Header

Har du prøvet det? Dit hjerte hamrer pludselig i brystet, når I skal ses. Du er ikke længere ligeglad med, om han ser dig uden makeup - og hvem er den tøs, der hele tiden prøver at få hans opmærksomhed?Jep.... du er gået hen og blevet forelsket i en af dine venner - og det er fandme ikke nemt.Du drømmer om det bedste og frygter for det værste.Jeg har overværet det flere gange og følt det på eget hjerte.

Konceptet er ikke nyt. Monica & Chandler, Kelly & Brandon, Nate & Serena - listen er lang!Man siger jo, at en kæreste gerne skulle gå hen og blive ens bedste ven - for nogen sker det så bare i omvendt rækkefølge, når venskabet kommer før kærligheden.Når man pludselig tænker over enhver lille detalje i den sms han sendte igår aftes og analyserer ethvert tegn han udstråler når I drikker en kaffe. Men hvordan pokker går man fra at være venner til kærester? og er det overhovedet en god idé?

Før man kaster sig ud i en kærlighedserklæring, skal man virkelig tænke sig godt om.Er du virkelig forelsket i ham? Eller mangler du bare en at ligge i ske med foran fjerneren søndag aften?Hvis der er ægte følelser i spil, skal der selvfølgelig gøres noget - alle træk skal bare tænkes igennem, da sådan en udmelding potentielt kan sætte et venskab ud af kurs.

'Worst case scenario' er selvfølgelig risikoen for at fyren ikke gengiver dine følelser.Jeg har tidligere oplevet, at selvom man går ind i relationen som venner, kan der alligevel slå gnister fra den ene eller anden side.

Min veninde siger: "Hvad har man egentlig at miste? Det største kompliment man kan give et andet mennesker er: "Jeg har følelser for dig!".

Jeg er virkelig enig. Ud med sproget damer!

Vi er voksne mennesker og hvis ikke han deler de samme følelser, kan I jo stadig være venner - I er jo begge gået ind i venskabet med fælles interesser og fordi I holder af hinanden.

Faktum er, at alt du kan gøre er at tage springet - ellers æder det dig indefra. Der er ingen grund til at overanalysere situationen. Havde denne diskussion opstået mellem to fyre, ville den ene nok bare sige til den anden: "Så mand dig dog op og fortæl hende hvordan du har det".

Skulle jeg en dag ende op i samme situation igen, vil mit råd derfor være det samme: "Kvind dig dog op og fortæl ham hvordan du har det".Er følelserne ikke gengældt, vil situationen alligevel ikke ændres meget fra hvordan den er i dag.

I en kort periode efter kan situationen dog opfattes som små-akavet, og du vil helt sikkert blive mere selvbevidst. Den eneste løsning er at tale om det, og at være ærlige overfor hinaden. En dag falder alt tilbage det gamle, du finder en ny forelskelse og jeres venskab er helt sikkert blevet stærkere end før.

Det er super svær situation - virkelig! Men hvis du virkelig er er forelsket, er det risikoen at tage - ellers finder du jo aldrig ud af, om hvor I står. Og husk at 'worst case scenario' slet ikke er så slemt.


Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments