Header



Hej bloggen!

En lille update her fra Amsterdam.

Vi er kommet til kvindecrush nr. 3 og i dag omhandler det faktisk endnu en hollandsk skønhed.

Jeg har gennemsøgt hendes Instagramprofil for hotspots i Amsterdam og er helt forelsket i hendes stil.

Hendes navn er Claire Rose Cliteur og hedder @claartjerose på Insta.

Hun er utrolig dygtig til at tage billeder og er (selvfølgelig) meget, meget smuk.

Hendes profil er utrolig estetisk og hun har øje for dét der med at have et seriøst flot feed.

Jeg er kæmpe fan!

Tjek hende ud her

Kys fra Amsterdam

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments



SÅ kom den længe lovede DIY guide til mine meget efterspurgte perleøreringe.

Jeg lavede dem egentlig, fordi jeg havde set dem på kære Freja Wewer - men så fandt jeg ud af, at de kostede 1800 og tænkte - hmmmm.. mon jeg kan lave noget der ligner? Med hjælp fra min seriøst kreative mor (bliver jeg mon nogensinde så god som hende) så fik jeg lavet et par!

De tager lang tid at lave og man skal være rimelig fingernem - MEN kast dig ud i det!

Mange af jer har spurgt om de kan købes af mig - det ved jeg simpelthen ikke om jeg har tid til.
Et par tager ca. tre timer at lave ;) Men det er hammer sjovt - og mega fedt at lave sine egne øreringe.

Jeg håber I kan få brug af guiden tøser!

  • Alle mine perler og grej er fra Panduro Hobby.
  • Alt du skal bruge er:
  • Hvid kinesertråd
  • Glasperler 2,5-2.8 mm lyserød (580022) og guld (580056)
  • Klemmeperler i guld
  • Tynd nål
  • Klemmetang
  • Metalring i guld
  • Ørestik i guld
  • Dana Lim klar kontaktlim
  • Lyserød engangs karklud

1. Lav 14 tråde med perler. Start med en klemmeperle som klemmes på snoren med tangen. Derefter 9 guldperler og 36 lyserøde perler. Læg det lyserøde stykke dobbelt og sy tråde op gennem den bukkede kant, så perlen er forlængelse af stoffet. Ri tråden, så stinget ligger på bagsiden af stofstykket

2. Når alle 14 tråde er syet på stoffet, ordnes trådene så perlerne ligger tæt på kanten. Du kan stadig nå at ordne dem lidt sener, hvis de glider. Buk stoffet og klip stoffet til så den bagerste del er ca. 1-1,5 cm længere end foran. Buk den bagerste stofkant frem foran den forreste og rul stramt sammen, så du får en kvast.

3. Træk evt. lidt i toppen af trådene hvis enkelte perlesnore ikke sidder helt op til kanten. Sy kvasten sammen.

4. Lav en knude af alle snore, så tæt på toppen som muligt. Stram godt. Klip snorene af et lille stykke over knuden.

5. Nu laves toppen. Toppen er klart den del, som kræver mest tålmodighed plus lidt øvelse. Vi lavede et par øreringe før de blev rigtig pæne. Enten kan du lave en lang snor, hvor du limer hele toppen som i en spiral fra bunden. Du starter med en lang tråd, der hæftes i bunden og arbejder mod toppen.

Jeg synes dog det bliver pænest, hvis man starter med at hæfte tråden og tage ca. 16 lyserøde (mål om antal passer i omkredsen) og herefter lave en ring ved at føre perlesnoren rundt om toppen og sy igennem de første 2 perler. Denne ring fæstnes med et lille sting. Dernæst laves en ring nedenfor den første ring evt. med en ekstra perle i forhold til den første ring. Det giver en pæn afslutning ned mod snorene. Fæst denne ring igen med et lille sting og før nålen lige op over den øverste ring. Startede du med 16 perler fortsætter du med at lave ringe af samme antal perler og fæstne ringene til du når øverste kant.

7. Brug en lille kødnål eller tandstik til at lime den øverste ring forsigtig fast. Det kan ikke undgås, der kommer lidt lim på perlerne og fingrene klister også lidt.

8. Når den øverste ring er tørret, fortsætter du med at komme lim på toppen og presse knuden og enderne presset lidt ned i limen, så limen også er med til at sikre intet går op.

9. Sæt flere perler på snoren, så du arbejder med ca. 20 perler og med endnu mere tålmodighed og fingre der klister, laves en lille indadgående spiral, hvor du lukker toppen. Lad snoren hænge, den skal bruges igen.

10. Du kan nu med en lille nål rette lidt på perlerne og forme toppen, mens limen endnu ikke er tør. Der skal bruges godt med lim i toppen, men pas på at der ikke kommer for meget lim udenpå perlerne.

11. Lad toppen tørre gerne et par timer til den er helt hård og brug 6 perler til at lave en lille bue til at hænge metalring i. Hæft buen ved at sy ned igennem toppen og sørg for at hæfte enden ved at sy et par gange igennem toppen og hæft i bunden af toppen gemt mellem snorene. Pas på at der sys mellem perlerne så hæftningen ikke er synlig.

12. Sæt metalring og ørestik i ophæng og så er første ørering klar!

God fornøjelse.

Kys og god aften fra mig

Likes

Comments

Hej bloggen,Jeg elsker tumblr - det er nærmest der jeg henter al min inspiration.Jeg kan bruge timevis på at scrolle rundt og finde billeder. Jeg har seriøst mange mapper på min computer med tumblr-fotos - som er vanvittigt ustrukturerede for andre, men jeg ved præcis hvad der er i hvad :D Kender I det? Man er jo ikke et rodehovedet, hvis man selv skulle sige det - kun i andres øjne.... ;)Hver torsdag laver jeg et lille moodboard med ugens inspiration - den først kommer her!

Likes

Comments



Sponsoreret indlæg

Hej bloggen,

SÅ er jeg retur fra London - og hvilken fantastisk tur! Rasmus og jeg hyggede os i stor stil. Vi spiste god mad, gik en masse, shoppede lidt og kyssede på hvert et gadehjørne. Det var så skønt!

Jeg bruger min telefon 24/7 når jeg er ude at rejse. Google Maps er udentvivl min mest anvendte app på rejser - hvis man lige skal finde den dér café eller en butik man har læst om.

Til en telefon der bliver revet op og ned af lommen på turbo-repeat, skal man bruge et solidt cover. Jeg har smadret min telefon et par gange - og det er altså aldrig særlig sjovt... Jeg fandt et glimmer cover i London i lyserødt. Helt perfekt!

3 har lavet et kodult sejt samarbejde med en række lækre cover-desings. Der er alt fra glimmer til detaljer med marmor. Den nye Iphone 7 er lige kommet i butikkerne - og hvis du er frustreret over, ikke at kunne finde et sejt cover til den er 3 svaret. Deres forskellige covers er nemlig alle sammen designet til en 7'er. Designet er af Kate Spade, House of Harlow og Rebecca Minkoff - de kan forhandles lige her, i Magasin og Illum. Priserne starter fra 299.

Jeg valgte det lyserøde cover ovenfor da jeg (surprise, surprise) elsker lyserød! Jeg har omkring 10 forskellige lyserøde covers til min telefon - det ene mere vildere end det andet. Det er altid sjovt at dekorere sin telefon en lille smule - især med glimmer! :D

Hvis du har en Iphone 7, kan du vinde det hvide marmor-cover ovenfor.
Det er Nicole Richie (hende der var bedste veninder med Paris Hilton for tusind år siden) der er designer bag House of Harlow 1960. Hun er vild med marmor - og har designet en række mega cool covers.

Alt du skal gøre er at skrive navn og mail-adresse i kommentarfeltet! ;)

Held og lykke!

Likes

Comments



Hej bloggen,

Christina og jeg var for et par uger siden ude og besøge et nyt smukkekoncept: Amazing Jewelry.
De ligger til i en stor nyrenoveret flagshipstore midt på Strøget.

Vi blev budt velkommen med drinks og en DJ stod og spillede lækre R&B toner.
Det mindede af alt som en natklub - hvis butikken altså ikke var fyldt op med store smykkemontre.
Butikken er indrettet i mørke farver og lyst op af spotlys på de glimtende smykker. Der er lyserøde lysstofrør over alt i butikken! (kæmpe win i min bog!)

De søde ekspedienter var meget hjælpsomme og gode til at guide en ud fra ens ønsker.

Amazing Jewelry har et kæmpe udvalg af fine smykker - til en fornuftig pris. Alle smykkerne er enten lavet i sterlingsølv eller guld. Intet i butikken koster over 750 kroner, og størstedelen af de 2.000 forskellige smykker koster under 350 kroner - et godt sted hvis du mangler at købe en julegave!

Den billige pris skyldes, at mange af omkostningerne og mellemledende er skåret fra.
Produktet bliver sendt direkte fra fabrik til butik - det er lidt som smykkebranchens svar på H&M: billigt og god kvalitet.
Amazing Jewelry laver ofte nye kollektioner for at rammer tidens trends og tendenser indenfor smykker.

Du kan både får hoops-øreringe, alverdens forskellige ringe - både dem med sten og de mere enkle, store halskæder og halskæder ned vedhæng - Amazing Jewelry har alle slags smykker på menuen.

Du kan vinde et gavekort til en værdi af 500 kr, som kan bruges i Amazings butikker.
For at deltage skal du blot kommentere med dit navn og din e-mail :)
Vinden bliver trukket på torsdag.

Held og lykke!

Xx Amalie

Indlæg er sponsoreret af Amazing Jewelry

Likes

Comments

Processed with VSCO with hb2 preset

Hej bloggen,

Som mange af jer ved, har jeg en fantastisk dygtig negledame, Sabina der er ejer af Let's Talk Nails.

Sabina har netop åbnet sin helt egen salon i Amaliegade - og det skal fejres!

Jeg udlodder et par shellac-negle til en heldig vinder - det er altid godt at have lidt lir på neglene her i julemåneden.

Alt du skal gøre er at skrive dit navn og din e-mail i kommentarfeltet.

Du kan tjekke Let's Talk Nails ud lige her.

Held og lykke!

Xx A

Likes

Comments



Hej bloggen!

Jeg holder adventskonkurrence i hele december her på bloggen - idag kan du vinde smukke smykker!

Tre af jer kan vinde enten et armbånd, et par øreringe eller en fin ring.

Alt du skal gøre for at deltage er at kommentere med navn og mail i kommentarfeltet.

Hold øje med bloggen for flere konkurrence med fede præmier!

Held & lykke!

Likes

Comments