet enige om det. Hvis man er i tvivl om, hvad man er og gerne vil vide det, så er det ikke værre, end at man kan spørge personen, man er sammen med, hvad man egentligt ‘er’.

Det er den bedste måde at få et ærligt svar på – ved at spørge. Du har intet at miste.

Grib kærligheden!

Lyserøde tanker fra en mig