Søndags giveaway

Se mig – selfie-sure insta-direct dame!

Hej bloggen,

Som nok alle mine bekendtskaber ved, elsker jeg Instagram. Jeg er en meget entusiastisk (læs afhængig) bruger af det sociale medie. Jeg kan bruge timevis på at scrolle min finger op og ned af skærmen. Minutter bliver til timer, og pludselig har jeg brugt lidt for lang tid, på at finde profiler jeg ikke anede fandtes og opnået helt nye inspirationskilder. Inspirerende – og til del stalkende tidsfordriv.

Midt i al min stalking og glæde over glade billeder af veninder og bekendte, popper en besked ind i min Instagram-direct indbakke – og her bliver jeg en smule frustreret (virkelig sur) beskeden lyder; “Hej Amalie. Jeg vil først og fremmest rose dig for din Instagram – MEN, vender dit kamera ikke lidt for meget indad for tiden? Måske du skulle fokusere på andet end blot dit udseende  – det bliver en smule utroværdigt. Alt går jo ikke op i luftkys og perfekt blond hår”

– okay søster lystig hold lige i. Jaja, det kan da godt være jeg lægger en del billeder op af mig selv – men helt ærlig insta-direct dame, der højt sandsynligt unfollower mig, når hun læser dette; take a chill pill! En selfie er en selfie – det er blevet til noget af det mest normale i det 21 århundrede – alle (som i alle) gør det! Selv min farmor på 70.. Hvis du har opfattet mig som selvfed eller selviscenesættende så værsgo – men helt ærligt, hold det dog for dig selv.

Folk skal stoppe med at hade selfies.

Jeg smider en masse selfies op – min Instagram-profilnavn hedder jo trods alt; Amalie Fischer – og jeg anser mig selv som en stor del af mit eget liv – så selvfølgelig har jeg lov til at vise mit ansigt – og i alle afskygninger.

Det sjove ved vores ansigt er, at vi ikke selv kan se det. Vi må stole på at, at kameraet og de spejle vi ser taler sandt – for i virkeligheden ved vi det jo slet ikke. Det er jo netop derfor, vi er så optagede af det – og det var vi også før Iphonen blev opfundet. Ved hjælp af selfies udforsker vi os selv – vi udforsker det, andre ser hos os. Vi danner en form for selvforståelse – et behov alle mennesker har. Hvem er jeg? Hvordan ser andre mig? Og ja – det er selviscenesættende –  men lad os nu sige jeg ser et selfie; hvad ser jeg?

Jeg studerer ansigtet og mennesket bag. Identitet – personlighed. For når vi tager et billede af vores ansigt og viser det til verden, viser vi samtidig hvem vi gerne vil være. Sjove, sexede, fjollede, excentriske eller kunstneriske. Selfiens effekt omhandler at ville blive set. At blive anerkendt, at vise vores individualitet og ikke mindst diversitet. Anerkendelse er noget af det vigtigste i et menneskeliv – det er fundamentalt. Et ansigt er det første vi opfatter hos et menneske. I form af selfiet får vi også et indblik af den pågældende person – eller får lov til at danne vores eget billede. Men ja, det er en overfladisk anerkendelse, der følger med selfien. Anerkendelsen er kun på det ydre, visuelle plan.

Vi lever i en tid, hvor vi ikke rigtigt kan komme for tæt på. Det kan ikke blive for ærligt og autentisk – men som du kender det med din egen selfie, så er det en meget specifik og kontrolleret form for ærlighed – der kræver det rigtige lys, det rigtige hår – og at du ikke har alt for uren hud (selvom filtre og Facetune kan reducere det hele væk – skræmmende meget)

Min sure direct-dame må forstå, at Instagram er et af tidens bedste (og mest anvendte) sociale medier, at brande sig selv på. Folk kan smide op hvad de vil – men for mit vedkommende gælder det om, at fremstå som jeg er – og ja, så kommer der et filter eller to oveni; og nej jeg lægger da ikke et billede op, når jeg (som nu) sidder med rodet, fedtet hår filtret op i en knold, joggingbukser og absolut ingen make-up – og hvad så? det gør mig da ikke til et utroværdigt menneske.

Jeg tror hele frustrationen og hatet til selfiet – og Instagram generelt har noget at gøre med, at folk blot på baggrund af deres smukke og måske lidt for polerede billeder, bliver opfattet for mere glamourøse end de egentlig er. Og ja – min instagram kan da til tider også vise et forvrænget billede af virkeligheden. Jeg ser jo ikke en lyserød himmel hver dag, spiser avocado-madder på The Union hele tiden eller er til et rocker sejt event aften efter aften – men når jeg er og gør, synes jeg da det skal deles!

Alle kan have et vildt liv på de sociale medier og det ved man. Men tag det nu for pokker for hvad det er. Lad være med se dårligt på folk (som den sure insta-direct dame så mig) der er lidt for aktive og selviscenesættende, bare fordi det går til deres fordel. Det kan da være helt og aldeles lige meget.

Med redigerings apps kan du ændre dit udseende. Med filtre og apps er det lige pludselig nemt at skabe den bedste udgave af sig selv. Som nævnt ligger irritationsmomentet i at alle kan se perfekte ud på Instagram – og kreere det liv de ønsker udadtil. Førhen var det kun forbeholdt de kendte og rige – men nu er det den “almindelige” pige, der gør det hårdt for alle os andre. Lige pludselig er det uopnåelige nåeligt. Du føler dig udkonkurreret af naboen eller pigen fra parallelklassen – hvor det før hen kun var Beyonce eller Medina.

Min pointe er egentlig bare, at insta-direct damen nok ikke er den eneste, der hader mine lidt for mange luftkys og indadvendte kameraer – og det er også fair nok. Men hvis du ikke har noget pænt at sige, så hold din mund…. Tænk før du agerer – og det gælder i alle situationer. Dine ord kan hurtigt bliver opfattet helt forkert, når du sidder sur og tvær foran din lille blåviolette skærm og uddeler ubehagelige ord om mennesker du slet ikke kender. Helt ærligt folkens.

Dette indlæg var egentlig ment som en lille reprimande, specielt med henblik på min lille irriterende besked – jeg måtte bare lige ud med det hele og så er det jo fantastisk at have en blog, hvor man kan få luftet tankerne!

Selfie blev årets ord i 2013 – og peeps, ordet er kun blevet anvendt et par milliarder gange siden – så mon ikke det er kommet for at blive.

Selfies er okay. Smid et op på din Instagram, Facebook, Snapchat – ja selv Linked In! Og ja – du må gerne køre den igennem “gør mig smukkere maskinen” – om det så gælder 10 filtre, at du retoucherer dine tænder hvidere eller du gør din hud en smule pænere. Og så vær da for helvede helt ligeglad med hvad folk tænker – det er jeg blevet efterhånden. Jeg ved du sikkert ser skide godt ud præcis som du er – og at du helt sikkert indeholder meget mere end dit sidste selfie.

God mandag aften til selfie-folket!

Tanker fra pigen der elsker selfies

unnamed

 

7 kommentarer

  • caroline

    haha fedt indlæg, keep the selfies coming pretty one <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AMEN! Det er SÅ sandt, som det er skrevet 🙂 Forstår simpelthen ikke hatet imod selfies. Hvad er der galt med det? Og som du skriver instagramer du under dit navn og DIT liv. Fedt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • CarléCarlé

      Tusind tak Eline – godt du er enig med mig! Janteloven må stikkes skråt op 😉 God dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh, jeg er bange for, at det næste indlæg omhandler en gramma-nazi, men din brug af semikolon er ikke helt korrekt, hvilket efterhånden er gentaget i mange indlæg, og det forstyrrer virkelig dit ellers fine sprog, som er en af årsagerne til at jeg læser din blog. Don’t shoot me! 😉 Jeg nyder at læse dine indlæg, men det er altså svært at abstrahere fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • CarléCarlé

      Haha, du redder dagen Louise. 😉 Tak for din rettelse – det bliver taget til efterretning. Jeg skal nok få styr på min grammatik til næste indlæg. God dag. Knus og tanker herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndags giveaway