Header

Hej bloggen,

Jeg har udspurgt de skønne mænd jeg har i mit liv (tak til jer) om hvad de elsker ved os kvinder.

Stay put - håber satme de har ret! Anekdoterne er både sjove (og) sande.



... når du tager for dig af retterne

"Det der med kvinder der kun spiser salat - come on! Det kan man jo ikke!? Jeg elsker en kvinde, der øser kæmpe portioner op på tallerkenen. Drop dog kalorietælleren - når du er dig selv og spiser det, du har lyst til, kan jeg mærke, at du er dig selv i mit selskab. OG hvis hun har appetit på mad - han hun nok også appetit på andre ting" - den sidste kommentar....... mænd er og forbliver mænd.



... dyrker din passion

"Hvad eneten om du brænder for dit arbejde, spille guitar eller skak om søndagen - at du er passioneret, omkring det du laver, er røv sexet. Kvinder, der holder fast i deres egne interesser og egne venner selvom de har fundet en kæreste - er blot mere spændende og attraktivt end en kæreste-kedelig sofakartoffel"



... at du går nøgen rundt

Okay - den siger sig selv, men forklaringen kommer her: "Om du lige er kommet ud af badet eller laver mad til mig på en søndag. Hvis du spankulerer henkastet rundt med numsen bar har du min fulde opmærksomhed. Vi mænd tænder på det vi kan se. Og ja - din krop vinder over alle andres til enhver tid. Når en nøgen pige står foran mig er jeg solgt - om du så har små bryster, stor numse eller tynde lår"



... du er spontan

"Det bedste ved min kæreste er, at hun kan finde på de vildeste planer selv på en kedelig tirsdag. Hvis jeg kommer hjem og er træt, tænder for Netflix og smider fødderne op - siger hun pludselig, at nu skal vi altså i teateret eller ud og spise på en ny hip restaurant. Uventede oplevelser er lidt sjovere."
Så hiv kæresten med til et eller andet sjovt!



.... er lige ved at vågne

"Der er intet smukkere end når I kvinder er lige ved at vågne. Når en pige ligger (helst nøgen) i min seng og ser blid og uskyldig ud - det er noget af det smukkeste."



.... du har selvironi

"Når I griner af jeres egne dårlige jokes, fordi I ved, de er fucking dårlige. Det er I derimod totalt ligeglade med, da I synes, det er hyldende morsomt."



..... at du har intellekt

"Når I ved ting, som vi ikke ved. Især, hvis det kommer bag på os, at I ved det."

Jeg spurgte ligeledes om tre spørgsmål om os kvinder.

Jeg har flettet deres svar sammen og kom frem til denne konklusion:

Hvad burde alle kvinder vide om mænd?

"At vi ikke er ens. Selvom mænd måske er mere ens end kvinder - har vi ligeså mange forskelligeheder. Derfor findes der ingen opslagsbog over, hvordan at I skal behandle, afkode eller tale til os på. Kvinder bør ikke analysere alt hvad vi mænd gør. De fleste mænd giver et ærligt svar på hvad som helst, hvis bare I giver os plads - og vel og mærke selv ønsker et ærligt svar."

Det bedste ved kvinder er?

"At de er hamrende gode til at elske. De kan give dig ubetinget kærlighed og give dig en følelse af, at du er uerstattelig. Kvinder viser og forstår følelser bedre end de fleste mænd - og er gode til at sætte sig i andres sted og endnu bedre sætte andre først."

Det værste ved kvinder? (tænkte den skulle med)

"I er ekstremt selvkritiske. I kvinder har en tendens til at synes, at I ikke er gode nok. I sammenligner jer selv med andre og undervurderer jeres eget værd - i steder for bare at tro på, at I er gode nok. Det samme gælder hvis en kvinde er jaloux - vi har valgt dig, fordi nu netop er dejlig, smuk og noget helt, helt særligt."

Hvis der sidder en mandlig læse bag skærmen, hvad er så din yndlingsting ved os kvinder? Jeg modtager svar med kyshånd.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments



Hvilken clickbate! :D

I dag er det præcis et år siden, at jeg mødte Rasmus for første gang.

Bloggers Delight afholdte et event for at fejre deres 5 års fødselsdag. Jeg havde dresset mig seriøst flot op, fået spraytan (!!! - ja, det mente jeg var nødvendigt i slut januar) og taget et par 10 centimeter høje stilletter på. Jeg havde dog ingen udsigt til, at skulle spille flot for nogen mand - da de fleste af BD's bloggere jo er kvinder...

Vi ankom, blev sat til bords og aftenen gik i gang. Der var en summen om en hvis kamera-mand (Rasmus) som skulle have udseendet i orden - men jeg fik først øje på ham senere på aftenen. Det var især Tina, der virkelig lagde ord ind for Rasmus - hun sagde ordret: "Amalie, du bliver nødt til at score ham! Se ham lige!"

Omvendt havde Christina sagt til Rasmus, at jeg måske godt kunne være på udkig efter en kæreste.

Festen fortsatte på Zen - men vi fik aldrig rigtigt snakket sammen. Jeg tog forholdvis tidligt hjem. Næste dag vågnede jeg op til en telefon fyldt med nysgerrige beskeder om min måske scoring. :D
Piger er gode til at fare en stemning op!

Jeg havde jo nemlig slet ikke scoret ham... men et 'follow' fra min side på Instagram blev til en date og ja - nu har vi så allerede kendt hinanden i et år.

Det er utrolig hvad kærlighed kan gøre. Jeg får sommerfugle i maven, hver gang jeg kigger på Rasmus og føler mig så fantastisk heldig over, at jeg har ham i mit liv.

Kys og kærlighed til min kæreste - du gør mig glad hver eneste dag.

Vi tager til Amsterdam fra på torsdag og weekenden ud - hvilket jeg glæder mig helt vildt meget til!

Tanker fra den mest romantiske type du kan støve op ;)

Likes

Comments



Glædelig jul til alle og enhver!

Jeg har været så meget i julestemning, at jeg har glemt at berette, hvor MEGET jeg elsker den.
Jeg er den største julegris, der findes. Jeg kan sagtens begynde at jule den allerede i midten af november. Pebernødder i oktober? Det er da fint!

Julen i år var som altid noget af det dejligste. Vi var 10 mennesker hjemme hos mine kære forældre - med to små skønne børn i blandt os. Der skal selvfølgelig altid være en julemand - og i år var det min morfar, der tog en pude på maven og et skæg over næsen. Hvis min mormor og morfar næste år turnerer rundt i storcentre, ville det ikke chokere mig. Min morfar lavede en pragteksemplarisk julemand i går aftes - det var næsten før, at JEG blev i tvivl om julemanden faktisk findes derude et sted.

Gaver er en stor del af julen - men julen er jo børnenes fest og det var fatastisk at genkende min egen iver fra år tilbage, mens fætter og kusine gik hvileløst rundt om træet og efterfølgende flåede pakkerne op. Det er ikke helt samme gejst, der hersker nu ;) Alligevel var jeg nu ret spændt på, hvad Rasmus havde fundet på til mig. Jeg sad spændt og ventede i sofaen, imens (det som altid) tog hundrede år før voksengaverne blev delt ud.
Pludselig siger Luna, min mindste kusine med sin 4-årige skingre stemme: "Til Amalie, fra Rasmus" - her sidder jeg og flår papiret af - en pakke med en Canon-linse bliver åbnet og med mit skuffede (forkælede....) blik kigger jeg på den og tænker: hmm, har jeg nu ønsket mig denne?
I pakken ligger ingen linse, men istedet et brev med mit navn - som jeg IGEN flår op.
Brevet indeholder en lille seddel med et Instagram ikon og tre hashtag - jeg skal i gang med at søge på Instagram, for at finde min gave.

Hvor digital-kreativ en kæreste har jeg lige!? :D

Jeg finder frem til den sødeste video, der er meget i stil med nedenstående scene fra Love Actually. Han har uden tvivl været overdrevet romantisk for min skyld :D
Jeg er nemlig den mest kvalmende romantiske pige du kan finde.
Det lille klip indeholder en masse små stykker papir, der indeholder en ny ledetråd, jeg fluks finder frem til. Her gemmer der sig en Snapchat kode som indløser et Youtube klip - hvor Rasmus fortæller mig at vi skal til AMSTERDAM i februar! :D

Jeg er stadig hel rørt over hvor kreativ han har været og alle de ting han har tænkt på til lille mig.

En glad, bespist, træt og taknemlig julenisse takker af

Kyskys og god 1. juledag

Likes

Comments



Hej bloggen,

Jeg sidder og planlægger de næste par dage, da jeg på fredag tager til Stockholm - op til min kæreste.

Der er blevet spurgt meget ind til vores forhold her på bloggen - men da vi er to til at danse tango, vil jeg ikke berette om al ting.

Rasmus skal bo udenfor Danmarks grænser i to år. Da jeg fik beskeden om situationen, var jeg klar til at smide alt jeg havde hænderne og satse 110% på kærligheden - for kærligheden er ikke rationel? Det er for mange tanken om, at satse alt på kærligheden der virker som lidt af en opgave - at vælge et andet menneske samtidig med at vælge sig selv.
Jeg kender mange mennesker der mener at langdistance forhold er komplet umuligt - men hvis kærligheden kan ende med at sejre over alle problemerne, hvad er så problemet?

Jeg kan da sagtens nævne en masse ting jeg synes er irriterende - men det vælger jeg ikke at sætte fokus på.
Jeg tror, at man skal tænke på den indstilling man har til sit forhold - det gælder alle ting her i livet.
Det handler om tilgangen til kærlighed. Kærlighed kan hverken forklares eller begrundes.
Den skal opleves, mærkes, føles og vokse - selvom der kan være 600 km i mellem.

Vi rammer snart nytår og Rasmus har pludselig været i Stockholm i fem måneder. Selvom der er over halvandet år til han (forhåbentligt) flytter tilbage til Danmark - er det stadig et stykke tid endnu. Tiden er dog fløjet afsted. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at jeg har en travl hverdag og holder mig beskæftiget 24/7. Jeg har stadig det samme liv og den samme hverdag - jeg kan bare ikke kysse min kæreste godnat hver aften - og er det virkelig så slemt?
Der går selvfølgelig ikke en dag uden, at jeg savner ham. Men jeg ligger ikke og græder snot over det hver nat imens jeg krammer min pude - men ind imellem kan det da være svært ikke at kunne omfavne det menneske man elsker aller mest hele tiden.

Kærlighed er en underlig størrelse - den kan komme pludselig og uden at man ved det, er man blevet ramt af noget man slet ikke kan leve foruden.

Jeg ved ikke om kærlighed kan defineres. Alt jeg ved er, at jeg er stormende forelsket i et andet menneske - og det skal man da satse på, skal man ikke!?

I sidste ende - hvad er vi så uden kærligheden?


Likes

Comments



Hej bloggen,

I forbindelse med min deltagelse i Deichmann kampagnen, blev jeg interviewet af Metroexpress. Det var en utrolig sød ung pige, der stillede mig nogle spørgsmål - og pludselig kom ovenstående spørsmål. Jeg spurgte hende om jeg lige måtte vende tilbage, da jeg ikke kunne svare entydigt med det samme.

For hvorfor i alverden skriver jeg om kærlighed?

Da jeg åbnede bloggen, sad jeg i lang tid og brainstormede om hvordan min blog skulle være - især hvad den skulle indeholde.
Jeg kom frem til en meget personlig vinkel - og (surprise, surprise) kærlighed fylder en del i mit liv.

Jeg er nok en af de piger, der har været lidt uheldig med mænd. Undtagen min far.
Nogle siger jeg har valgt de forkerte, jeg siger de forkerte har valgt mig ;)
Jeg tænkte, at når man har været igennem utroskab, forliste følelser, forelskelse i dén fyr man absolut ikke skulle blive forelsket i og flere skøre situationer - hvorfor så ikke dele ud af det?
Jeg skrev mit første indlæg om kærlighed - og det så ud til, at I gerne ville læse med.

Jeg er tit blevet spurgt om hvorfor alverden jeg vil blotte mig så meget?
Det spørgsmål kan jeg slet ikke forstå.
Jeg synes jo ikke, at jeg blotter mig. Det er for mig helt naturligt at skrive det hele ned og reflektere over situationen - at jeg så deler det til allemands eje, kan diskuteres om er smart eller ej.

Jeg har selv en stor interesse i at skrive om kærlighed, da jeg altid har været i tvivl om hvad det egentlig er. Hvad gør man med kærlighed? Hvad hvis den ikke er gengældt? Hvad hvis din kærlighed til den du er forelsket i, er optaget? Hvad hvis kærligheden forsvinder? Hvad hvis man aldrig har oplevet kærlighed? Kærlighed har tusindvis af endeløse spørgsmål.
Mit syn på kærlighed har udviklet sig på bloggen - og jeg er kun blevet bedre efter de første ord blev skrevet ned. Da jeg åbnede bloggen var jeg 20 år og i tvivl om en masse ting - det er jeg dog stadig. Jeg føler mange ser på én som et perfekt produkt fordi man har over 20 tusind følgere på Instagram, en blog med en masse læsere. Men tilgengæld synes voksne mennesker (og mange politikere) at bloggere som mig er selviscenesættende, spild af tid og ligegyldigt - for jeg skrive jo bare om mit liv og mine meninger? Hvad er der spændende i det?
Heldigvis er kærlighed fokuspunkt - og de erfaringer jeg har er heldigvis faldet i god jord.

Jeg skriver blot mine erfaringer og håber I kan lære af det, ikke fordi det er de bedste, men fordi de måske kan hjælpe og inspirere nogen.

Idéen med min blog og aspektet til kærlighed er ikke at sige: "jeg har det altid fantastisk!" - det ville jo være løgn og skabe en glansbillede af den virkelige verden. Jeg skriver når jeg er glad, og når jeg er ked af det og det rammer især rigtig bredt når tårerne rammer i takt med mine fingre rammer tasterne - hvorfor er det altid mest spændende når alt går galt!? Det forstår jeg stadig ikke helt.

Kærligheden kan først opstå, når vi giver slip på frygten og sætter os der ud, hvor vi tillader os selv at være sårbare. Den vokser, når du knytter dig, og hengiver dig til at være der for et andet menneske.

Vi mennesker er afhængige af andre for at vide, hvem vi selv er, og for at bliver bekræftet – det er i princippet måske det kærlighed handler om? At sætte den anden først?

Sætningen ‘Jeg elsker dig’ er blevet til en sjælden sætning – da den moderne kærlighed har fået selviscenesættelse, usikkerhed og mistillid godt ind under huden. Kærlighed er fantastisk – men vi har i vores nydelseslystne tid glemt, at kærlighed samtidig er lidelse og modstand.

Når man på sin smartphone-skærm kigger på dating-apps, frejdigt og i dobbelt forstand gnidningsløst lader sin pegefinder vælge en mulig partner fra eller til, er kærligheden jo risikofri? Er den ikke? For hvad hvis kærlighed blot er en simpel almen følelse, der giver livet intensitet og betydning?

Jeg kan ikke svare på hvad kærlighed er - men i min optik er, men jeg har ihvertfald fundet den.

Hvad mener I? Er i kloge på kærlighed – eller bare høj på følelsen?

Xx fra en forelsket pige der altid vil være en håbløs romantiker

Likes

Comments



Hej bloggen,

Jeg har skrevet om utroskab, dumme mænd, ulykkelig kærlighed, forvirrende følelser og hårde break-ups - men jeg har faktisk aldrig skrevet et indlæg om forelske aka. et lykkeligt indlæg.

Jeg var til et event i går - og ja, jeg er nok stadig lidt høj på min kærligheds-uge i Stockholm.
Alle mine blogger-veninder og kollegaer sagde, at jeg både strålede og så fantastisk ud.
En af mine veninder sagde: "Det må være en forelskelses glød."

Jeg må jo blankt erkende, at jeg er helt vildt forelsket.
Jeg har siden bloggens start sagt, at jeg altid vil bestræbe mig på, at være 100% ærlig - især når det gælder kærlighed, så hvorfor ikke også skrive om forelskelse.

Jeg var selvfølgelig vild med min kæreste det første lange stykke tid - men nu er jeg helt virkelig forelsket, på den der måde hvor man kysser 24/7 og smiler fjoget hele tiden. Han er helt fantastisk - men det kan også have noget at gøre med, at vores forhold er meget koncentreret i de perioder hvor vi ser hinanden, da han bor i Sverige og jeg bor her i København.
Det gør, at vi savner hinanden utrolig meget - hvilket vækker følelserne endnu mere.
Det er som om endorfinrusen aldrig rigtig stopper.

Jeg er virkelig lykkelig og føler mig utrolig heldig over, at have fundet Rasmus.

Jeg håber I alle har en kæreste, der er ligeså fantastisk som min.

Xx fra den håbløse romantiker

Likes

Comments



Hej bloggen,

Her kommer endnu et indlæg om kærlighed - i den her omgang handler det om den evige af slagsen. Alt dét der med til døden skiller os ad - men kan det lade sig gøre i den kyniske, selviscenesatte verden vi lever i?

I et moderne samfund kan det være svært, at få kærlighed og selvrealisering, til at gå op i en højere enhed.

Vi har gennem vores opvækst lært, at vi ikke skal finde os i noget fra nogen som helst - vi kan klare alt selv.
Mulighederne for frihed er uendelige, men spørgsmålet er til hvad?

Og hvad med den ægte kærlighed - findes den i år 2016?

Misforstå mig ikke - jeg er nok ét af de mest romantiske mennesker du kan støde op.
Men der er forskel på kærlighed og "jeg-elsker-dig-lad-os-tilbringe-resten-af-vores-liv-sammen"

Idag bliver folk skilt og gift som om det var det mest normale i verden.... det er lidt ligesom at vælge uddanelse - hvis ikke det er noget for dig, kan du jo bare droppe ud? Ligeledes med giftemålet - hvis det ikke er dig? Så kan du hoppe fra.

Min pointe er nok, at jeg mener, at der er lidt for mange fristelser i vores samtid.
Vi har Happn, Tinder, Facebook, Instagram, Snapchat - skal jeg blive ved?
Vi bliver hele tiden mindet om det andet køn - selv når vi er i et forhold.

Vi vil i nutidens samfund gerne have det hele.
Vi vil både finde kærligheden - føle os elsket, men samtidig flygter vi, fordi vi tror at vi er stillet bedre uden en partner - vi har lært at se kritisk på alting.
Inklusiv kærligheden.

Måske er det fordi vores kønsroller vakler?
Som kvinde skal du kunne det hele - du skal kunne være din egen forsøger.
Vi er gået fra at være skrøbelige og afhængige af en mand, til at blive stærke og selvforsynende - men samtidig røget i en midt-i-mellem rolle og ikke rigtigt kan finde fodfæste.

Lad os tage min Tinder-testende tid som eksempel.
Jeg kunne slet ikke finde en komfortabel rolle på internet-dating-markedet.
Jeg ser mig selv som en rimelig stærk og klog pige - men det tiltrækkes oftes af mænd der søger omsorg - og det bliver jo aldrig til kærlighed?
Enten var jeg for pæn, klog, arrogant eller lige pludselig uintiligent - mængden af forskellige ord jeg er blevet kaldt på Tinder er mange - og helt til grin.

Nok om det - måske var det en smule nemmere da mine forældres var unge?

De sad og ventede foran deres forældres fastnet telefon - på opkaldet fra ham der fyren den unge pige havde kysset fredag nat midt på diskoteket.

Dét var i hvert fald begyndelsen på mine forældres forhold der er holdt i seriøst mange (30!) år.
Selvfølgelig var der andre fristelser - men de blev ikke mindet om det hver eneste freaking minut.

Jeg er blevet til et mere håbefuldt, (håbløst romantisk) og nuanceret mennesker, end den gang jeg med mine lyserøde sutsko og skingre stemme skreg af mit tv, da Disney-filmenes slutning ramte skærmen: "HA - som om du blive lykkelig i England Pocahontas".

Jeg har heldigvis mine forældre og (ALLE) andre par i min familie som forbilleder - som en af de måske eneste familier i DK er nemlig ingen fra min familie skilt.

Det er ikke fordi jeg vakler med troen om at tilbringe resten af mit liv med ét menneske - jeg synes bare det virker vanvittig skræmmende.

Måske er vi bare bange for at være alene?
Bange for at overgive vores forelskelse til den netop den ægte kærlighed?

For hvad hvis du som 35 - med unger, hus og volvo - pludselig er i situationen hvor din kære mand kigger op af fra sin IPhone og opdager at hende den skønne, energiske og fantastiske kvinde han mødte for 15 år siden (måske?) er blevet tæmmet, kedelig og han pludselig vil prøve noget nyt?

Jeg indrømmer det gerne: jeg er da (også) hamrende angst for at blive forladt - hvem er ikke det?!

Jeg befinder mig heldigvis i et situation hvor jeg smiler 24/7 og det hele er lidt lyserødt.

Men bare fordi jeg er en non-believer (ikke JB-refererence) så håber jeg da selvfølgelig på evig kærlighed.

Er det bare mig der er kold og kynisk?

En ting er sikkert - selv om der er bump på vejen, hjertesorg og spildte tåre - vil kærligheden altid vinde.
Selv med skrammer, forslåede egoer og tvivl i sjælen.

Vi lever desværre i en tid hvor 'mere vil have mere' - og hvis den kærlighed du oplever er god nok og helt fantastisk, hvorfor tvivler mange så i troen om at der måske findes bedre?

Det med kærlighed er nok som med alt andet i livet: det er aldrig kun rosenrødt.
Den sikreste strategi er at have en god mavefonemmelse og kærlighed til dig selv og din partner.

Og hvis ikke du bliver happy ever after med din udkårne? Så husk altid at elske dig selv.

Xx pigen med de evigt lyserøde tanker

Likes

Comments