Ugen der gik

Har du fundet kærligheden?

tinder tinder
Jeg har skrevet om et par episoder med de mænd, der har haft plads i mit liv – og her kommer endnu en fortælling, eller mere en reflektion over det pågældende emne: dating.

Dating er velkendt for alle – men også dating har ændret karakter med udviklingen af de sociale medier. Da min forældre var unge, måtte de sidde limet op af forældrenes fastnet telefon, da ingen anden kontakt kunne foregå – mobiltelefonen havde jo ikke set dagens lys endnu.

Jeg tænker tilbage på den gang som lille, hvor jeg faldt for fodbolddrengen i klassen – og måtte græde snot over at han slog op med mig efter alt for kort tid, da han sjovt nok hellere ville spille fodbold. Det ene øjeblik var man i ekstase af lykke – to timer senere på randen af et sammenbrud – for man var jo kærester, der var en status på situationen – også selvom det kun stod på i et par uger.

Hele systemet med dating og kærlighed har ændret sig en del siden da – selvom mit syn stadig er det samme.

Dating i det 21. århundrede er fuldstændig vanvittig vildt! Hvilke muligheder har vi ikke for at møde hinanden på kryds og tværs – et lille swipe, et lille like – en snublen i bussen over en sød fyrs fod kan have betydning for resten af dit liv! Okay, dramatisk nok – men I forstår sikkert min pointe. Det er overvældende hvor mange relationer vi kan skabe ud af nærmest ingenting.

Jeg installerede for et år siden adskillige dating-apps og prøvede at se igennem fingre med hele det univers, jeg virkelig (stadig) ikke helt forstår.

Hensigten med projektet var at skabe mit eget lille indblik i det Københavnske dating-liv – og se om kærlighed i virkeligheden kunne findes igennem et swipe, like, besked – eller helt fjerde form for interaktion vha. vores lille lysviolette afhængighedsapparat (læs. smartphone.)

Jeg modtager en kommentar på Instagram: “Fuck du er lækker!” af ja, selvom fyren er flot – kender jeg ham absolut slet ikke. Jeg modtager et poke på Facebook, men holder fingeren for mig selv – jeg modtager et match på Tinder af endnu en flot fyr –  som jeg jo på en eller anden måde har fundet ham interessant, hvorfor ellers swipe den grønne tingest til højre!? – men jeg er på intet tidspunkt yderligere begejstret eller får det selvtillidsboost alle snakker om – er det så mig der er gal med? Eller er det hele blevet lidt for nemt – er vores reaktion på interesse blevet ligegyldig, da mulighederne og udvalget nærmest er uendeligt?

Min telefon lyser op og en Tinder besked er tigget ind – beskeden lyder “Hej Amalie. Du ser vel nok sød ud” efterfulgt af abessmiley der holder sig for øjnene – beskederne udvikler sig og underlige spørgsmål  som i alle andre situationer aldrig havde fundet sted – popper pludselig op kl. 3 om natten. I gætter selv hvad beskeden lød.

Det eneste jeg tænker er “løb Amalie, løb hurtigt videre.” Det samme gælder de private beskeder på Instagram der kun indeholder emojis med fingre, vand og smileys med skumle blikke – sikke et statement. For slet ikke at tale om Happn app’en (genialt at det rimer) der oplyser dig om hver gang du krydser veje med flotte mænd – til tider på de mest underlige tidspunkter – fx. når man lørdag morgen, efter den vildeste bytur med sneaks, hoodie og sweats bevæger dig på gaden for at hente junk-food – velvidende om håret er uglet, mascaraen hænger under øjnene og alt bare ikke rigtigt spiller. Du får dine ting – kommer ind af døren i sikkerhed og notifikationen popper op “du har passeret Patrick for 1 minut siden” du tager der til hovedet og tænker, hvorfor, hvorfor og hvorfor!?

Jeg er skræmt over at vi har så mange muligheder for at møde kærligheden – og netop at vi tror at kærligheden kan findes i dét segment – for det kan den jo. Jeg har et par veninder der har fundet deres kærester  på de sociale medier – og selvom København er en af Danmarks største byer, bliver den lige pludselig meget lille når det gælder dét der med at møde (læs. finde) fyre.

Det mest skræmmende er, at det hele er blevet lige en tand for tilgængeligt. Jeg har været på date hvor kommentaren har lydt: “Ja, det læste jeg godt på din blog – eller: Ja, det så jeg godt på din Instagram” – stop, holdt, vent: Inden vi overhovedet når at mødes på første date kender man deres fulde navn, hvilke venner man har tilfælles, hvor mange søskende de har og hvem fanden er hende pigen på hans profilbillede to år tilbage? Det hele er kommet meget tæt på – og det kan både være en fordel og en kæmpe ulempe.

Min konklusion på hele dating-universet er nok at se lidt løst på det hele. Jeg matchede i min ultra korte Tinder-periode er flot fyr – men på grund af mediet vækkede min interesse slet, slet ikke – det var først da jeg mødte ham i virkeligheden og så ham stå overfor mig, at min interesse kom i spil.

Vi er allesammen forskellige – og ja, hvis du elsker at swipe til højre og tror at du finde kærligheden der, så swipe løs!

Vi rater hinanden. Vi liker billeder, swiper løs til enten  højre eller venstre – og det er vel en lille form for enten afvisning eller anerkendelse. Det kan tydes lidt sort på hvidt, når du modtager emojis med historiefortællinger ud fra emojis med aber der holder sig for øjnene og fingre der peger i retning til højre. Men ja – det er da lidt spændende, når ham fyren du så på skærmen, nu har swipet til højre og notifikationen “match” kommer til syne på din lille lysviolette skærm.

Vores liv er blevet en smule for digitaliseret hvis du spørger mig. Vi kan med bare ét enkelt klik bestille alt fra et nyt køkken, en rejse eller få en date i hus mandag aften. Måden hvorpå vi møder andre mennesker har ændret sig drastisk, og vi tager derfor, efter min mening, lidt for let på tingene. Sociale medier kan mange ting – og vi bruger dem hele tiden, og ja – datingsegmentet er blevet ufatteligt stort, for hvem elsker ikke at skrive akavede og til tider lidt for overstregen beskeder med komplet fremmede mænd? Det er da lidt sjovt, selvom det er lidt for meget.

Jeg synes der er sket en tendens i, at vi tager lidt for let på det at dáte en person – for hvad kan der i virkeligheden ske når fristelserne omkring os er SÅ store? Konkurrencen er jo uendelig. Det hele er blevet lidt for nemt – og samtidig meget usikkert. For hvad hvis du har mødt kærligheden, men omgivelserne frister 24/7? Vi vælger til og fra hele tiden, og mange venter med en endegyldig beslutning, da tanken om at der måske findes noget bedre sidder i hovedet – netop grundet de sociale medier. Vi bliver hele tiden oplyst med ting vi ikke har – men ønsker at få, det gælder rigtig mange ting samt kærligheden.

Det hele er lidt af et mysterium – men en ting er sikkert: du ved aldrig hvem du render ind i og hvad de kan få af betydning for dig – om du så møder dem på Tinder, et gadehjørne, Instagram eller på en klub midt i København.

Er jeg den eneste der er skræmt af hele digitalisering – også når det gælder kærlighed?

Tanker fra mig

3 kommentarer

  • Ellen

    waw! det var lige sådan et indlæg, jeg var i humør til at læse.Fantastiske synspunkter. Amalie du har endnu en gang, sat min hjerne på overarbejde. Jeg elsker de indlæg, hvor du deler dine personlige holdninger. Tak Tak Tak
    Knus Ellen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • CarléCarlé

      Hej Ellen,
      Tusind tak for dine søde ord! Det betyder utrolig meget – jeg er glad for du læser og tager imod mine ord! Jeg skal nok dele en masse mere ud af mine holdninger 😉 God aften til dig! Knus A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    AMEN!!! You just said it – og thank god at jeg ikke er den eneste med de tanker, fedt at du skriver om sådan et emne, der vel egentlig er liiiidt tabu belagt. Utroligt godt indlæg!
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik