Jeg reposter lige dette indlæg, som jeg præcis postede for et år siden i dag.
Jeg har ikke skrevet så meget om det dér med kærlighed på det sidste, men det er nu mest fordi, at alt spiller.
Dengang jeg skrev mest om det var jeg enten ulykkelig, helt nyforelsket eller i grusom tvivl over mine kærligheds situation - måske skal jeg reposte et par stykker!? Det er sjovt at læse tilbage på.

Here it goes:

I forbindelse med min deltagelse i Deichmann kampagnen, blev jeg interviewet af Metroexpress.
Det var en utrolig sød ung pige, der stillede mig nogle spørgsmål - og pludselig kom ovenstående spørsmål. J
eg spurgte hende om jeg lige måtte vende tilbage, da jeg ikke kunne svare entydigt med det samme.

Da jeg åbnede bloggen, sad jeg i lang tid og brainstormede om hvad den skulle indeholde.
Jeg kom frem til en meget personlig vinkel - og (surprise, surprise) fylder kærlighed en del i mit liv.

Jeg er nok en af de piger, der har været lidt uheldig med mænd.
Nogle siger jeg har valgt de forkerte, jeg siger de forkerte har valgt mig ;)
Jeg tænkte, at når man har været igennem utroskab, forliste følelser, forelskelse i en fyr man absolut ikke skulle blive forelsket i og endnu flere skøre situationer - hvorfor så ikke dele ud af det?

Jeg bliver ofte spurgt om hvorfor i alverden jeg vil blotte mig så meget?
Jeg synes jo ikke, at jeg blotter mig.
Det er for mig helt naturligt at skrive det hele ned og reflektere over situationen - at jeg så deler det til allemands eje, kan diskuteres om er smart eller ej.

Jeg skriver om kærlighed, da jeg er i tvivl om hvad det egentlig er.
Hvad gør man med kærlighed? Hvad hvis den ikke er gengældt? Hvad hvis din kærlighed til den du er forelsket i, er optaget? Hvad hvis kærligheden forsvinder? Hvad hvis man aldrig har oplevet kærlighed?
Kærlighed har tusindvis af endeløse spørgsmål.

Kærligheden kan først opstå, når vi giver slip på frygten og sætter os der ud, hvor vi tillader os selv at være sårbare.
Den vokser, når du knytter dig, og hengiver dig til at være der for et andet menneske.

Vi mennesker er afhængige af andre. Vi skal bekræftet og vide at elskes for præcis den vi er.
Det er i princippet måske det kærlighed handler aller mest om? At sætte den anden først?

Sætningen ‘Jeg elsker dig’ er blevet til en sjælden sætning – da den moderne kærlighed har fået selviscenesættelse, usikkerhed og mistillid godt ind under huden. Kærlighed er fantastisk – men vi har i vores nydelseslystne tid helt glemt, at kærlighed samtidig er lidelse og modstand.

Når man på sin smartphone-skærm kigger på dating-apps, frejdigt og i dobbelt forstand gnidningsløst lader sin pegefinder vælge en mulig partner fra eller til, er kærligheden jo risikofri? Er den ikke? For hvad hvis kærlighed blot er en simpel almen følelse, der giver livet intensitet og betydning?

Jeg kan ikke svare på hvad kærlighed er - men i min optik er den i hvertfald fundet.

Hvad mener I? Er i kloge på kærlighed – eller bare høj på følelsen?

Tanker fra den håbløse romantiker

Hej bloggen,

Jeg har udspurgt de skønne mænd jeg har i mit liv (tak til jer) om hvad de elsker ved os kvinder.

Stay put - håber satme de har ret! Anekdoterne er både sjove (og) sande.



... når du tager for dig af retterne

"Det der med kvinder der kun spiser salat - come on! Det kan man jo ikke!? Jeg elsker en kvinde, der øser kæmpe portioner op på tallerkenen. Drop dog kalorietælleren - når du er dig selv og spiser det, du har lyst til, kan jeg mærke, at du er dig selv i mit selskab. OG hvis hun har appetit på mad - han hun nok også appetit på andre ting" - den sidste kommentar....... mænd er og forbliver mænd.



... dyrker din passion

"Hvad eneten om du brænder for dit arbejde, spille guitar eller skak om søndagen - at du er passioneret, omkring det du laver, er røv sexet. Kvinder, der holder fast i deres egne interesser og egne venner selvom de har fundet en kæreste - er blot mere spændende og attraktivt end en kæreste-kedelig sofakartoffel"



... at du går nøgen rundt

Okay - den siger sig selv, men forklaringen kommer her: "Om du lige er kommet ud af badet eller laver mad til mig på en søndag. Hvis du spankulerer henkastet rundt med numsen bar har du min fulde opmærksomhed. Vi mænd tænder på det vi kan se. Og ja - din krop vinder over alle andres til enhver tid. Når en nøgen pige står foran mig er jeg solgt - om du så har små bryster, stor numse eller tynde lår"



... du er spontan

"Det bedste ved min kæreste er, at hun kan finde på de vildeste planer selv på en kedelig tirsdag. Hvis jeg kommer hjem og er træt, tænder for Netflix og smider fødderne op - siger hun pludselig, at nu skal vi altså i teateret eller ud og spise på en ny hip restaurant. Uventede oplevelser er lidt sjovere."
Så hiv kæresten med til et eller andet sjovt!



.... er lige ved at vågne

"Der er intet smukkere end når I kvinder er lige ved at vågne. Når en pige ligger (helst nøgen) i min seng og ser blid og uskyldig ud - det er noget af det smukkeste."



.... du har selvironi

"Når I griner af jeres egne dårlige jokes, fordi I ved, de er fucking dårlige. Det er I derimod totalt ligeglade med, da I synes, det er hyldende morsomt."



..... at du har intellekt

"Når I ved ting, som vi ikke ved. Især, hvis det kommer bag på os, at I ved det."

Jeg spurgte ligeledes om tre spørgsmål om os kvinder.

Jeg har flettet deres svar sammen og kom frem til denne konklusion:

Hvad burde alle kvinder vide om mænd?

"At vi ikke er ens. Selvom mænd måske er mere ens end kvinder - har vi ligeså mange forskelligeheder. Derfor findes der ingen opslagsbog over, hvordan at I skal behandle, afkode eller tale til os på. Kvinder bør ikke analysere alt hvad vi mænd gør. De fleste mænd giver et ærligt svar på hvad som helst, hvis bare I giver os plads - og vel og mærke selv ønsker et ærligt svar."

Det bedste ved kvinder er?

"At de er hamrende gode til at elske. De kan give dig ubetinget kærlighed og give dig en følelse af, at du er uerstattelig. Kvinder viser og forstår følelser bedre end de fleste mænd - og er gode til at sætte sig i andres sted og endnu bedre sætte andre først."

Det værste ved kvinder? (tænkte den skulle med)

"I er ekstremt selvkritiske. I kvinder har en tendens til at synes, at I ikke er gode nok. I sammenligner jer selv med andre og undervurderer jeres eget værd - i steder for bare at tro på, at I er gode nok. Det samme gælder hvis en kvinde er jaloux - vi har valgt dig, fordi nu netop er dejlig, smuk og noget helt, helt særligt."

Hvis der sidder en mandlig læse bag skærmen, hvad er så din yndlingsting ved os kvinder? Jeg modtager svar med kyshånd.

Hej bloggen,

Jeg sidder og planlægger de næste par dage, da jeg på fredag tager til Stockholm - op til min kæreste.

Der er blevet spurgt meget ind til vores forhold her på bloggen - men da vi er to til at danse tango, vil jeg ikke berette om al ting.

Rasmus skal bo udenfor Danmarks grænser i to år. Da jeg fik beskeden om situationen, var jeg klar til at smide alt jeg havde hænderne og satse 110% på kærligheden - for kærligheden er ikke rationel? Det er for mange tanken om, at satse alt på kærligheden der virker som lidt af en opgave - at vælge et andet menneske samtidig med at vælge sig selv.
Jeg kender mange mennesker der mener at langdistance forhold er komplet umuligt - men hvis kærligheden kan ende med at sejre over alle problemerne, hvad er så problemet?

Jeg kan da sagtens nævne en masse ting jeg synes er irriterende - men det vælger jeg ikke at sætte fokus på.
Jeg tror, at man skal tænke på den indstilling man har til sit forhold - det gælder alle ting her i livet.
Det handler om tilgangen til kærlighed. Kærlighed kan hverken forklares eller begrundes.
Den skal opleves, mærkes, føles og vokse - selvom der kan være 600 km i mellem.

Vi rammer snart nytår og Rasmus har pludselig været i Stockholm i fem måneder. Selvom der er over halvandet år til han (forhåbentligt) flytter tilbage til Danmark - er det stadig et stykke tid endnu. Tiden er dog fløjet afsted. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at jeg har en travl hverdag og holder mig beskæftiget 24/7. Jeg har stadig det samme liv og den samme hverdag - jeg kan bare ikke kysse min kæreste godnat hver aften - og er det virkelig så slemt?
Der går selvfølgelig ikke en dag uden, at jeg savner ham. Men jeg ligger ikke og græder snot over det hver nat imens jeg krammer min pude - men ind imellem kan det da være svært ikke at kunne omfavne det menneske man elsker aller mest hele tiden.

Kærlighed er en underlig størrelse - den kan komme pludselig og uden at man ved det, er man blevet ramt af noget man slet ikke kan leve foruden.

Jeg ved ikke om kærlighed kan defineres. Alt jeg ved er, at jeg er stormende forelsket i et andet menneske - og det skal man da satse på, skal man ikke!?

I sidste ende - hvad er vi så uden kærligheden?