Header

Det har været ret stille på bloggen de sidste to ugers tid. Jeg har siddet med et halvblegt ansigt og stirret ind i min computer - og har gang på gang trykket 'vågeblus' og sprunget rundt til møder, kaffeaftaler, jobs og middage uden at fremstille særlig meget til mit lille-internet univers. Hvorfor? Fordi jeg har været fuldstændig tom for inspiration. Det lyder så fejt - men dét har været realiteten. Jeg har undret mig over, hvordan og hvorfor - men sagen er nok, at alle de andre ting i mit liv har fyldt meget de sidste par uger.

Jeg har til gengæld læst utrolig mange blogs de sidste to uger - og hver gang, jeg selv sad foran skærmen og mine fingre ikke spruttede ud med sjove vendinger, gode overskrifter og hvad der ellers fylder på domænet - gav jeg op.
Jeg tror, at jeg blev i tvivl om jeg var god nok,, sjov nok, personlig nok og i det hele taget bare værd at læse om - for hvornår er man overhovedet det? Min veninde sagde til mig igår, at bloggen var blevet lidt kedelig her på det sidste - og dér gik det op for mig, at jeg nok bare er alt for kritisk omkring, at alt jeg skriver om skal være perfekt, pænt og mere interessant end alt andet.

Jeg overhørte nogle piger snakke om, hvorvidt bloggere overhovedet var "rigtige" mennesker. Rigtige mennesker? De snakkede om hvor forfærdeligt det måtte være, at opstille et helt univers om sig selv og hele tiden skulle skinne igennem som det perfekte forbillede. Det var nok i virkeligheden dét der fik mig til at miste pusten og fik mine fingre til at sige 'stop' når tastaturet var i nærheden. Fordi ja, det er da ikke altid nemt at skrive spalte op og spalte ned om hvad der sker i ens liv - for det hele er jo ikke altid lutter lagkage. I har læst med når jeg har fået mit hjerte knust, mødt ny kærlighed, fået nyt job og en masse andre ting. Men det er aldrig særlig sjovt, at vise den kedelige og uinspirerende side af sig selv.

Jeg elsker at skrive - og det var en af de største grunde til, at jeg startede bloggen.
Jeg kan godt lide, at skrive om mine tanker, om kærlighed og om mit perspektiv på livet - men jeg vil da ikke være kedelig fordi jeg har haft mistet inspirationen i to uger? Jeg kan mærke inspirationen langsomt kommer tilbage - måske er det vejret, foråret og spændende nye ting?

Jeg tænker i virkeligeheden nok alt meget over hvad jeg skriver - og det er noget jeg må arbejde med.
Fordi jeg elsker bloggen og jeg elsker at I læser med!

Det var egentlig bare lige lidt tanker fra mig.

Jeg er tilbage.

God aften til jer alle!

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

  • Posted i: EGO

Likes

Comments

Hej bloggen,

En lille update herfra Stockholm.
Solen skinner (sådan da), jeg har lige været til et spændende møde og sidder lige nu og indtager verdens bedste Acai på Pom & Flora.

Jeg har så mange tanker om min nye blog - og er helt høj på følelsen, at der sker noget nyt!

Ugens 'tanker om alt & intet' kommer i dag, i steder for i mandags!

Sidste uge gik vanvittigt stærkt og pludselige glemmer man hvad der sker, kender I det?

ALT Jeg har fået lavet de flotteste negle af min negledame og fået påsat vippe-extenstions fra The Powder Room .
Det er utroligt hvordan bitte små ting, kan gøre at man altid synes udseendet spiller! Det dér med at stå op om morgenen og overhovedet ikke behøver at tage mascara på! Det er top luksus - kan godt nok ikke klø mig øjenene, men det måske også meget sundt?

ALT Jeg er i Stockholm helt til på mandag! Rasmus og jeg bor på en super cosy hotel , jeg kommer til at skrive mere om! Det er så fint og hyggeligt. Jeg har virkelig savnet Rasmus denne her gang, selvom der kun er gået lidt under to uger, siden vi har set hinanden. Følelsen af lykke over gensynet kan slet ikke til at beskrives. Jeg håber I alle har en ligeså skøn kæreste, som jeg ved, jeg har. #stadigteenageforelsket

ALT Det mest optur moment i Oscar-historien nogensinde! Dette klip gik verden over, da prisen gik til den forkerte - og synes det er så ubehageligt pinligt, at det er hamrende morsomt! Det må have været så akavet, at La La Land's instruktør skulle give prisen 'videre'! GENIALT tv-moment! #fan

ALT Hvor hooked jeg er blevet på at lave YouTube videoer - det er så sjovt! Er der noget specielt I vil se, høre mere om eller andre tiltag? Så sig frem!

ALT Ja, udover de falske vipper og neglene har jeg oså liiiiige smækket selvbruner på kroppen. Det er jo SÅ smart, at man kan blive tan på nul komma fem - helt uden striber, snask og lugten af brændt plastic! Køb den her hvis du støder på den! KÆMPE anbefaling herfra.

INTET Hvordan vaner aldrig bliver brudt!? Jeg har et skrivebord med en kæmpe Imac, meget blogger-agtigt interiør og nips - plus en mega komfortabel stol.... hvorfor bruger jeg så det ikke? Jeg ender altid op med at smide mig på sofaen eller i sengen og blogge løs...... Det med at sidde ved sit 'eget' lille hjemme-kontor er bare mere 'arbejds-agtigt'....... det er måske bare en blogger-ting..

INTET Minus-point til evig forkølelse - og undren over HVOR foråret bliver af? Jeg ved ikke med København, men her i Stockholm er det altså 4 grader og udsigt for minusgrader hver nat uger frem... Jaja, vintergækkerne er da sprunget ud.... men hvor er solskinnet og de 10-14 grader? For slet ikke at tale om, at det blæser hele tiden....... kom sommer, kom sol!

INTET Hvor nederen det er, at klække en blødkogt æg op - for at finde ud af, at det har fået for meget og er direkte uspiseligt! #firstworldproblems

INTET
Negative tanker til studiepres, samfundet normer og folk der ikke tror på, at det at være blogger er et erhverv. ØV!

Jeg håber, at I har haft en helt igennem fantastisk uge - altså frem til i dag!

Xx Amalie


  • Posted i: EGO

Likes

Comments



"Hej bloggen"

Sådan har jeg med to ord åbnet over 350 indlæg i bloggens levetid - og det er alligevel ret mange!

Jeg har ikke skrevet meget om hvad der sker imorgen - men det er en virkelig stor beslutning.
Der skal ske spændende nye ting og jeg er både nervøs, spændt og motivationen er i højsædet.

Det er nemlig med blandede følelser, at jeg kan meddele, at jeg stopper med at blogge hos Bloggers Delight. Jeg stopper selvfølgelig ikke med at blogge - en del af min identitet ligger jo i mit lille internet-domæne - men min blog vil ikke længere være at finde hos Bloggers Delight.
Jeg rykker over til et andet netværk ved navn Smac Agency fra imorgen.

Jeg har snart haft bloggen i to år - og havde brug for at få lidt forandring, kender I det?
Jeg er super stolt og glad over hvad jeg har opnået hos BD, men er klar til et nyt kapitel!

Jeg sagde i november op hos BD og har ikke rigtigt tænkt over realiteten før nu. Jeg har siddet i en time og kigget på myldrende trafik, forbipassererende mennesker og tænkt og tænkt over hvordan jeg pludselig blev blogger og at I nu læser med i mit (ikke-særlig-specielle) liv.

Jeg tog i sin tid fat i Christina, som i dag er min super dejlige veninde. Jeg skrev over en facebook-besked: "Jeg kunne altså godt tænkte mig, at være blogger - må jeg få en hjemmeside ved jer?" - beskeden blev til en kaffe og bum så blev www.carlecarle.dk oprettet.

Det stod virkelig stille det første lange stykke tid - men pludselig læste I med og jeg fik blod på tanden.
I dag er det blevet til mit erhverv - og det syntes jeg altså stadig er lidt vildt!

Jeg vil gerne takke Bloggers Delight fra det INDERSTE af mit hjerte! Uden jer var min blog aldrig blevet til noget - I har støttet mig når jeg har haft brug for det og altid skabt gode resultater for mig. I har de mest skønne mennesker ansat og jeg kan ikke takke jer nok for jeres positivitet og den glæde I har givet mig. TAK! Især til jer - Chris & Lau - I er nogle af de skønneste damer jeg længe har mødt og er jeg så taknemlig over at have fået jer ind i mit liv.

Psssst... ville nok heller aldrig være blevet kæreste med Rasmus hvis det ikke var for BD. Vi mødte nemlig hinanden til deres 5 års fødselsdag, da Rasmus skulle skyde en video. Så selvom BD har hjulpet mig i gang med min karriere - er jeg nu mere taknemlig over mødet med min skønne kæreste ;)

Jeg kommer til at få helt nyt design ved den nye platform - og jeg kommer til at ligge helt solo! Det er da ret sejt!? :D Min opsigelse skyldes primært, at jeg gerne vil prøve noget nyt med bloggen og det brand jeg har skabt. Jeg vil bare gerne selv prøve at forhandle løs, tage til møder og skabe en forretning omkring mig og mit univers. Jeg har et nyt agentur i ryggen, men føler alligevel lidt, at jeg imorgen står som den nye pige i klassen.

Bloggen kommer til at hedde det samme og indholdet forblive det samme - der vil komme nye tiltag, men jeg vil blive ved med at skrive en masse og dele ud omkring mine tanker - dem har jeg nemlig ret mange af. ;)

Jeg håber, at I alle sammen vil springe med mig videre i eventyret - det skal nok blive sjovt!
Jeg vil gerne takke jer for, at I gider at læse med, komme med feedback, engagere jer og være verdens bedste læsere! Uden jer ville bloggen slet ikke være blevet til.

TAK!

Vi ses på den nye hjemmeside imorgen.

Kys og kærlighed fra Amalie
  • Posted i: EGO

Likes

Comments



Hej bloggen,

Jeg har haft min søde negledame i lang tid nu - men derfor fortjener hun stadig en masse omtale, for hun er virkelig den dygtigste, jeg har lagt mine hænder hos.

Sabina har haft Let's Talk Nails i et godt stykke tid, men har for nyligt åbnet salon i Amaliegade.

Det er en super hyggelig salon med god stemning, søde og ikke mindst dygtige piger.

Let's Talk Nails har lavet et ny tiltag, der hedder "Girls Night Out" - som er et super fedt koncept!

Det er perfekt til en aften med ren tøsehygge. Det hele foregår i Let's talk Nails salon, hvor de vil hygge om jer i 3-4 timer. De serverer skønne økologiske cocktails fra Nohrlund, lækker tapas og laver smukke Shellac negle til kun 700 kr. pr. pers. (I skal være minimum 6 og max 10 personer)

Book via mail info@letstalknails.dk

Du kan se deres normale priser lige her

Xx A
  • Posted i: EGO

Likes

Comments



ALT Jeg har haft en fuldstændig fantastisk weekend. Rasmus har været hjemme - og det gør al ting lidt sjovere. Vi var til vores fælles veninde Christinas fødselsdag - der holdte et BRAG af en fest! Det er lang tid siden, at jeg har haft så sjov en aften - og danset meget. Heldigvis er Rasmus en rimelig god danser, for at sige det mildt - så han svingede mig rundt på dansegulvet.

ALT Paradise Hotel starter imorgen! Behøver jeg at sige mere!? Jeg er vokset op med Paradise Hotel og selvom, at det ikke er helt det samme som dengang... så er det stadig mega fedt at følge med i. Jeg plejer at se alle ugens afsnit om søndagen - kæmpe tip herfra!

ALT Jeg har fået min farmor og farfar på besøg. Min farmor og jeg har allerede sat maden over - og lige nu kører TV-avisen på skærmen imens vi snakker l's. Det er simpelthen så hyggeligt. Jeg får ikke set mine kære bedste forældre så meget som jeg gerne vil, men når jeg så endelig gør, er det SÅ hyggeligt!

INTET Alle jeg kender skal til The Weeknd... så selvom jeg har hyggeaften med familien.... ville jeg gerne stå med mine bedste venner og skrige "I'm a motherfucking starboy" !!!!!! MEN jeg må følge med på Insta-snap og Snapchat.... heldigvis er det jo sådan i dag, at du kan følge med i ALLE koncerter igennem sociale medier.

INTET At min hud både er tør og uren.... hvorfor!? Ja hvorfor fortalte min nye kosmetolog Nanna fra Dollface.... Jeg skal drikke mere vand, spise fiskeolie og åbenbart bruge en mindre formue på produkter - har endda købt noget The Kardashians bruger, så hvis mit ansigt pludselig går fra nu til Kylie Jenner, ved I hvorfor ;) #plasticmonstrerne

INTET Jeg er ikke så god til det dér med økonomi. Min farfar er heldigvis revisor og har hjulpet mig med momsregnskab angående mit firma.... men det der med tal, har bare aldrig været min stærke side. Jeg sidder altid ud som et kæmpe stor spørgsmålstegn, når jeg klikker ind på skat.dk - men mon ikke, at det hele spiller!

God aften!

Xx A
  • Posted i: EGO

Likes

Comments



Hej bloggen!

Kan jeg kysse med hvem som helst? NEJ - jeg har jo en kæreste!

Indlægget her handler om allergi. Som I alle nok efterhånden ved, fylder allergi meget i min hverdag og spiller ind hver gang jeg spiser noget.

Jeg skal være utrolig påpasselig - hele tiden... og det har da ikke altid været lige nemt.

Da jeg var barn, skulle jeg hele tiden fortælle hvor allergisk jeg var til fødselsdage og fester.... og det var da ikke altid lige sjovt? For som alle børn, ville jeg gerne ligne de andre. Jeg kunne jo ikke bare spise de chips der stod på bordet eller den mad der blev serveret, uden liiiige at spørge hvad maden indeholdte.

Jeg blev ældre og frygten omkring at være anderledes forsvandt. Jeg fyldte 16 og begyndte så småt at gå i byen - men der kom den rigtige fare, som absolut INGEN havde advaret mig imod: nemlig ikke at vide, hvem jeg kunne kysse med!? Jeg var på ingen måde løs på tråden - men jeg har da kysset med et par frøer, for at finde frem til min prins. Men jeg vidste jo ikke lige, om flot-fyr-to-og-tyve havde sippet lidt af en White Russian eller smovset løs af de ostepops der var til før-festen.

Forestil dig lige, at vi stod der, havde vanvittig god kemi og BUM så skulle jeg lige komme med kommentaren: "Øhm, før du får lov til at kysse mig - smutter du så ikke lige ud på det (ikke særlig) anvendelige klub-toilet og børster dine tænder? For ellers får jeg røde knopper i hele fjæset og kan muligvis ende på hospitalet." Tanken om (altid?) at gå rundt med en splinterny tandbørste og en tube Colgate i tasken, er da en smule fjollet. Men hvad I alverden er alternativet? De kys jeg har mødt på min vej har heldigvis aldrig bragt mig på hospitalet. At jeg er endt op med en mand, der absolut elsker mælk er måske en ironi i sig selv.

Der er en amerikansk pige der har opfundet et "kiss-me-kit" som præcis indeholder en tandbørste, en tandpasta, tandtråd og en lille informationsseddel omkring allergi. Hvor smart er det lige på en skala fra et til hej!? Hun kan give det lille kit ud til aftenens crush, og så er de begge klar til at kysse. Det burde have været opfundet da jeg var teenager. Det er simpelthen så mega smart!

Jeg var lige begyndt at date Rasmus og det gik hurtigt galt omkring dét der med mælk. Jeg stod i Rasmus køkken og han kyssede mig op af halsen og en enkelt gang på munden. Han driblede ned for at købe et eller andet - kom tilbage og jeg havde fået nældefeber op af hele halsen. Jeg spørger Rasmus om hvad han havde spist eller drukket - han hiver en proteindrik frem som indeholdte 80% (!!!) valleprotein. Han havde jo slet ikke tænkt over det, og vidste på ingen måde hvor alvorlig min allergi er.

Min mor har altid sørget for, at min allergi bestemt ikke er et handicap - men er en del af mig.
Jeg synes, at det er utroligt ærgerligt hvordan nogle mødre mener, at det er ih og åh så synd for deres allergiramte børn. Nej, du har jo ikke ligefrem vundet i genpuljen, hvis du bliver født med uhelbredelig allergi, som man oven i købet kan dø af - men du er jo heldigvis rask, når du holder din diæt.

Det er ikke særlig hårdt at være allergiker - men det tror mange. Jeg er blevet mødt af denne sætning virkelig mange gang: "Puha, det må ikke være nemt!" NEJ - det er rigtigt. Hvis du aldrig haft allergi og kan proppe alt slags mad i hovedet - så ville du synes at allergi var noget møg. Men når man som mig, har levet med de i 22 år - så er det til at leve med.

Kys fra mælkeallergikeren

Likes

Comments



Hej bloggen,

Jeg har haft en meget travl uge - som har gjort, at bloggen slet ikke er blevet opdateret.

ALT Hvor rart det er, at koble helt af. Jeg kom hjem fra Amsterdam sidste søndag og havde brug for at slappe helt af. Det har jeg virkelig også fået gjort. Jeg har fået set min familie, veninder, snakket, grint og haft det fantastisk.

ALT Hvor optur det er, at få solgt ud af sin garderobe - og hvor glade nogen kan blive for ens aflagte tøj! :D Jeg havde en stand på Tradonomarket igår og fik solgt næsten alt det jeg havde taget med. Tak til alle jer der kom forbi og gjorde min søndag til en fest!

ALT Solen skinner og foråret er på vej! Måske ikke..... men det er mandag og solen skinner! HVAD er chancen!? Det gør da mandagen bare en smule bedre, synes ud ikke?

INTET At kulden fortsætter. Nu hvor vi alligevel snakker om vejr - hvorfor, hvorfor og hvorfor skal det være -4 grader!? Det er jo direkte ubehageligt....

INTET At bloggen ikke er blevet opdateret i en uge! Jeg har haft travlt og minus idéer i mit hovedet omkring hvad jeg kunne udgive - derfor droppede jeg det. Jeg har planlagt en masse indlæg de næste par dage, så det er bare med at klikke forbi ;)

INTET At der er fem dage til weekend og gensynet med min kæreste. Det er ligesom om, at dagene bare bliver LIDT længere når man virkelig glæder sig til noget. Jeg har en meget festlig weekend i vente - så de her dage må godt gå rigtig hurtigt!

God mandag alle sammen!

Xx Amalie



  • Posted i: EGO

Likes

Comments