Header



Hej bloggen,

Jeg retur i Kbh - og det er virkelig godt at være tilbage. Jeg har været på farten siden nytår og været i 5 (?!) lande på ca. en måned. Det har været fuldstændig fantastisk og jeg har fået massere af oplevelser med i bagagen... MEN det er nu også forfærdelig rart at være hjemme. Jeg er på vej ud for, at spise frokost med et par veninder, efterfulgt af et møde og skal jeg hjem til min mormor for at spise middag med min familie. Hvilket jeg glæder mig helt vild til!

Mine tanker om alt & intet #4 glippede i sidste uge, da jeg var en smule stresset og glemte det....

De kommer derfor her:

ALT Jeg er helt forelsket i Amsterdam. Byen er så smuk og er utrolig pæn på billeder! Jeg vil anbefale alle at tage et smut dertil, hvis ikke I har været der - eller bare gerne vil gense den. Der er så fint.

ALT Jeg har spist pandekager på en restaurant! Det virker måske ikke så spændende - MEN grundet min mælkeallergi har det været umuligt... indtil nu! :D Man kan da takke alle dem, der påpeger at de har mælke-allergi (det kaldes laktose intolerance!?) de veganske pandekager ville aldrig være blevet til uden jer! Så et kæmpe tak herfra

ALT Jeg har som sagt rejst rigtig meget i den her måned - har derfor hverken set meget til min familie eller mine venner. De næste par weekender står på fest, hygge og middag - hvilket jeg glæder mig HELT vildt til!

INTET At jeg nu skal undvære min kæreste i to uger. #life

INTET At jeg nu skal tilbage til hverdagen - det vil sige regninger, momsregnskab og en masse andre kedelige ting.

INTET Hvor vanvittig koldt der er herhjemme! Det var omkring 10 grader i Amsterdam - og her er det 0 (!?) grader..... det er altså lidt depri.....


God dag de damer!

Xx A

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

  • Posted i: EGO

Likes

Comments

giphy

ALT: Hvor fantastisk det er, at jeg både kan arbejde og deltage i events, i den by hvor min kæreste bor. Jeg er så taknemlig over, at jeg kan besøge min kæreste oftere end som så grundet mit arbejde.

ALT: Hvor optur det er at have “mit” lyserøde hår tilbage! Jeg bliver seriøst et gladere menneske af det :D Så fjollet det end lyder. De første par dage, skal jeg selvfølgelig lige vende mig til, at når mine øjne skimter personen i spejlet har den pludselig fået My Little Pony lokker og kunne medvirke i “Trolls” - men det har jeg, det nu helt fint med!

ALT: Hvor nice Hella Joof er! Jeg har læst hendes nye bog “Papmaché-reglen” på rekordtid og er HELT vild med hendes humoristiske måde at skrive på. Det er en bog om livserfaring, gode rod og virkelig sjove udmeldinger. Jeg tror man kan læse den i alle aldre - jeg fik i hvert fald meget ud af den. Kæmpe anbefaling

INTET: Hvis du følger mig på Instagram, har du nok set min obsession af Hawaai Poké. Hawaii Poké er et lille take-away sted med de bedste sushi-bowls du seriøst kan finde på kloden! De er så gode, at jeg siden i tirsdags har indtaget 5 af slagsen :D Det er vanvittig lækre råvare og den perfekte sammensætning af fisk, salat, ris og grøntsager. De åbner muligvis i Kbh. - hvilket jeg ber til sker snart! Hvis du er i Stockholm, SKAL du prøve det!

INTET: Hvor fjollet det er, at jeg pt. sidder i et fly på vej til Kbh. og på onsdag flyver tilbage til Stockholm! :D Call me crazy - men bliver nød at tage hjem. Jeg skal deltage i et Loréal-event i Stockholm onsdag, flyver til Polen torsdag til fredag - tilbage til Stockholm for at deltage i modeugen også tilbage til København på næste onsdag…. for LIGE at spille vigtig til shows under den danske modeuge….. og når ja, torsdag tager jeg til Amsterdam med Rasmus. #hvorermitfasttrackkort :D

INTET: Hvorfor tid er en mangelvarer? Da jeg har så travlt med rejse og arbejde, mangler jeg tid til en masse praktiske ting som hele tiden bliver rykket….. kender I det? Når man bare ikke kan finde tiden? Sandheden er nok, at jeg bare skal være bedre til at planlægge alt ting!

Hvordan har jeres sidste uge været?

Resten af dagen står på møder og hygge med familien.

Xx A
  • Posted i: EGO

Likes

Comments

picmonkey-collage-38 picmonkey-collage-39
  • Posted i: EGO

Likes

Comments



Mit hår er endnu en gang blevet lyserødt.

Jeg tror, at de fleste der kender mig, ved at jeg i ny og næ farver det candyfloss-farvet.... det er i hvert fald ikke en overraskelse for mine venner mere. Sidst jeg farvede det, var på en hel normal onsdag, hvor jeg kl. 10 træder ind af døren hos min veninde - med mit lyserøde hår vel og mærke - men hun kigger på mig, som om intet var ændret ved mit udseende.

Mit attempt på et kompliment til veninde: "Kan du ikke se jeg har farvet mit hår lyserødt?"

Modsvar: "Amalie, du farver jo dit hår lyserødt hver tredje måned - du er altså ikke så speciel mere.."

Det var én reaktion på det lyserøde hår.

Hele min lyserøde obssesion startede til to år tilbage under Distortion.
Jeg havde modtaget et produkt fra Kevin Murphy, som kunne plastres i håret og forsvinde efter én hårvask. Jeg tænkte kæmpe win-win!
I med håret kom det - dog bare i spidserne og afsted til Nørrebro med mig.

Aldrig i mit liv har jeg modtaget så mange komplimenter på én dag.
Folk stoppede mig på gaden, gav mig gratis øl og Soundvenue stoppede mig sågar og ville have et billede, som kom i magasinet - "jaja-skru-ned-Amalie" tænker du nok - MEN lyserødt hår gav kæmpe bonus!

Jeg blev introduceret for Maria Nila og pludselig blev hele mit hår lyserødt.

Jeg har plastret det til på alle mine sociale-medie-kanaler og skrevet indlæg på indlæg - fordi jeg simpelt og enkelt syntes, at det ser pisse fedt ud!

Men, men, men..... det er bestemt ikke alle der synes det....

Jeg havde efter tre seriøse hårvaske, fået candyfloss hår og trissede glad igennem Hovedbanegården som en My Little Pony på syre og lykkepiller. INTET kunne stoppe mig.... lige indtil, at en lille dreng træder mig over tæerne og kigger op på mit candyfloss hår.
Han udbryder: "SE FAR. SE!!! Pigen har lyserødt hår!"
Drengen har åbenbart aldrig set lyserødt hår - og vil pludselig røre ved det!?
Det hele er alt sammen fint nok og drengen slutter seancen med at sige: "Far, kan jeg også få lyserødt hår?" - faren griner, kigger skævt på mig og siger "Arh, det er altså kun underlige mennesker, det gør sådan noget." SLAM! Så fik man den. En lettere fantasi-glad pony trissede henover banegården og videre ud til skæve blikke på hendes lyserøde manke.

En anden kommentar kom fra min far to år tilbage. Han sagde: "Arh, Amalie - er det nu også en god idé?." Mænd forstår nok bare ikke dét der med lyserødt hår.... min kæreste siger det er pænt, men han er jo også min kæreste.... Min far kommeterede godt nok: Wooooooow - efterfuldt af hjertesmiley, smiley med hjerteøjne og en "JEG-ER-VILDT" med dét emoji mere tidligere i dag til mit IG-billede.... men han er jo også min far.

Jeg absolut elsker mit lyserøde hår - og det kan da godt være, at jeg ligner en manga figur fra Dragon Ball Z - men det har jeg det altså helt fint med.

Jeg mener dog selv, at jeg ligner en blanding af noget fra Den Lille Havfrue møder Barbie møder My Little Pony - men hvad ved jeg! :D

Jeg vil rigtig gerne lave en guide til hvordan mit hår bliver lyserødt - hvis det nu har interesse :)

Xx fra pigen med det lyserøde hår

  • Posted i: EGO

Likes

Comments



Kender I de uger hvor man laver en masse, men hurtigt lige glemmer hvad der egentlig er sket?

ALT Hvor optur jeg har det over, at jeg på tirsdag skal en HEL uge til Stockholm!
Jeg skal skyde nogle billeder for Maria Nila. De fleste af jer har nok set mit lyserøde hår - og Maria Nilas produkter er dem jeg bruger når jeg gør det. De har derfor booket mig til et shoot - MEGA optur! Jeg glæder helt vildt - plus at jeg selvfølgelig skal op og besøge Rasmus! :D Win-win!

ALT Hvor meget jeg glæder mig til at få mit lyserøde hår tilbage. Hvis jeg havde ét ønske, ville det være, at der ind imellem skulle vokse lyserøde hår ud fra min hovedbund. Jeg ville jo være den eneste i hele verden med ægte lyserødt hår - pretty cool. Jeg elsker at have lyserødt hår og kan så småt mærke min lyserøde-feber-mani er på vej ind over mig! #pinkforever

ALT Jeg i to dage haft brudekjoler på!!!! Det er optur nok i sig selv. Jeg har haft couture designede "dem-får-jeg-aldrig-råd-til-at-købe" kjoler på. De var så smukke, at jeg næsten ikke syntes, at det var mig der stod der og reflekterede tilbage i spejlet når jeg kiggede ind. Nu glæder jeg mig da endnu mere til at giftes :D host, host... #prinsesseforendag

INTET Hvorfor man kun skal have sin brudekjole på én gang i sit liv!? Hvad fanden!? Her går vi som små piger, næsten alle sammen, og glæder os til verdens lykkeligste dag - måske er det kun mig der har den opfattelse - men glæder alle sig ikke til at blive gift? At den man elsker vil tilbringe resten af deres liv med en! Det er da ret vildt. Jeg vil da mene at man burde indføre en dag - måske hver tredje i et ægteskab hvor alt starter forfra! Måske en dyr fornøjelse - men så kan kjolen da blive brugt

INTET Hvorfor man aldrig kan lave karry-retter som på Wokshop!? Jeg har spist de første 70 af deres Panang karry - og købte i tirsdags ind til den helt store thai aften.... men den kom aldrig til at smage rigtigt..... nogle der har et godt tip?!

INTET Hvorfor jeg aldrig formår at få styr på min kalender. Jeg skriver altid de ting ned jeg skal, et eller andet sted - men aldrig i min kalender. Så ender jeg som nu med mega stress over 1000 ting jeg skal nå - istedet for bare at have koordineret alt ordentligt. Få styr på din kalender = kæmpe nytårsfortsæt!

Xx A
  • Posted i: EGO

Likes

Comments

Contains affiliate links
Hej bloggen,Vi er vel alle på evig jagt efter de små tricks og smarte genveje til at opnå frisk hud og glansfuldt hår.Jeg har i hvert fald læst spalte op og ned i flere 1000 dameblade for at finde svar.Jeg går meget op i alt der har at gøre med beauty og er virkelig inspireret af alt der har at gøre med hår og make-up. Man modtager igennem livet virkelig mange skønhedstips - og det mest fortalte må være: Husk rigeligt med vand. OG ja - dem der ikke har forstået, at man skal drikke to liter vand om dagen.... har simpelhen bare ikke fulgt godt nok med så. Men - husk det nu ;)Jeg har samlet 10 af mine små tricks til at gøre jeres hverdag endnu skønnere - og som min mor siger: hav det godt med dig selv, skønheden kommer indefra!Jeg håber I kan bruge dem - vil elske at høre jeres.

1. Fyld din håndvask op med kold vand og isterninger, gør en klud våd i det kolde vand og læg den på ansigtet.Det er super forfriskende og den bedste start på dagen + det er gratis!

2. Jeg hamstrer altid Creáline rensevand fra Bioderma, når jeg er i Paris.De er så billige på de franske apoteker og den absolut bedste rensevand!

3. Jeg lider af utrolig tør hud her i vintermånederne - og den evige kur er en god serum!Jeg bruger den under min natcreme inden sengetid og den gør underværker.Min hud er silkeblød næste morgen. Jeg bruger denne her fra Origins.

4. TØRSHAMPOO! Jeg er så evig fan af det koncept.Jeg har rimelig fint hår, men seriøst meget af det og det bliver reeet nemt ret fedtet....Men tørshampooen går ind og redder mig hver evig eneste gang.Det nemt og det er smart. Jeg bruger den her fra Maria Nila.

5. Kokosolie er svaret.Hvis du har lidt uren hud, kan det virkelig gøre underværker.Det er også godt som hårkur natten over, til tør hud og tørre læber.

6. Highlighter gør underværker.Jeg bruger en smule i øjenkrogene, over kindbenene og over amorbuen.Min favorit er uden tvivl den her.

7. Bliv klippet regelmæssigt.Jeg bliver klippet ca. hver tredje måned - det gør mit hår meget sundt og lækkert.Jeg er også helt besat af mine lyse lokker - MEN prøver så lidt så muligt at få farvet det hele tiden.

8. Søvn er alfa og omega.Det er vigtigt for at se frisk og skøn ud.Jeg sover ca. 7-8 timer hver nat.

9. Husk at peele dit hud.Huden bliver fornyet efter en omgang eksfoliering.Hvis du har meget uren hud, skal du være påpasselig med det.

10. Til sidst kommer det måske allervigtigste - SMIL!Det lyder fjollet, men et smil gør alle ansigter smukkere.


  • Posted i: EGO

Likes

Comments



Jeg har endnu ikke haft en føljeton her på bloggen - og ét af mine nytårsfortsæt er at få dette igang.
Jeg elsker selv at følge med i andres føljetoner, da det bringer en tættere på personens tanker og idéer. Følgetonens navn blev til: tanker om alt & intet. Jeg har super mange holdninger - nogle vil sige gode, nogle ville sige underlige og fjollede - men der er i hvert fald mange af dem!

Den bliver udgivet hver søndag - og den første er i dag!

Jeg glæder mig helt til at komme i gang med en ugentlig blogpost om de positive og de mere negative ting der har været i ugens løb - selvfølgelig mest henblik på det positive! MEN man har lov til at være lidt negativ engang i mellem.

De er inddelt i to kategorier. INTET er det negative, ALT er det positive.

INTET At man på den 4. januar bliver ramt af maveinfektion out of fucking no where. Du kan gå hele dagen og være frisk som en havørn og BUM så rammer det dig.... Her ligger du, klods op af dit toilet i 9 stive timer.... bagefter er dit krop vanvittig afkræftet og alle dine led skriger på vitaminer. Du har godt nok tabt dig 4 kilo på rekordtid og ligner (i mit tynde tilfælde) et alien lignende væsen, med kanon bleg hud, røde øjne og tørt hår. MEN du er total renset igennem og behøver ikke få en tarmskyldning indenfor de næste par uger..... jesus christ. #formangedetaljer

INTET Hvorfor julen allerede for længst er fordi? Nu skal vi gå i 350 dage og vente på årets absolut BEDSTE aften.... Den gode mad, den gode stemning, gaverne, hygger, julepynten, nisserne, julefilmen, julekalenderen - kan I stadig mærke min julefascination? :D Godt vi allerede kan begynde at købe pebernødder i oktober. OG høre julemusik lige når vi vil - i vores lavt-volumede høretelefoner altså... Mennesker i metroen ville jo synes, at man var komplet idiot, når man står toptannet i juli måned med "Last Christmas" bragende ud af hørebøfferne på fuld skrue. #nørd

INTET At Donald Trumph træder i kraft som præsident om 12 dage! Ragnarok? Verdens undergang? En mur mellem USA og Mexico? Arh, det sidste kommer nok ikke på tale - men det bliver spændende at se, om den mand overhovedet dur til noget som helst. #prayforthebetter

ALT Hvor overdrevet luksus januarudsalg er?! Jaja, det kan godt være at alle de julegaver du har fået nu er på tilbud og du skal bytte det hele - MEN der er penge at spare og gode fund at finde. Alle butikker tilbyder sidste sæsons tøj til langt billigere priser. Det er virkelig en farlig tid at bevæge sig ud i butikkerne på, når man elsker nyt tøj som jeg! Om man så skal have købt et par nye Billi Bi støvler eller en lækker kjole fra Ganni er helt underordnet – der er jo ingen grænser for, hvad man kan finde til udsalget! Du kan selvfølgelig også shoppe med lidt bedre samvittighed og bruge udsalget til at finde gaver til andre. Hvem ved, måske har du eksempelvis en gravid veninde, der fortjener en lille gave til babyen som en fin kjole eller nogle Soft Gallery leggins? Mulighederne er uendelige..

ALT Hvor sød en svigerfamilie man lige er blevet smidt ind i. Jeg var i går aftes til middag hos Rasmus familie og hold nu op hvor er de skønne. Jeg har mødt dem før, men det at sidde, alle sammen rundt om et bord, spise mad, spille spil og snakke om netop alt og intet er helt fantastisk.
Når den man elsker har én så skøn familie, kan intet være mere perfekt.

ALT Når man overhører en gruppe teenage-piger gossipe over "the-lastest-big-news" i bussen - hvilket var, at den ene pige havde kysset med en fyr, som jo faktisk havde en kæreste, som en af de andre piger jo egentlig var veninder med. Men nu havde kæresten jo faktisk sagt, at forholdet sejlede lidt - så var kysset egentlig okay? Eller rettere sagt det rene utroskab? Pigerne var omkring 14-15 år gamle - søde, charmerende og totalt forvirrede. #firstworldproblems

God søndag!

  • Posted i: EGO

Likes

Comments